Hvad skal du lave i efterårsferien?
Tag hele familien med til Skydesportens Dag!
Giv hele familien en udfordring med en sjov og anderledes oplevelse på skydebanen. Vi slår dørene op til Skydesportens Dag i efterårsferien – og du og din familie er inviteret!
Har du lyst til en sjov og spændende oplevelse for hele familien, så mød op på foreningens baner Pjedstedvej 33a. 7000 Fredericia til Skydesportens Dag lørdag den 16. oktober 2021 mellem kl. 10.00 – 15.00. Alle kan være med fra 8år. både børnefamilier og bedsteforældre er velkomne.
Vi har planlagt en dag med spændende aktiviteter og udfordringer, hvor du har mulighed for at prøve at skyde med vi skyder med luftriffel, salonriffel og luftpistol. Vi garanterer en dag med nye og sjove oplevelser, og at du bliver klogere på, hvad skydesport går ud på.
Erfarne instruktører guider dig igennem dagens udfordringer, og vi stiller selvfølgelig alt det nødvendige udstyr til rådighed. Det eneste du skal huske at med bringe er billed-id eller sygesikringsbevis i kombination med et andet id-kort.
Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lars Kring tlf. 24810049. Du kan også læse mere om Skydesportens Dag her dgi.dk/skydesportensdag.
Vi glæder os til at se dig!