Nogle gange kan man være heldig!
I dag - den første dag i maj - skinnede solen her i Vestjylland. Sådan rigtigt! Hvor man mærker varmen mod sin hud og mod jorden, hvis man holder hånden helt ned til. Alle duftene træder frem.
Det var præcis sådan en dag i dag, som man sad i vinters og længtes efter. Der måtte ske noget særligt!
Derfor satte vi os for at tage en tur på heden for at se, om vi kunne finde en af vores favoritter. Det er nemlig nu, mariehøneedderkoppen skal ud på sin farefulde vandring. Og det lykkedes sørme i dag. Det varme solskin havde lokket hannen frem, og vi fandt et eksemplar i fuldt firspring på vej gennem den visne lyng.
Det er ikke svært at se, hvorfor man kalder den for mariehøneedderkop, men faktisk er det kun hannen, der kan prale af de flotte, stærke farver. Hunnen er helt sort og noget større. Hun bor hele sit liv i en hule i jorden. Indimellem sidder hun lige ved hulens indgang, parat til at hugge til, hvis en bille skulle formaste sig til at gå forbi og være så uheldig at træde i hunnens spind, hvorved hun kommer farende.
Edderkoppen er udstyret med nogle gevaldige gifttænder, der kan spidde selv meget tykke billeskjold. Faktisk siger man, at den kan bide "så blodet sprøjter" lyder beskrivelsen! Vi har heldigvis ikke selv gjort os den erfaring, men vi håndterer den med forsigtighed, for bide kan den!
Hannen, som kun ses i april og maj, er altså netop nu på jagt efter hunnens rede for at parre sig - dette foregår på "traditionel edderkoppevis", hvor det hele afsluttes med, at hunnen æder ham.
Vi fandt altså denne han på sin formentlig eneste og sidste tur på den jyske hede.
Edderkoppen er meget varmekrævende, og Danmark er det absolut nordligste punk, hvor den lever. Her findes den på sydvendte skråninger, typisk på hedearealer, og så vidt man ved kun i Jylland.
Vi optog en vidoe fra makro-felten i dag. Du kan se den her:
|
