Copy
Nyhedsbrev 2015:1 
View this email in your browser
Kære alle

Velkommen til FIIBLs første nyhedsbrev.

En kerneopgave for centret er at formidle viden og forskning om børn og unge i relation til idræt og læring. Nyhedsbrevet spiller i den henseende tæt sammen med magasinet MOV:E, rapportserien REACH og de arrangementer FIIBL jævnligt inviterer til.
Vi håber, nyhedsbrevet kan inspirere jer til at holde kontakten til os og bruge FIIBL som sparringspartner i lokal, national og international udvikling og formidling af ny praksisnær viden om idræt, bevægelse og læring. Lad os sammen arbejde for at flere får mere ud af bevægelse.

God sommer
Lisbeth Runge Larsen, Centerkoordinator & Thomas Skovgaard, Centerleder

 
Flere skal ha’ mere ud af bevægelse i skolen

Med den nye skolereform er der for alvor sat fokus på skolen som en arena, der skal bruges til at fremme bevægelse blandt børn og unge. Alle elever skal bevæge sig 45 minutter om dagen for at forbedre motivation, læring og trivsel. Men hvordan hjælper vi hinanden med at leve op til det mål? Mange steder halter planlægningen, og man ’trækker ofte bare noget op af hatten’ som en løbetur rundt om skolen, og idrætsundervisning ligner indimellem til forveksling den, der foregår i idrætsforeningen.

Mange elever har det rigtig godt med bevægelsesaktiviteterne i skolen, men nogle har slet ingen gode oplevelser med bevægelse. De mest motiverede ’næres af’ konkurrence og sætter ofte dagsordenen, som kan få andre til at trække sig.

I projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen er visionen, at ’flere skal ha’ mere ud af bevægelse i skolen’. Med projektet ønsker vi at udvikle praksisrelevante løsninger på, hvordan alle skolens elever får gode oplevelser med bevægelse. Måske ligefrem succesoplevelser. Hvordan eleverne kan inddrages og få medindflydelse, så de oplever, at aktiviteterne giver mening for dem – og ikke kun for læreren. Og ikke mindst, hvordan det positive fællesskab kan udvikles gennem aktiviteter og tilgange, der stimulerer samarbejde, og hvor fokus er på at gøre hinanden gode. I projektet er der fokus på, at aktiviteterne skal have et mål, som ikke er altid er konkurrence, og at der tilbydes alsidige bevægelsesaktiviteter. Det kan være i både idrætsundervisningen, i frikvartererne og i den almindelige undervisning.

Projektet er finansieret af TrygFonden og evalueres i et gennemgribende forskningsdesign, hvor der er fokus på både implementering, lærernes erfaringer, elevernes oplevelser og virkning på elevernes trivsel. Du kan se mere om projektet her

Kontakt
Lars Breum Christiansen
lbchristiansen@health.sdu.dk

6550 4468
SPEACH møde i Rio Maior 17-19 juni
 
FIIBL er med i et EU projekt med partnere fra flere europæiske lande og konsortiet, som består af Belgien, Danmark, England, Holland, Litauen og Portugal, har netop holdt møde og workshop i varme og solrige omgivelser på Escola Superior de Desporto i Rio Maior, Portugal. FIIBL skal udføre en behovsanalyse, der består af 3 grene med det formål at undersøge behovet for at indføre HEPA (Health Enhancing Physical Activity) moduler i eksisterende uddannelser på området idræt, sport og coaching. Henover sommeren udføres en spørgeskemaundersøgelse i de deltagende lande, der efterfølges af interview med eksperter på området. Derudover afholdes 1-2 workshops med eksperter, når konsortiet mødes igen i Rom til det årlige ENSSEE forum.
 
Læs mere om SPEACH på FIIBLs website.
Mere info: HEPA Europe & ENSSEE forum

 
MOV:E 2 er på vej - temaet er svømning.
 
FIIBLs anden udgivelse af magasinet MOV:E udkommer til september 2015, og denne gang er temaet svømning. Der vil blandt andet være bidrag fra svømmeeksperter, undervisere og andre praktikere inden for svømmeområdet, som deler deres viden om og erfaringer med undervisning af børn, vandglæde og svømmeduelighed. Derudover kan man i MOV:E 2 læse et interview med direktøren fra Dansk Svømmeunion, Pia Holmen og udviklingskonsulent, Morten Hinnerup, som giver deres bud på, hvordan problemstillingerne i skolesvømning kan løses. Magasinet er derudover krydret med flotte billeder af fotograf Tobias Nicolai. 

Læs MOV:E 1
Alle skal lære at svømme – i havnen på Anholt 

Af Sofie Gars Holm, projektleder, FIIBL

I uge 25 og 26 trak børnehave- og skolebørn i alderen 3-15 år i våddragter og hoppede i havnen på Anholt. Her skulle de igennem et to ugers intensivt undervisningsforløb med svømmeundervisning en time om dagen. Målet var, at de skulle lære at svømme.
 
Det intensive svømmeforløb på Anholt er det første ud af mange pilotforløb der, som et led i projektet Alle skal lære at svømme, skal være med til at bidrage med ny viden til, hvordan vi i fremtiden sikrer skolesvømningens kvalitet og effektivitet. Projektet er initieret af Dansk Svømmeunion og TrygFonden. FIIBL medvirker som forskningspartner.
 
I den sidste uge af det intensive svømmeforløb deltog forskere fra FIIBL for at blive klogere på, hvordan fremtidens svømmemodeller kan se ud. Dette skete gennem screeninger, observation og interviews med undervisere og elever.

For mere info om projektet Alle skal lære at svømme besøg FIIBL.dk

Kontakt:
Sofie Gars Holm
sgholm@health.sdu.dk
2217 9223
Aktivitetsudvikling i idrætsundervisningen

FIIBL inviterer til en fagligt inspirerende uddannelsesdag med aktivitetsudvikling som tema. Målgruppen er idrætslærere i folkeskolen på alle klassetrin.

Læs indbydelse her! 
Læs også mere på FIIBLs website

Kontakt:
Mads Hovgaard
mhovgaard@health.sdu.dk
6550 4492

 
Det siger forskningen om... 

Fysisk aktivitet i undervisningen
– hvordan og hvorfor?


Af Heidi Klakk, Postdoc, Institut for Idræt og Biomekanik & FIIBL
 
Nyt review
Forskere fra University of South Carolina har i et nyligt publiceret review i det videnskabelige tidsskrift Obesity Review søgt at samle viden om rationalet bag ”movement integration” – på dansk; integreret fysisk aktivitet (IFA) i skolen.  På baggrund af udvalgt litteratur kommer de med forslag til praktisk anvendelse af den eksisterende viden og deres bud på en retning for den fremtidige forskning indenfor området IFA.   
 
Hvad er IFA?
IFA defineres som fysisk aktivitet ved hvilken som helst intensitet, som foregår i klasseværelset i løbet af den almindelige undervisningstid. Forfatterne anerkender, men fokuserer ikke på de kognitive og sociale effekter, der måtte være af IFA, men IFA anskues som et middel til at opnå større grad af fysisk aktivitet og mindre stillesiddende tid ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Når der ikke, som i Danmark, i højere grad fokuseres på IFAs samtidige påvirkning af kognition og trivsel, skal det nok ses i lyset af, at det i USA anslås, at under halvdelen af indskolingsbørn (6-11 år) møder anbefalingerne med minimum 60 minutters moderat til høj aktivitet hver dag. Hos unge 12-15 årige anslås det, at kun 8% er aktive nok i løbet af en dag, og at denne gruppe bruger 80-93% af deres vågne tid på stillesiddende aktivitet.
 
Hvem anvender IFA?
Ikke overraskende konkluderer studiet, at de lærere der føler sig støttet af ledelsen, har længere arbejdserfaring, gode erfaringer med IFA eller oplever støtte og vejledning af en ekstern konsulent i højere grad er tilbøjelig til at anvende IFA. Ligesom det at gøre bevægelse i timerne obligatorisk, samt give plads og tid til at planlægge IFA virker fremmende. Faktorer der synes, at bremse lærere i at integrere bevægelse i timerne er deres bekymring for ikke at nå pensum samt øget fokus på nationale test.
 
Implementering af IFA
Forfatterne foreslår, at man på læreruddannelsen sætter øget fokus på at  ændre de kommende læreres tiltro og opfattelse af IFA. Bl.a ved at udbyde kurser, lade de studerende arbejder med deres egne kompetencer og oplevelser med IFA samt at anvende IFA i praktikken og ved at demonstrere det udført ved undervisningen på seminariet. Forskningen viser, at det er svært at implementere og fastholde de gode intentioner med IFA og forfatterene foreslår, at Læreruddannelserne og skolerne indgår et mere formelt og struktureret samarbejde for at støtte den proces. De peger også på, at studier har vist, at korte aktiviteter (helt ned til et minut) og gerne en aktivitet understøttende det fag, der undervises i, ser ud til at have større chance for at blive implementeret.
Skolens administration og højere politiske niveauer  bør være informeret om og advokere for implementering f.eks. ved at skabe plads i curriculum.
Det er vigtigt, at fremtidens lærere og ledere ser aktiv undervisning som en del af en læringsstrategi og et didaktisk redskab og ikke som ekstra-arbejde.
 
Perspektiver
Tilbage står for forfatterne endnu en del uafklarede spørgsmål omkring aktivitet i undervisningen:
  • Hvordan ser det gode eksempel ud? Der er brug for observationelle studier, der kigger på hvor ofte, hvor længe og på hvilken måde lærere allerede nu integrerer aktivitet i undervisningen?
  • Hvordan får vi dem med, der synes IFA er let at anvende? Lærere synes i særlig grad at være påvirket at den lokale skoles rammer, politik og praksis snarere end retningslinjer og lovgivning. Hvordan den enkelte skole gennem kurser, workshops, materiale og holdninger kan understøtte og fastholde implementering  af overordnede retningslinjer for integreret aktivitet er ikke blevet undersøgt i studier over længere tid.
  • Differentieret undervisning gælder også IFA: yngre og ældre børn, synes at have fordele af forskellige former for aktivitet (brain brakes eller IFA relateret til faget), overvægtige børns executive funktioner påvirkes mere af både aktivitet og stillesiddende aktivitet end normalvægtige, børn med koncentrations besvær og lav akademisk præstation ser ud til at have endnu større gavn af  aktiv undervisning end de øvrige osv. Der er brug for mere forskning i hvordan og på baggrund af hvad læreren vælger den rette aktivitet til den rette målgruppe.
  • IFA er ikke kun for øget sundhed eller akademisk præstation. Fremtidig forskning kunne med fordel begynde også at fokusere på, hvordan IFA kan være en støtte og forlængelse af idrætsundervisningen og dermed også sigte mod at øge børnenes motoriske kompetencer og positive oplevelser med at være fysisk aktive. 
Redaktionens kommentar til artiklen
Artiklens konklusioner og anbefalinger bør læses og forstås i lyset af en amerikansk kontekst, hvor skoledagene er lange og idrætstimer og frikvarterer få i forhold til dansk standard og praksis. Desuden er studiet ikke et systematisk litteratur review, men snarere synthese og faglig politisk diskussion af udvalgt litteratur på området (der er således ikke  gjort rede for søgehistorikken) med det formål at øge opmærksomheden på, hvordan skolen som arena og lærerne som agenter kan være med til at øge børns fremtidige sundhed, som en del af den obligatoriske undervisning og ikke som en ekstra opgave. Fordelene for både lærere og børn er, at IFA kun har vist sig at have ingen eller positiv effekt på både sundhed og akademisk præstation – det tager ikke tid fra undervisningen, men supplerer.
 
I næste nyhedsbrev vil vi bringe resultater fra et studie, der sammenligner forskellige aktivitetsprogrammer i skolen ud fra en  økonomisk vinkel. Hvor får man mest energi forbrugt for pengene?
 
Litteratur
Webster CA, Russ L, Vazou S, Goh TL and Erwin H. Integrating movement in academic classrooms: understanding, applying and advancing the knowledge base. Obes Rev. 2015.
 

Anden interessant læsning
Kohl HW and Cook HD. Education the student body: Taking physical activity and physical education to school. In: Environment CoPAaPEitS, (ed.). Washington, DC: The National Academic Press: IOM (Institute of Medicine), 2013.

Kontakt
Heidi Klakk
hklakk@health.sdu.dk
6550 4488




 

 
Facebook
Facebook
Website
Website
Share
Tweet
Forward
Share
+1
Copyright © 2015 Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp