Copy
Hvedeinfo nr 2 november 2019
Se mailen i din browser

Hvedeinfo nummer 3, december 2019

”Nabohjælpeliste”

Efter udsendelsen af mailen om nabohjælp, Nabohjælpelisten, har vi modtaget mange tilmeldinger, men der er stadig plads til flere. Der er ingen krav om, at det kun er for store og stærke muskelmænd.
Vi kan også opfordre til at tilmelde sig
nabohjælp.dk, hvor man ved at oprette sig som bruger kan netværke alle i nabolaget, der har oprettet sig. Vi henviser også til vor hjemmeside, hvor I under punktet ”Fællesskab” kan læse mere om nabohjælp.
Vi har fået forslag om andre interessante Apps. Det vil vi selvfølgelig se mere på.
 
 
Varmekælderen
 
I efteråret har Kjeld gennemført en sanering af varmekælderen under hus nr. 80. Der er opsat reoler, så både vores telte og øvrige materialer er lettere at gå til og langt mere overskuelige.
 
 
 
Stillads
 
Bestyrelsen har for nylig erhvervet et lille stillads for et særdeles beskedent beløb. Har du behov for at benytte dette – eksempelvis til maling af lofter - så henvend dig til bestyrelsen. Der er en lille brugsanvisning til samling af stilladset.
 
 
 




Reparationer/udskiftning af vandbeholdere eller radiatorer
 
Når der i jeres hus foretages reparation eller udskiftning af en vandbeholder eller en radiator, bedes I sikre jer, at VVS-eren efter arbejdets færdiggørelse fylder vand på anlægget i huset og til slut åbner for ind- og udgang.
Når I har fået foretaget sådanne reparationer eller udskiftninger, må I meget gerne give bestyrelsen besked om, at det er sket. Ifølge vor ”varmeingeniør” kan reparationer eller udskiftninger være årsag til faldende tryk i vores varmesystem. Hvis bestyrelsen orienteres om foretagen reparation eller udskiftning, kan vi hurtigt genetablere trykket. Uden tilstrækkeligt tryk i systemet, vil der være problemer med levering af varme til alle huse.
 
 
Hunde og Katte i Hvedevænget

Bestyrelsen modtager mange henvendelser fra grundejere i bebyggelsen, som er generet af hundes og kattes efterladenskaber på vores fællesarealer og i vores haver. Desuden er løsgående katte et stort problem, når de f.eks. kommer ind i huse, hvor de ikke hører hjemme.
Det er rigtigt ulækkert for børn og voksne at træde i hundenes efterladenskaber eller at få fingrene i en katte høm-høm, når man luger i jorden i sin have.
Der er derfor al mulig grund til at gøre opmærksom på Hvedevængets Ordensregler, Punkt 9. Husdyr:
”Hunde og katte skal føres i snor overalt på Hvedevængets arealer. Opsamlingsposer bedes medbragt.
Hunde og katte må ikke luftes på fællesarealerne, da arealerne benyttes til leg og boldspil”
Bestyrelsen anmoder hunde- og katteejere i Hvedevænget om at overholde Hvedevængets Ordensregler, så vi alle sammen kan færdes på rene og ordentlige arealer, og børnene trygt kan lege uden at træde i diverse efterladenskaber.
 
 
Varmeaflæsning
 
Varmeaflæsning vil blive foretaget i begyndelsen af januar 2020. I får ikke nogen kvittering, så det vil være en god ide også selv at aflæse.
Husk i øvrigt også løbende at holde øje med varmemålerens registreringer over hele året.
 
 
Ordinær generalforsamling
 
Næste ordinære generalforsamling afholdes tirsdag den 31. marts 2020.
 
 
Storskrald
 
De næste ”tredjetorsdage”, hvor storskrald afhentes, er:
16. januar, 20. februar og 19. marts.
Udsætning af storskrald tidligst onsdagen før.
 
 
I ønskes alle et godt nytår
 

Med venlig hilsen
Bestyrelsen



Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Husk at beboerne har en lukket Facebookside, hvor du kan kommunikere med dine "naboer".
NB! Facebooksiden er IKKE talerør for bestyrelsen.
Find også informationer på vores website. 
Tryk blot på ikonerne herunder.

Facebook
Facebook
Website
Website






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Grundejerforeningen Hvedevænget · Hvedevænget · kokkedal 2980 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp