Copy
Nyhedsmail - 17. november 2016
www.danmarkpaavippen.dk - kontakt@danmarkpaavippen.dk
View this email in your browser

Danmark på Vippen - nyhedsmail
17. november 2016

Kære læser

Herunder finder du de seneste og vigtigste nyheder om Det Lokale Danmark.

God læselyst.
 
--------------------------------------------------------------------------------------
 

Ifølge en ny analyse fra Center for Regional- og Turismeforskning er Varde Kommune Danmarks bedste, hvad angår kyst- og naturturisme. Analysen måler ud fra parametre, der vedrører turismens omfang, opmærksomhed på turisme og orientering imod udenlandske turister. Hos Varde Kommune, en af Danmark på Vippens medlemskommuner, glæder borgmester Erik Buhl (V) sig over anerkendelsen: ”Det er selvfølgelig en rigtig stor dag for Varde Kommune, og det er jo mange års indsats, der ligger bag. Turismen betyder utrolig meget for os,” siger Erik Buhl.

Læs mere

 

"Fra Ishøj til Hjørring og aldrig tilbage igen"
Statens Administration er i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser flyttet til Hjørring Kommune, et af Danmark på Vippens medlemmer. Ud af godt 200 stillinger er 16 ansatte flyttet med, heriblandt Stina Høgsted. Hun fremhæver det nordjyske sammenhold, roen samt billige kvadratmeterpriser som fordelene ved tilflytningen til Hjørring: ” Jeg har fået meget mere tid med Mathias (hendes søn), meget mere sammenhold og mere tid til at tage et spil,” siger hun. Stinas historie kan læses i Informations artikelserie De udflyttede.

Læs mere

Radikale Venstre vil styrke uddannelsesmuligheder i Det Lokale Danmark
Det Radikale Venstres uddannelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen, ønsker at styrke mulighederne for uddannelsestilbud i Det Lokale Danmark. I et debatindlæg i Jyllands-Posten nævner hun kommunale læringscentre som en løsning, der kan skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsestilbud og regionale behov. Centrene formidler kommunale uddannelsestilbud og støtter borgerne i selve uddannelsesforløbet. I Sverige har dette bl.a. resulteret i økonomisk vækst og øget beskæftigelse, hvilket Danmark på Vippens uddannelsesrapport fra oktober også beretter.

Læs mere

Kommunalpolitisk sværvægter ny i Danmarks på Vippens bestyrelse
Borgmester i Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer (V), er netop blevet valgt til bestyrelsen i landsforeningen Danmark på Vippen. Kissmeyer erstatter Stén Knuth (V), borgmester i Slagelse Kommune, der har valgt at forlade bestyrelsen. Bestyrelsens nyeste medlem glæder sig til det fremtidige arbejde i foreningen: ”Det er vigtigt, at vi forsat sætter fokus på både de udfordringer og ikke mindst muligheder, der findes uden for de store byområder, og det er er arbejde, som jeg glæder mig til at tage større del i,” siger Carsten Kissmeyer.

Læs mere

Danmark på Vippens forslag om balancefilter møder opbakning
Siden sidste efterår har Danmark på Vippen advokeret for et såkaldt balancefilter. Balancefilteret skal gøre politiske lovsforlag mere gennemsigtige ift. de balancemæssige konsekvenser for Det Lokale Danmark. Forslaget bakkes nu op af Landdistrikternes Fællesråd, hvilket glæder næstformand i Danmark på Vippen, Kim Ruberg: ”Jeg glæder mig over, at Landdistrikternes Fællesråd nu bakker op om vores kampagne for at få indført et balancefilter på lovgivningen,” siger næstformand i Danmark på Vippen, Kim Ruberg.  

Læs mere
 

---------------------------------------------------------------------------------------
 

Husk at like Danmark på Vippens Facebookside - så holder vi dig opdateret om seneste nyt fra Det Lokale Danmark. Du kan også følge os på Twitter.

Ønsker du aktivt at medvirke til, at vi får skabt et Danmark i langt bedre balance? Så bliv støttemedlem af Danmark på Vippen. Et støttemedlemskab koster 100 kr. om året.

Danmark på Vippen er en partipolitisk neutral landsforening, der kæmper for vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark. Vi ønsker en debat om Danmarks fremtid baseret på fakta. Derfor er vores fornemste opgave at analysere, dokumentere og formidle viden om, hvordan vi skaber balance i Danmark - til gavn for hele landet.

 
Copyright © *2016 Danmark på Vippen, All rights reserved.

unsubscribe from this list    update subscription preferences 






This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Balance Danmark · Degnemosen 1 · Brædstrup 8740 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp