|
 |
|
|
 |
Redaktionen ønsker alle et godt 2023. |
|
 |
Tak til Beboerforeningen og Kim Lund for det flotte fyrværkerishow. |
|
Nyt fra Beboerforeningen |
Nytårskur med frokost for hele byen - 15/1 2023 kl. 12.00 |
 |
Bredstrup-Pjedsted Beboerforening inviterer til nytårskur med frokost for byens beboere i gymnastiksalen i hallen. Vi ser tilbage på jubilæumsåret 2022 og og hører om spændende nye tiltag for området i det kommende år. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding via NemTilmeld: https://bredstrup-pjedsted.nemtilmeld.dk/9/
|
WeUse - Ny dele-app for medlemmer af beboerforeningen |
 |
Beboerforeningen lancerer meget snart (januar 2023) vores app til at dele ting med hinanden. Der kommer info rundt i form af et brev til alle medlemmer. Vi glæder os til at se mange medlemmer på appen og vil fortælle mere om den ved nytårskuren.
|
|
|
Pjedsted Vandværk aflæser vandmålere Nytårsdag 2023 – Sort bil på (af-)veje. |
 |
For mange vil denne artikel være velkendt. Så nyheden målrettes specielt de – i løbet af 2021-2022 - nye tilflyttere i Pjedsted. Søndag den 1. januar 2023 fra kl. ca. 10:00-16:00 aflæser Pjedsted Vandværk vandmålere i sit forsyningsområde, bl.a. Pjedsted Stationsby og Gl. Pjedsted (IKKE Bredstrup). Området kan ses på værkets hjemmeside med overskriften ”Ledningsnet og Stophaner” der tilgås via dette link: https://pjedstedvandgis.vandnet.dk/ Aflæsningen foregår ved, at kassereren kører (langsomt) rundt i en sort Citroën C4 Picasso Van, i området og modtager radiosignaler, som vandmåleren udsender, på USB. Bilen har indregistreringsnummeret AP 22.901. Af og til vil bilen holde helt stille, 10-30 sekunder. Med venlig hilsen og Godt Nytår, Chris Hansen, kasserer Pjedsted Vandværk, tlf.: 4052 1957. |
|
Terapi hos Rodam |
Meddelelse fra et nyt erhvervsmedlem. |
 |
Mit navn er Rikke Rodam og jeg er nyt erhvervsmedlem her på nyhedsbrevet. Jeg har en lille psykologisk praksis: Terapi hos Rodam, hvor du kan få hjælp til psykiske ubalancer og mistrivsel i livet. De store kategorier er selvfølgelig stress, angst og depression, men der kan være mange andre gode grunde til at opsøge en psykolog. |
Jeg er en helhedsorienteret psykolog og har flere forskellige uddannelser bag mig. Jeg er bl.a. uddannet psykolog, naturterapeut, metakognitiv stress-coach, og her i 2022 har jeg også fået mere fokus på kropsbehandling ift. at stabilisere nervesystemet og derved skabe mere balance i både krop og sind. |
Du kan læse meget mere på min hjemmeside: www.terapihosrodam.dk Jeg har gode tilbud på den første samtale, og du kan nemt booke en tid på min hjemmeside. |
Du finder min lille klinik i Bredstruplund – på Vejle Landevej 117, men jeg mødes også gerne i naturen med dig. |
Mange hilsner og ønsker for et godt nyt år ønskes du herfra din lokale psykolog Rikke Rodam Se mere på bredstrup-pjedsted.dk |
|
BPI Gymnastik |
 |
Kære alle Vi er nu halvvejs inde i gymnastiksæsonen, og det tegner allerede rigtig godt rundt omkring på holdene. Vi glæder os til at se, hvad det ender ud i, når vi når marts. Vores lokalopvisning afholdes den 18. Marts 2023, så sæt et kæmpe X i kalenderen. Gymnastikudvalget ønsker jer alle og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Vi ser frem til 2023 med endnu mere gymnastik og opvisninger! - Gymnastikudvalget |
|
BPI Fodbold |
 |
Status på BPI Fodbold Dame og Herre senior BPI har forlængst fået afsluttet turneringerne - men desværre har vi fået nogle udfordringer. Taulov har valgt at stoppe samarbejdet med BPI på herresenior siden. Det betyder, at BPI mangler 6-8 nye seniorspillere, for at kunne stille hold i foråret 2023. Se mere på bredstrup-pjedsted.dk |
|
Sæsonstart for skumtennis |
 |
Vi starter den nye skumtennissæson mandag den 2. januar i BP - hallen. Tidspunktet er fra 13.00 til 14.30 hver mandag frem til den 27. marts. Pris 275.00 kr. Tilmelding. Der er begrænsede pladser så hvis du gerne vil have ekstra motion i de mørke vintermåneder, så er det nu du skal tilmelde dig. Mvh. Formand tennisafdelingen Ejgild Christensen |
|
Sommerfest 2023 |
 |
Åh jo, bedst som mørket sniger sig ind over os er det rart at vide, at nogen er i gang med at forberede næste års Sommerfest. Sæt X i kalenderen i uge 22 fra tirsdag d. 30. maj til søndag d. 4. juni. Da ligger Sommerfestpladsen badet i sol og sommerfest. Indtil da kan du følge Sommerfestens facebookside her: https://www.facebook.com/bredstruppjedstedsommerfest |
|
Bredstrup-Pjedsted på Facebook |
 |
Bredstrup og Pjedsted er også aktive på Facebook. Bredstrup Pjedsted, 7000 Fredericia. |
|
Tak til vores erhvervsmedlemmerDe betaler vores udgifter til webserveren og holder dermed gang i bredstrup-pjedsted.dk og dette nyhedsbrev. |
|
Næste nyhedsbrevCa. 22. januar 2023 - "Husk deadline"-besked sendes. 29. januar 2023 - Deadline. 1.februar 2023 - Nyhedsbrevet sendes.
Har du noget til næste nyhedsbrev sendes det til: nyhedsbrevet@bredstrup-pjedsted.dk
Tilmeld dig "Husk deadline"-besked her. |
|
|