Copy

Nr. 82 - 1. februar 2022

Bredstrup-Pjedsted Beboerforening fylder i år 50 år, og der er allerede spændende arrangementer planlagt og flere i støbeskeen.

Vi kickstarter jubilæumsåret med årets Generalforsamling d. 3. marts i Pjedsted Kultur- og Forsamlingshus.

Her er vi så heldige at have fremtidsforsker Carsten Beck til at holde oplæg og facilitere debat om fællesskaber i forandring.

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Vi glæder os!

Derudover er årets affaldsindsamling planlagt til at løbe af stablen d. 3. april med start på Landsbytorvet.

Vi vil løbende melde flere spændende arrangementer ud, som vil have Fællesskab som gennemgående tema. Alle arrangementer annonceres på byens hjemmeside og på Beboerforeningens facebook-side.

Godt nytår til alle fra Gymnastikudvalget

Sæsonen er i fuld gang rundt omkring på alle hold. Der bliver danset, sprunget, trænet og øvet serier.I år håber og tror vi på, at årets gymnastik opvisninger kan afholdes, så alle de forskellige hold får lov at vise, hvad de har trænet og øvet gennem hele sæsonen.

DERFOR: Sæt kryds i kalenderen LØRDAG D. 19. Marts 2022 ca. kl. 13 (nøjagtig tidspunkt kommer senere, så hold øje på FB)

Vi glæder os til en hyggelig dag med alle og håber på stor opbakning til opvisningen (som vanligt)

De bedste gymnastikhilsner fra Gymnastikudvalget

Generalforsamling i foreningen for Pjedsted Kultur & Forsamlingshus 2022

Generalforsamling i Pjedsted Kultur og Forsamlingshus, for medlemmer af Forsamlingshuset.

Dato: Torsdag den 31 marts 2022.

Dagsorden og nærmere info tilgår.

Da vi også gerne vil have flere medlemmer af huset så er muligheden for at melde sig ind til 150 kr om året.

Og det giver efter 1 års medlemskab, 25% rabat på sallejen og samtidig holde vores lokale forsamlingshus i god og pæn stand i vores by.

Vil du være bestyrelsesmedlem i Bredstrup-Pjedsted Idrætsforening?

Så har du chancen lige nu!

Hele byens idrætsforening har nemlig behov for nye frivillige kræfter, og vi håber, du kunne være interesseret i en af de tre ledige bestyrelsespladser i Bredstrup-Pjedsted Idrætsforening (BPI).

Som bestyrelsesmedlem får du mulighed for at få indflydelse på, hvordan BPI skal udvikle sig, så vi kan fortsætte med at være en forening med mange aktive medlemmer og idrætsgrene. Du vil møde og arbejde sammen med mange engagerende ildsjæle, som brænder for deres idræt, for foreningen og for lokalmiljøet i Bredstrup og Pjedsted.

Det kan være, at du eller måske dine børn dyrker idræt i BPI, og du derfor har lyst til at være aktiv i BPIs hovedbestyrelse. Det kan også være, at du ikke selv dyrker idræt, men synes, at lokalmiljøet i byen er vigtigt, og at det derfor giver mening at bakke op om BPI.

Uanset hvorfor, så håber vi meget på at finde nye kræfter til bestyrelsen, så vi kan fortsætte med en god og velfungerende bestyrelse.

Ring til den nuværende formand Nicolaj Wyke på mobil 31 15 43 72 eller til næstformand Rita Pedersen 24 25 16 79, hvis du er interesseret. De vil meget gerne fortælle dig mere om arbejdet i hovedbestyrelsen.

Klubmesterskaber for Badminton

Badminton er i fuld gang både på ungdoms- og motionssiden. Klubmesterskaberne afvikles i marts måned. Singler (motion) afvikles fredag den 11. marts, ungdomskampe lørdag den 12. marts og doubler/mixdouble (motion) afvikles søndag den 13. marts 2022.

Nyt regulativ fra Pjedsted Vandværk

Pjedsted Vandværk har netop lagt nyt regulativ på hjemmesiden.

Regulativ for Pjedsted Vandværk

Bredstrup-Pjedsted på Facebook

Bredstrup og Pjedsted er også aktive på Facebook.
Bredstrup Pjedsted, 7000 Fredericia.

Tak til vores erhvervsmedlemmer

De betaler vores udgifter til webserveren og holder dermed gang i www.bredstrup-pjedsted.dk og dette nyhedsbrev.

Næste nyhedsbrev

  • Ca. 22. februar 2022 - "Husk deadline"-besked sendes

  • 29. februar 2022 - Deadline

  • 1. marts 2022 - Nyhedsbrevet sendes

Har du noget til næste nyhedsbrev sendes det til:
nyhedsbrevet@bredstrup-pjedsted.dk

Tilmeld dig "Husk deadline"-besked her.

Copyright (C) 2022 Bredstrup-Pjedsted Beboerforening. All rights reserved.

Opdater præferencer | Afmeld nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp