Copy
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Nr. 2
1. juni 2015

Sankt Hans

Onsdag d. 24. juni 2015


Foråret er over os, og midsommer nærmer sig med raske skridt. Bredstrup-Pjedsted Beboerforening og Torvelauget tænder igen i år op i grillen på Landsbytorvet fra kl. 18.30, hvor I kan tilberede medbragt mad. Øl og sodavand kan købes!
I det foråbentlig gode vejr bliver der herefter lidt fælles aktiviteter, hvorefter der kl. 20.45 bliver fakkeltog til bålpladsen. Den flotte heks bliver sendt ad Bloksbjerg til.
Kl. 21.00 vil borgmester Jacob Bjerregaard holde årets båltale.
Se nærmere information på hjemmesiden og på Facebook!

Skolefest


Torsdag den 21. maj 2015 var den store dag på skolen. Den årlige festdag blev vanen tro fejret med skuespil fra skolens 6. klasse. De opførte Folk og Røvere i Kardemommeby i Bredstrup-Pjedsted Hallen. Herefter var der korsang og aktiviteter rundt omkring på skolen, arrangeret af børnene i samarbejde med lærer. De ældste klasser fik luftet øregangene til diskofesten i skolens gymnastiksal.





Endnu flere gymnastikhold næste sæson

 

Du får endnu flere tilbud om gymnastik for børn og voksne efter sommeren. BPI's gymnastikinstruktører udvider for 3. år i træk udbuddet og variationen i rytme, spring og de mere fitnessprægede tilbud. Se holdoversigten og information om tilmelding m.v. på den opdaterede hjemmeside.

Tennis



Søndag d. 3 maj åbnede vi tennisbanerne. Der var dejlig mange mødt op, selv om der også var konfirmation i Bredstrup. Vi ønsker alle en god sæson, og vil gerne byde velkommen til nye spillere. Der er plads til mange flere.
Tennisudvalget

Krolf


Så er krolf spillerne kommet på "græs". Hver tirsdag kl. 9 til 11, hygger og spiller en flok seniorer, kom og prøv det, det er meget underholdende. Banen
ligger bag hallen. I kan også "låne" banen, hvis I evt. ønsker familie træf eller lign. Ring til en i udvalget "se hjemmesiden".

Årets konfirmander

Christian Specht var venlig at låne os billeder af konfirmanderne i Bredstrup og Pjedsted kirker.


Konfirmanderne i Bredstrup Kirke


Konfirmanderne i Pjedsted Kirke

Bredstrup-Pjedsted på Facebook

Bredstrup og Pjedsted er også aktive på Facebook.
Se siden her.

Fokus og Nyhedsbrevet

Hvad nu med BPI’s foreningsblad Fokus, når vi har Nyhedsbrevet?

Af: Thomas Fragtrup
Jeg er stødt på noget forvirring ang. Bredstrup-Pjedsted Idrætsforenings blad Fokus, når nu Nyhedsbrevet er lanceret.  Forvirringen forstærkes nok også fordi jeg samler tekst og billeder og laver opsætning på begge medier.

Men BPI’s blad, Fokus, og Nyhedsbrevet er to forskellige medier. Fokus er BPI’s ejendom og indeholder informationer fra BPI’s forskellige afdelinger. Fokus bliver trykt på papir og deles rundt til hustande i Bredstrup og Pjedsted. På www.bredstrup-pjedsted.dk lægges et PDF-dokument af bladet.

Nyhedsbrevet, som du læser nu, er en del af www.bredstrup-pjedsted.dk. Hjemmesiden drives af Bredstrup-Pjedsted Beboerforening men indeholder nyheder og andre informationer fra foreninger, institutioner, private og erhverv i området.

Nyhedsbrevet sendes ud til tilmeldte e-mail-adresser og fra hjemmesiden kan man tilgå en web-version af nyhedsbrevet. Indhold kan flyde fra Nyhedsbrevet til hjemmesiden og omvendt.

Jeg kan ikke udelukke at BPI afdelinger vil lave samme indhold til både Fokus, Nyhedsbrevet, Bredstrup-Pjedsted’s Facebook-side og til www.bredstrup-pjedsted.dk. Jeg ser ikke problemer i at en information fra BPI udkommer i alle fire medier. Det vigtigste må være at sikre at så mange personer om muligt får informationerne. Jeg tror også at de flittige brugere af alle medierne, kan leve med at se samme historie flere steder. Der vil stadig være unikt indhold på alle de nævnte medier.

Jeg vil fortsætte med at lave Fokus så længe der er opbakning fra BPI og jeg vil fortsætte med at udgive Nyhedsbrevet så længe der er relevant indhold og læsere til det.

Jeg håber dette kan afhjælpe evt. forvirring og jeg håber du har lyst til bakke op om alle de lokale medier. Om det er som læser og/eller bidragyder.

Andet godt fra www.bredstrup-pjedsted.dk

Næste nyhedsbrev

  • 22. juni 2015 - "Husk deadline"-besked
  • 29. juni 2015 - Deadline
  • 1. juli 2015Nyhedsbrevet sendes
Har du noget til næste nyhedsbrev sendes det til: nyhedsbrev@br-pj.dk
Tilmeld dig "Husk deadline"-besked her.
Denne mail får du fordi du har tilmeldt dig Nyhedsbrevet for Bredstrup og Pjedsted.

Vores adresse er:
Bredstrup-Pjedsted Beboerforening
Elboparken 44
Fredericia 7000
Denmark

Add us to your address book

 

Email Marketing Powered by Mailchimp