Copy
Nyhedsbrev 2015:2 
View this email in your browser


Velkommen til MOV:E 2 

 
FIIBL har i 2015 arbejdet koncentreret med skolesvømning i en dansk kontekst, og i det nyeste udgave af MOV:E sættes der fokus på svømning og stilarter samt børns vandglæde og svømmeduelighed. Magasinet indeholder desuden flotte billeder af odenseanske skoleelever, som modtager svømmeundervisning i Bolbro Svømmehal samt billeder fra svømning i åbent hav ved Dragør Søbad i forbindelse med projektet Alle skal lære at svømme.
Magasinet kan læses her. 
 
Billeder til MOV:E 2 er taget af: Tobias Nicolai og Michael Vienø
 
Næste nummer af MOV:E udkommer i foråret 2016 med temaet Børn og unges motivation for skole, bevægelse og læring. Hvis du har idéer til indhold eller ønsker at være artikelbidrager, send da en mail til redaktionen: lsknudsen@health.sdu.dk.

 


Et frikvarter der giver trivsel og bevægelse i skolen


Med den nye folkeskolereform følger intentionerne om en længere og mere varieret skolehverdag for at gøre eleverne så dygtige som muligt. Det har medført, at det traditionelle frikvarter på mange skoler er til diskussion. Diskussionens omdrejningspunkt er dilemmaet omkring indskrænkning af elevernes frirum overfor mere voksenstyring for at opfylde reformens krav om 45 minutters bevægelse om dagen. Med andre ord indtænkes hele skoledagen, herunder også elevernes frikvarter, for at leve op til dette. Men betyder det nødvendigvis, at eleverne får frataget deres frirum?

I forskningsprojektet Trivsel og Bevægelse i Skolen på Syddansk Universitet er der sat særligt fokus på, hvordan man kan sikre mere bevægelse i frikvarteret og samtidig styrke elevernes motivation og medbestemmelse, så frikvarteret bliver en god og sjov oplevelse for alle elever. I den forbindelse er der netop afholdt frikvartersworkshops på projektets 12 indsatsskoler. Formålet med workshoppen har været at skabe opmærksomhed omkring frikvarterskulturen på den enkelte skole og i fællesskab med elever, lærere og pædagoger at skabe nye tiltag, der kan forankres fremadrettet. På workshoppen blev der introduceret aktiviteter, der har fokus på at skabe succesoplevelser, medskabelse og fællesskab. F.eks. var eleverne på workshoppen med til at udvikle en fangeleg, som alle syntes var sjov at deltage i.

Med afsæt i frikvartersworkshoppen arbejder skolerne nu videre med at skabe en ramme for "det gode frikvarter" for alle elever. Tre gange 30 minutter om ugen skal der ske en ekstra indsats i frikvarteret, som skal engagere og involvere eleverne i aktiviteter, hvor flere kan være med. Frikvarteret skal fortsat være et frirum for eleverne, men hvor mulighederne for leg og bevægelse særligt i starten understøttes af lærere og pædagoger som igangsættere, for at sikre forankringen af en mere inkluderende frikvarterskultur på skolen.


Kontakt
Lars Breum Christiansen
lbchristiansen@health.sdu.dk

6550 4468


Talent, Potentiale og Social Mobilitet


Af Josefine Dalsgaard, Videnskabelig assistent, FIIBL

FIIBL indgik i foråret 2015 en aftale med Odense Kommune om at varetage følgeforskning på den treårige indsats Talent, potentiale og social mobilitet i perioden 2015 til 2017 igangsat af kommunens Børn- og Ungeforvaltning (BUF).
 
Indsatsens første forløb var Basecamp15 (BC15) - et intensivt læringsforløb for udvalgte odenseanske udskolingselever, der alle var i risikozonen for ikke at opnå et karaktergennemsnit på 02 ved årets afgangseksaminer. Campen blev afviklet i foråret 2015, og FIIBLs følgeforskning resulterede i 12 indsigter omhandlende BC15s indhold og metoder i relation til elevernes faglige, sociale og personlige udbytte af forløbet. FIIBL præsenterede indsigterne som arbejds- og inspirationsmateriale i forbindelse med BUFs afholdelse af Datalab d. 13. august i Odense, hvor 60 medarbejdere fra forvaltningen med forskellige kompetencer var samlet for i fællesskab at sætte retningen på indsatsens fremtidige initiativer og fokusområder.
 
De 12 indsigter omhandlede elevernes sociale og personlige kompetencer, inklusion, trivsel, fravær, frafald, potentiale, sammenhæng og kontinuitet, forældresamarbejde, læringsmiljøer, matematik, dansk og fremtid. Indsigterne var ikke udarbejdet som en fuldstændig evaluering af BC15 som intensivt læringsforløb, men som et indblik i elevgruppens udbytte af BC15 samt et indblik i elevgruppens socioøkonomiske baggrund og skole- og institutionsliv. Hensigten med præsentationen af indsigterne på Datalab var at inspirere fagprofessionerne til at tænke innovativt på området og bruge indsigterne som afsæt for prøvehandlinger. Se hele publikationen FIIBLs website. 
 
Med afsæt i medarbejdernes input fra Datalab arbejder BUF på nuværende tidspunkt med at planlægge Talent, potentiale og social mobilitets indhold for 2016, som blandt andet vil være innovationsforløb på tværs af skole og dagtilbud. Der vil i løbet af foråret 2016 desuden være fokus på afprøvning af evidensbaserede programmer ift. social mobilitet, og en talentkampagne vil løbe af stablen. FIIBL vil undervejs være med som følgeforskningspartner.

I begyndelsen af det nye år udkommer desuden en rapport i FIIBLs rapportserie REACH omhandlende danske udskolingselevers sociale mobilitet og læring. 

The SPEACH Project & ENSSEE Forum


Som en del af SPEACH deltog FIIBL d. 8. - 12. september i ENSSEE Forum 2015 (se nedenfor). Forummet blev afholdt på Roms Universitet - "Foro Italico". 

ENSSEE er et internationalt netværk, hvis primære formål er at bidrage til samarbejde på tværs af Europa inden for forskning, uddannelse og beskæftigelse i relation til idræt. Derudover er det ENSSEEs mission at øge mobiliteten og udveksling af undervisere, studerende og fagprofessionelle på tværs af lande i Europa. ENSSEE står for European Network of Sport Science, Education and Employment. ENSSEE forum afholdes hvert andet år. I 2017 kommer ENSSEE forum til Danmark, hvor Sektion for Idræt, Aarhus Universitet samt Aarhus By er gået sammen om at afvikle begivenheden.
 
Under dette års ENSSEE forum i Rom modtog Karsten Froberg fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet prisen The Alberto Madella Award (ENSSEE) for hans mange-årige forskning inden for området børn, sundhed og fysisk aktivitet samt hans stærke engagement inden for idræt og videregående uddannelse.
Derudover blev FIIBLs centerleder, Thomas Skovgaard valgt til ENSSEE bestyrelsen.

 
Aktivitetsudvikling i idrætsundervisningen

FIIBL inviterer til en fagligt inspirerende uddannelsesdag med aktivitetsudvikling som tema. Målgruppen er idrætslærere i folkeskolen på alle klassetrin.

Få mere info om uddannelsesdagen her.

Kontakt:
Mads Hovgaard
mhovgaard@health.sdu.dk
6550 4492
 

Nye ringe i vandet 


Alle skal lære 
at svømme har været i gang i et år, og projektet gik i junimåned ind i interventionsfasen, hvor forskellige svømmeunder-visningsmodeller afprøves for at finde frem til, hvad der har den bedste effekt på eleverne og deres svømmeduelighed. I interventionsfase bliver der, i skoleråret 2015/2016, afprøvet 19 forskellige modeller på 11 forskellige skoler, fordelt på syv af landets kommuner.

Eksempler på modeller, der bliver afprøvet, er ”Techno-svøm”, hvor der inddrages iPads i undervisningen og ”Multisvøm med ferielektier”, hvor eleverne undervises i alle fire stilarter i en intensiv periode før og efter sommerferien og får lektier med hjem i ferien.
 
Til at følge elevernes udvikling har testmedarbejdere fra FIIBL udført baseline screeninger på samtlige skoler. I starten af september afholdte FIIBL en workshop for projektets referencegruppe, her blev der arbejdet med optimering af de igangværende modeller, så næste års forløb kan udvide svømmehorisonten yderligere. 

 
Ud af Kriminalitet og ind i idræt 

Ud af kriminalitet og ind i idræt er overskriften på en projektportefølje, som i disse år gennemføres i danske fængsler. 
 
På en konference, som FIIBL og Det Kriminalpræventive Råd er værter for, præsenteres vigtige resultater af interventionerne i Ringe Statsfængsel og Søbysøgård Statsfængsel.
 
Konferencens hovedpunkter er:
1. Idræt som resocialiserende metode – hvad viser forskningen?
2. Pædagogiske principper for indsatser i åbne og lukkede fængsler.
3. Præsentation af resultater
 
Konferencen afholdes på Syddansk Universitet d. 10 november 2015 kl. 09.30 – 15.00 i Lab for Leg og Innovation, Bygning 39, Syddansk Universitet.
 
Tilmelding og mere info her.

Det siger forskningen om...

Flere idrætstimer og/eller aktivitetspauser i undervisningen giver mest sundhed for pengene
 
En sammenlignende økonomisk analyse

Af Heidi Klakk, Postdoc, Institut for Idræt og Biomekanik & FIIBL

Baggrunden for studiet af Babey m.fl. (2014) er, at skolen udgør en oplagt arena til at fremme fysisk aktivitet blandt børn og unge. Spørgsmålet er, hvordan det gøres bedst og billigst: Hvor får vi mest bevægelse for pengene?
 
Formålet med studiet er at vurdere fire forskellige programmer vedrørende fysisk aktivitet, som kan ligge i skoleregi: 1) efter skole aktiviteter; 2) før skole aktiviteter; 3) ekstra idrætstimer og længere skoledag og 4) fysisk aktive pauser i løbet af skoledagen.
 
Studiet er en litteraturbaseret økonomisk analyse, hvor de fire programtyper sammenlignes ved at vurdere følgende faktorer: omkostninger, rækkevidde (reach), effektivitet i form af øget fysisk aktivitet, omkostnings-effektivitet og andre potentielle fordele. Se evt. nedenstående note 1 og 2. 

 
Resultatet og fund: To af programtyperne viser sig at være ekstra virkningsfulde i forhold til rækkevidde og omkostninger pr. elev - nemlig udvidet skoledag med obligatoriske idrætstimer samt det at indføre 10 minutters aktivitetspauser i løbet af skoledagen. Efter skole programmer er dyre og når ud til færre børn, men har andre fordele som f.eks. børnepasning, der kan retfærdiggøre de øgede omkostninger. Tilbud før skoledagen synes ganske vanskelige at implementere. De fire programmer er i princippet lige effektive (og vurderes til at øge mængden af moderat til høj aktivitet med 20-30 minutter pr. dag pr. elev), men omkostningseffektiviteten er meget forskellig, da driftsomkostninger for de forskellige programmer skønnes meget forskellige. Det er særligt lærerlønninger samt, hvor mange elever, der er pr. lærer i det enkelte program, som afgør forskellen i omkostningseffektiviteten.
 
Forfatterne konkluderer, at det at indarbejde kortere aktivitetspauser i løbet af skoledagen er den mest omkostningseffektive måde at øge det fysiske aktivitetsniveau hos børn og unge på. Det er nemlig den af de fire programtyper, der er billigst og når ud til flest.
 
FIIBL redaktionens kommentarer til artiklen:
Artiklen af Babey m.fl. (2014) leverer en interessant vinkel på det at implementere mere sundhed i skolen. Den valgte metodiske tilgang gør naturligvis, at konklusionen hviler på bestemte præmisser. De økonomiske beregninger i artiklen er baseret på andre forskeres vurdering eller mål af ”lignende aktiviteter” og ikke direkte målt og vurderet af forfatterne til den aktuelle artikel. Det vil sige, at f.eks. ”førskole” programmer vurderes til at være ”ens” i udgifter og indhold fra skole til skole. F.eks. vurderes rækkeviden (reach) af efter skole programmet til 15%, mens de tre øvrige vurderes til at nå ud til 100%. Ændres disse procentsatser væsentligt, vil også omkostningseffektiviteten ændres. Ligeledes vurderes gevinsten ved 40-60 minutters ekstra idrætstimer til at være den samme som ved to gange 10 minutters aktivitetspause i skoletiden, nemlig at begge øger barnets daglige aktivitetsniveau med 20 minutter i moderat til høj aktivitet.
 
Lærerløn og allerede eksisterende lokaler er det afgørende for, hvor man får mest for pengene. Derfor er der fra et samfundsmæssigt perspektiv mest ”value for money” ved at lægge aktiviteten ind i eksisterende skoletid. Resultaterne fra dette studie, samt et af de studier forfatterne baserer deres beregninger på (Bassett m.fl. 2013), støtter op om valget af implementering af øget fysisk aktivitet i den danske skolereform. Det skal her understreges, at studiet er vurderet ud fra skolesystemet i en amerikansk kontekst, som ikke umiddelbart er sammenlignelig med en dansk kontekst. Studiets resultater bidrager dog til den efterhånden velunderbyggede slutning, at ekstra idrætstimer, fysisk aktivitet som en del af didaktikken i alle fag samt aktiv transport er omkostningseffektive tiltag for at styrke børns sundhed – på såvel kort som lang sigt - på tværs af mange forskellige samfunds- og skolesystemer.
 
Litteratur: 
Babey SH, Wu S and Cohen D. How can schools help youth increase physical activity? An economic analysis comparing school-based programs. Prev Med. 2014; 69 Suppl 1: S55-60.

Bassett DR, Fitzhugh EC, Heath GW, et al. Estimated energy expenditures for school-based policies and active living. Am J Prev Med. 2013; 44: 108-13.


Noter:
1) På baggrund af en litteraturbaseret vurderingen af aktivitets niveau i de fire aktivitets former, blev de forskellige tiltag tillagt en proportion af ”tid tilbragt i moderat til høj aktivitet” pr. studerende pr. program. Derefter har man standardiseret denne effekt for hver enkelt aktivitet ved at beregne øgning i energiforbrug (metabolic equivalent of Task = MET) pr. studerende pr. dag som resultat af de valgte program.
 
2) For hvert program blev omkostnings-effektiviteten beregnet som skønnede årlige drifts omkostninger divideret med antal øgede MET timer per barn. 

Kontakt
Heidi Klakk
hklakk@health.sdu.dk
6550 4488




 
Facebook
Facebook
Website
Website
Share
Tweet
Forward
Share
+1
Copyright © 2015 Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp