Juni måned startede koldt og vådt, men vejret er heldigvis blevet lunere og rhododendronen blomstrer smukt lige nu og akelejerne står og svajer i vinden. Det kølige forårsvejr har forsinket mange køkkenhaver, men du kan stadigvæk nå at så en runde mere af blomsterfrø eller grøntsagsfrø, hvis dine frø ikke er begyndt at spire.
|
Hej haveven
Der er sket meget siden sidste nyhedsbrev. Mellemhaver har været i avisen og det har været med til, at endnu flere har meldt sig på siden og det er vi rigtig glade for. Vi har fået byttet planter, frø og krukker og mødt nye flinke mennesker igennem mellemhaver.dk.
Vi har også besøgt Cyanidhaven i Viby, som er den første åbne byhave i Århus. Byhaven ligger på det gamle kul og gasværk i Viby. Det specielle ved denne byhave er at den er placeret på en giftgrund. I kan se billeder og læse mere om byhaven ved at KLIKKE HER
På hjemmesiden har vi tilføjet en TIPS og INSPIRATIONSSIDE, hvor der løbende vil blive lagt nye spændende sider på. I kan læse det første indlæg som handler om haveinspiration ved at KLIKKE HER
Vi har sat FOKUS PÅ nogle nye spændende virksomheder Balsalen.dk og Byhaver.dk
Hvis du er kommet til at så alt for mange af en slags blomster eller grøntsager eller mangler nogle fine blomster til dit staudebed, så kig ind på hjemmesiden, der kommer hele tiden nye spændende annoncer på. Hvis der ikke er oprettet så mange annoncer i dit område endnu, håber vi at du har lyst til at lægge nogle på.
|