Copy
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Nr. 51
1. juli 2019

BPI Badminton

Badmintonsæsonen starter den første onsdag i september. For medlemmer, som ønsker at beholde deres bane fra sidste sæson, skal der være betalt kontingent inden første spilledag. Nye medlemmer kan kontaktet Gert gert.rasmussen@bpanet.dk vedr. ledige baner.

Ungdom har 3 prøvegange inden der skal betales kontingent.
Der åbnes for tilmelding/betaling den 1.august 2019.

Forsamlinghuset og Keld holder 25års jubilæumshygge


Fredagshygge er gratis og en super hyggelig fredag med Tom Donovan og Anders Gregersen. 
 
 
23. august 2019 kl. 17-21
ved Forsamlingshuset.

BPI gymnastik

Kære alle,
Håber I alle nyder den skønne danske sommer :-)
Der er FULD gang i tilmeldingerne til BPI gymnastik sæson 2019/20. Det er så dejligt at se, hvordan der år efter år bliver tilmeldt SÅ mange gymnaster, nye som velkendte, i vores forening. Husk du kan se alle holdene og tilmelde dig/jer på www.bredstrup/pjedsted.dk under fanen Gymnastik.

HUSK der er gratis prøvelektioner hele september - så det er bare med at få prøvet så meget som muligt:-))).Vel mødt om ganske få uger til sæsonstarten.

På vegne af Gymnastikudvalget
Birgitte Holme

Nyt fra Pjedsted Vandværk sommer 2019



Drikkevand testet for nyt pesticid
Tidligere på året blev der i Danmark fundet et nyt pesticid chlorothanolil-amidsulfonsyre i drikkevandet, først i Ledøje på Sjælland, senere i Krogsbølle på Nordfyn. Der blev straks lukket boringer på de nævnte vandforsyninger. Samtidig blev der (igen) sat stor fokus på kvaliteten af det danske drikkevand i medierne. Miljøstyrelsen vedtog kort herefter, at alle vandforsyninger i DK skal teste for pesticidet snarest muligt og senest 1. november 2019. Samtidig blev det besluttet, at der obligatorisk skal testes for pesticidet fremover.
Den 10. juli 2019 blev der taget prøver på Pjedsted Vandværk: Ekstraordinært testes for chlorothanolil-amidsulfonsyre på begge idriftværende boringer, samt Afgang vandværk. Ordinært testes for 35 stk. pesticider. Foreløbig har vi modtaget analyseresultat vedrørende chlorothanolil-amidsulfonsyre på Boringskontrol på den ene boring samt Afgang værk. Vi mangler at modtage resultat på Boringskontrol på den anden boring, samt analyse for 35 stk. pesticider. Disse 2 analyseresultater er forsinket på grund af kapacitets problemer hos vores analysefirma Eurofins A/S. 
Følg med på vandværkets hjemmeside hvor resultaterne vil blive slået op snarest muligt efter at de foreligger.
De 2 allerede modtagne analyser påviser, at der ikke er chlorothanolil-amidsulfonsyre i Pjedsted Vandværks drikkevand.

Stophaner og Ledningsnet digitaliseret
 

De seneste år har Bestyrelsen arbejdet på at få digitaliseret vores stophaner og ledningsnet. Vi har entreret med Fyns Vandværks- og Lednings Service (FLVS) der samarbejder med Rambøll A/S. Efter stort fod-arbejde fra bestyrelses medlemmerne Karl Thomsen og Brian Sørensen er det foreløbige resultat nu lagt på vandværkets hjemmeside. Der mangler nogle mindre justeringer før vi er helt færdige. Bestyrelsen opfordrer til, at alle forbrugere i Pjedsted Vandværk på hjemmesiden under menuen Ledningsnet og Stophaner tjekker angivelse af placering af egen stophane. Vi har stadigvæk nogle enkelte stophaner det ikke har været muligt at lokalisere og dermed få GPS opmålt. Hvis der er nogle der mener, at placeringen på kortet enten er helt misvisende eller helt mangler, skriv da venligst en e-mail til undertegnede kasserer landsmosevej17@gmail.com. Vi vil derefter samle nye informationer op og få rettet kortet til. På forhånd tak.

Chris Hansen, kasserer

Anders Blichfeldt kommer til byen

- Få billetter tilbage - 


Vejen videre - nyt soloshow 2019
Fredag den 27 september kl 20 - dørene åbner kl 18.30
I Pjedsted Kultur- og Forsamlingshus
 

Læs mere om arrangementet her.
Køb dine billetter her: http://flexbillet.dk/pkf

Tak til vores erhvervsmedlemmer 

De betaler vores udgifter til webserveren og holder dermed gang i www.bredstrup-pjedsted.dk og dette nyhedsbrev.

Bredstrup-Pjedsted på Facebook

Bredstrup og Pjedsted er også aktive på Facebook.
Bredstrup Pjedsted, 7000 Fredericia.

Næste nyhedsbrev

  • Ca. 22. august 2019 - "Husk deadline"-besked sendes
  • 29. august 2019 - Deadline
  • 1. september 2019 - Nyhedsbrevet sendes
Har du noget til næste nyhedsbrev sendes det til: nyhedsbrev@br-pj.dk
Tilmeld dig "Husk deadline"-besked her.
 
Denne mail får du fordi du har tilmeldt dig Nyhedsbrevet for Bredstrup og Pjedsted.

Vores adresse er:
Bredstrup-Pjedsted Beboerforening
Elboparken 44
Fredericia 7000
Denmark

Add us to your address book

 

Email Marketing Powered by Mailchimp