Copy
DIBs Nyhedsbrev november 2021                                                                                            Seneste nyt fra DIBs ind- og udland

💚 Vi er her endnu ❤️

Den flittige læser af vores nyhedsbrev har måske/måske ikke lagt mærke til at der har været lidt stilstand i vores nyhedsbrevsflow. Det beklager vi! Vi er her endnu! Det har været lidt småt med spændende og opmuntrende nyhedshistorier fra vores projekter, da de har været ret meget ramt af pandemien. MEN der er optimisme at spore rundt hos vores partnere, og projekterne ruller så småt igen 🥳

Nyt projekt er blevet godkendt 🎉
CISU har bevilliget midler til vores næste projekt i Nepal, hvor fokus bliver inklusion af kvinder og marginaliserede grupper i økologisk landbrug og sikring af deres adgang til de lokale markeder, så de kan få afsat nogle af deres afgrøder. Det er super fedt, og vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med CHILDREN-Nepal 🚀 

Vi er også (stadig) i gang i Bolivia, Filippinerne, Nepal, Bangladesh, Sri Lanka og Indien, hvor vi jonglerer forskelligartede projekter. De drejer sig om alt fra bæredygtige klimaløsninger i landsbyer, til at sikre, at de internt fordrevne på Filippinerne modtager en retfærdig kompensation, for de tab de led under Marawi-belejringen. Derudover er vores engagementsprojekt NyTænk kommet ud af starthullet, og vores to projektansvarlige Mie og Didier er pt. på tur i Bangladesh og Nepal for at indsamle spændende historier. Hvis der er andre end os på kontoret, der lider af rejsefeber, så kan man følge dem på Instagram (didiers_insta og mimsemouse), hvor de ofte lægger billeder op fra deres tur 🤩

Forhåbentligt snart på farten igen
Ligesom så mange andre, så har vi i DIB også oplevet at pandemien har sat en stopper for rejser, og det er ved at være længe siden, vi har haft mulighed for at besøge vores lokale samarbejdspartnere 😢 
Men vi satser stærkt på at få luftet det rødbedefarvede pas lidt mere i 2022 👏
Nyt projekt i Nepal 🎉 
I forlængelse af vores igangværende projekt 'Enhancing Rural Livelihoods', har vores seje frivillige nu fået sikret et nyt og spændende projekt, hvor vi fortsætter samarbejdet med CHILDREN-Nepal omkring at reducere fattigdom i nepalesiske landsbyer igennem lokal bæredygtig udvikling👏
På trods af rigtig gode initiativer og resultater i vores igangværende projekt, så har det været en udfordring at nå de mest marginaliserede befolkningsgrupper i landsbyerne. Med støtte fra CISU igangsætter vi derfor et projekt, som har målrettet aktiviteter mod at få kvinder og dalitter engageret i landbrugsgrupper og i marketing og salg af deres økologiske afgrøder, samt at klæde vores partnere CHILDREN-Nepal endnu bedre på til at inddrage disse målgrupper. Projektet løber 10 måneder og vi og vores partnere glæder os til at komme igang med arbejdet!

Yderligere læsning om vores engagement i Nepal kan du finde her.
Underskriftindsamling om støtte til ofrene for krigen i Marawi   📝
I kølvandet på de forfærdelige hændelser under Marawi-belejringen i 2017, hvor der blev fordrevet mere end en halv million mennesker og store dele af Marawi by blev omdannet til murbrokker, har Marawi's indbyggere nu endelig udsigt til at modtage kompensation fra den filippinske stat. Men lovgivningen "Marawi Siege Victims Compensation Act of 2021" mangler stadigvæk at inkludere afgørende elementer i lovgivningen. Såsom at sikre familierne kompensation for de dødsfald de led under belejringen, og sikre at alle berørte har ret til kompensation.
Vores lokale partner Lombay Ka Marawi - en organisation af og for internt fordrevne fra Marawi - har udarbejdet forslag til at forbedre senatets kompensationslovgivning. Vi vil gerne støtte op om Lombay Ka Marawis engagement og har derfor startet en rundspørge hos andre danske (og internationale) NGO'er, der er involveret i Filippinerne. Målet er at få så mange til at tilslutte sig Lombay Ka Marawis tilføjelser til lovgivningen og derved være med til at lægge pres på senatet 
💪


Du kan læse mere om underskriftsindsamlingen her og Marawi situationen her.
DIB med oplæg på Aarhus Universitet 📚
I DIB er vi glade for igen at kunne tage ud og holde fysiske oplæg for skoler, institutioner og faglige fællesskaber. Simon var en aften i starten af november ude at holde oplæg for Alegría: Spansk Fest- og Fagudvalg på Aarhus Universitet 💃🏻
25 fremmødte lyttede og stillede gode spørgsmål, mens Simon fortalte om DIB som organisation og særligt om Bolivia og det igangværende projekt 'Amplifying the voices of indigenous communities to counteract the shrinking civic space in Bolivia'.
 Han fortalte også om muligheden for at blive frivillig og engagere sig i projektarbejde i DIB, samt hvilke konkrete opgaver vi har, som frivillige og praktikanter kan tage del i.
 Deltagerne var særligt studerende fra uddannelserne International Virksomhedskommunikation og Sprog, Litteratur og Kultur på Aarhus Universitet.

Projektet 'Amplifying the Voices of Indigenous Communites' løber frem til februar 2022 og er støttet af CISU.  

Pssst. Går du med en drøm om at blive del af en NGO? 
😇

I DIB er vi altid interesseret i at få flere frivillige ombord, og du er mere end velkommen til at kontakte os her
Journalister besøger vandkraft-turbine i nepalesisk bjerglandsby 🎥
Siden d. 7 oktober har Didier Larsen og Mie Olsen været ude på projektrejse, hvor de på vegne af DIB har været nede og besøge vores samarbejdspartner i Bangladesh og Nepal. Det har resulteret i en masse gode billeder og nogle interessante cases som de skal bruge i det nye projekt NyTænk. Blandt andet har de i denne uge været i felten med vores samarbejdspartner Center for Rural Technology i Nepal (CRT/N). 
Ledsaget af ingeniør Bibek Gautam fra CRT/N har de besøgt den lille landsby Satavaiya i Khanikhola-distriktet. Byen ligger afskåret fra den nationale elforsyning, og førhen har beboerne hverken haft lys om aftenen eller mulighed for at bruge elektroniske apparater 
🔌
Det ændrede sig med installationen af en mindre vandkraft-turbine, der udelukkende kører på en naturlig strøm af flodvand fra toppen af bjerget og ned i dalen. Didier og Mie interviewede både den lokale operatør, landsbybeboere og eksperter fra vores samarbejdsorganisation for at afdække turbinens fordele💡 
De to journalister blev modtaget med en varm velkomstceremoni med blomsterkranse og middag. Under hele opholdet boede de lokalt ved en familie. 
Vandkraft er en bæredygtig måde at skabe elektricitet på, og materialet skal bruges til at inspirere danske erhvervsskolelever til at implementere bæredygtige mikroløsninger herhjemme 
✌️
DIB har fået nye praktikant 🥳
Peter startede hos DIB d. 15 november. Han skal de næste to måneder blandt andet sørge for nyhedsbreve, vores eksterne kommunikation og så skal han også involveres i nogle af de mange projekter DIB løbende har gang i.
Peter er uddannet Cand. Mag i religionsvidenskab og har en interesse inden for kulturforståelse og gruppedynamikker, hvor han skrev speciale om uselvisk adfærd i religioner. Vi glæder os til et godt samarbejde
✌️
Psst! Mangler du en god julegave, som giver glæde hele året? Så kan du nu netop få de smukke billeder fra vores Slum Blues fotoudstilling som kalender. Fotograf Jørgen Nielsen har tryllet i sit fotoværksted, og kalenderen (og mange andre fine fotokalendre) kan købes på https://horisontfotos.dk/ 😍
Bliv medlem af DIB for 100 kr.

For en lille organisation som DIB er medlemsskaber meget vigtige. Først og fremmest så gør dit medlemsskab, at vi kan søge projekter hos CISU og derved være med til at bidrage til en postiv, bæredygtig udvikling lokalt i de lande vi har projekter i. Derudover bidrager dit medlemskab til, at vi kan opretholde et velfungerende og tilstedeværende sekretariat, have aktive frivilliggrupper, udvikle vores oplysningsaktiviteter i Danmark og øge kendskabet til organisationen og vores gode resultater. 

Det koster 100 kr om året at være medlem.

Du får kvartalsvise nyhedsbreve, tilbud om at deltage i medlemsarrangementer, indflydelse på foreningens arbejde og mulighed for at være frivillige i en af vores spændende grupper.
 
Du kan betale via MobilePay på 94620 eller via
bankoverførsel til Merkur Andelskasse på reg. 8401 kontonr. 1265380 

Dit medlemskab fornyes ikke automatisk, men vi kan godt finde på at sende en venlig reminder ud 😉
Notér gerne navn på overførslen, og er du i tvivl, om du allerede har betalt, så kontakt os endelig på sekretariatet 😊
Kæmpe tak 💚
Website
Facebook
Instagram
LinkedIn
Copyright © 2021 DIB, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp