Copy

Ja, det var Marsk Tower 

Så skuer vi mod blå horisonter i 2022

Så er vinderen af sidste omgang "Gæt et sted i Danmark" trukket. 
Advents-opgaven på den 4. søndag i advent var fundet ved Skærbæk i Sønderjylland -. og ja, det var Marsk Tower. Det ny tårn, tegnet af BIG Group. Et besøg kommer til at indgå i en læserrejse, jeg i øjeblikket er ved at sætte sammen for et dagblad.
 
Vinderen blev: Inge-Lise Westh Hansen, som dermed napper gevinsten: 6 specialøl fra Hvide Sande Bryghus i trækasse. Vinderen har fået besked. 

Tak til jer, der legede med!

Og a propos BIG Group.....

A propos BIG Group: Tirpitz indgår i turen til Vestjylland

A propos Vestjylland: Sjov facade vi ser på turen

Det prisvindende arkitektfirma Bjarke Ingels Group er stærkt repræsenteret i Vestjylland. På turen "Vestjyllaj for Tjøvvenhavnere" ser vi både museet Tirpitz i klitterne ved Blåvand og det spritnye museum FLUGT, som åbner halvanden måned før min bustur finder sted.

Og nu jeg er i gang: Sæson 2022 begynder at tage form. Der ligger nu 5 busture beskrevet på min hjemmeside, og et par stykker mere er på vej.

"Blæsten går frisk" er en 5-dages tur langs Limfjorden, hvor det faste krydderi hver dag er anekdoter og fortællinger om nogle af de mange forfattere, der har levet og lever langs fjorden. 

"Vennesæle Vendsyssel" bliver et uhøjtideligt møde med mennesker, lys, bjesk, tradition og historie i toppen af Danmark. Turen er en bearbejdsning af dette års "Norden for Lands Lov og ret", og har fået tilføjet en dag mere, så der er god tid til mange oplevelser.

"Som grever og baroner" er ved at skabe sin egen tradition med afgang i den anden uge af august. I 2022 får denne tur på 6 dage som noget nyt et besøg på godset Svanholm. 

"Chateau de Danemark" er en intensiv vinrejse på 3 dage gennem det danske vinland. Vi besøger 5 af pionererne inden for vinproduktion og hører deres intense og til tider morsomme beretninger om, hvordan en ny branche skød op her i landet.

Der er desuden ture til Fyn, Sjælland og til Midtjylland på vej. Alle ture bliver beskrevet nærmere i deres eget nyhedsbrev, når de er på nettet - og når vi er kommet ind i det nye år. 

Jeg ønsker alle et godt nytår!

På turen til Vendsyssel ser vi bl.a. havbåde ved Slettestrand

På turen langs Limfjorden går vi i fodsporene fra tegneren Gantriis

Tlf: +45 5350 5098
Mail: vagns@vagns.dk
Adresse: Syrenvej 5, 8240 Risskov

Vil du ændre på, hvordan du modtager mine nyhedsbreve?
Du kan opdatere dine informationer eller afmeld dig.












Email Marketing Powered by Mailchimp