Copy
Nye ruter til Prag og Malaga fra hhv. maj og juni 2017
VI ELSKER ... outstanding Oslo
Masser af destinationer - fra Aarhus Airport
Har du problemer med at se denne mail? Se den i din browser

Outstanding Oslo

Uanset hvilken type ferie eller minibreak, du er til - sommer og sol, kultur, arkitektur, gastronomi, ski eller active, så har Norges hovedstad og største by helt sikkert noget at byde på - også for dig. Naturligvis afhængigt af årstiden.

Oslo, der ligger mellem Oslofjorden og Oslomarka, tilbyder en helt enestående kombination af naturoplevelser og pulserende storbyliv. Grundet byens unikke beliggenhed kan du således trave en tur i skoven, svømme i fjorden, stå på ski og gå til koncert eller ballet – på én og samme dag. Oslofjorden rummer over 40 øer, og over halvdelen af Oslo Kommune er skov eller park, hvilket gør Oslo til en endog særdeles grøn by.

I Oslo kan du naturligvis også opleve nogle af landets vigtigste kulturinstitutioner, som fx Nasjonalgalleriet og Nasjonaltheatret. Oplev også byens imponerende rådhus, hovedgaden Karl Johan, Det Kongelige Slott, Stortinget, Høyesterett, Nobels Fredscenter, Munchmuseet og Vigeland skulpturpark. Og så selvfølgelig Den Norske Opera og Ballet. Den holder til i Operahuset langs havnefronten (billedet ovenfor), et område, der har gennemgået en forvandling de seneste par år. Området byder således på en flot blanding af museer, restauranter og smart, urban livsstil - og her glimter også byens nyeste, funky vartegn: Astrup Fearnley Museet, det kendte, moderne kunstgalleri på ca. 7000 kvm.

> Se den inspirerende, visuelle liste over Oslos mange attraktioner

Selvom du er på SU, kan du sagtens besøge den norske hovedstad. Om sommeren kan du for eksempel slå telt op på nogle af øerne i fjorden - helt gratis. Er du mere til hotel, er udvalget som i de fleste andre storbyer - fra godt til luksus.
> Lad mig se på forskellige overnatningsmuligheder i Oslo


Rejs til Oslo fra Aarhus Airport med British Airways operated by SUN-AIR of Scandinavia. Vi har op til 2 afgange om dagen til den norske hovedstad.
The Opera House
- få en hurtig video-rundtur i og omkring Operaen i Oslo (video: Visit Oslo)

Opera eller Punk Rock?
 
Med kunstnere og dramatikere som Henrik Ibsen, Edward Munch og Bjørnstjerne Bjørnson har Norge bidraget betydeligt til scenen for nordisk kultur.

Derfor er det heller ikke overraskende, at landets hovedstad betragtes som en af nordens kulturelle højborge, som på alle tider af året summer af kulturel virkelyst og ikke mindst spændende events og festivaller.

Er du interesseret i klassisk kultur, eller nyder du bare at opleve arkitektur i verdensklasse, så er et besøg på det glas- og marmorbeklædte operahus på havnefronten klart et must-see. Her kan du i foråret opleve populære forestillinger som Georges Bizets 'Carmen' og 'La Cenerentola' med musik af Rossini.

Er du mere til populærmusik, har Oslo altid en pakket eventkalender med et imponerende udvalg af koncerter. Inden for nærmeste fremtid kan du således opleve shows med kunstnere som Bob Dylan, The Weeknd, Jason Mraz, Green Day og Bryan Adams. Så skal du forkæle dine øregange, er Oslo bestemt et besøg værd - uanset om du er til hård rock eller de bløde toner fra klassiske violiner.
Oslo - på 3 minutter
Oslo in 3 minutes
- se Visit Oslo's indbydende teaser-video om den norske hovedstad og byens alsidige muligheder
Skandinaviens 2. største lufthavn
– en stærk connection ud i verden

Oslo kan bryste sig af at have Norges største og Skandinaviens næststørste lufthavn, nemlig Gardermoen. Lufthavnen ligger 50 km nord for byens centrum og har gode trafikale muligheder for hurtigt transport til byen, herunder højhastighedstog, shuttlebusser, nærliggende motorvej og 20.000 parkeringspladser. Dertil kommer, at lufthavnen har et imponerende udbud af shoppingmuligheder – specielt inden for luksusvarer som smykkekunst, mode og norske delikatesser.

Er Oslo ikke den destination, du drømmer om, giver lufthavnens imponerende rutenetværk mulighed for at nå store dele af verden. 
Fra Oslo kan du fx komme videre til destinationer som Doha, Bangkok, Dubai, Marrakech, Milano, Barcelona, New York og Reykjavik. Derfor: Brug Oslo som mellemstation - og nå masser af andre storbyer. Kun ét stop fra Aarhus.

Ruten AAR-OSL flyves op til 2 gange dagligt af British Airways operated by SUN-AIR of Scandinavia. 

Drømmer du om skiferie?
 
Uanset om du er skiekspert, vil på hyggetur med familien eller leder efter en romantisk kærestetur i en afsides træhytte, så er Gardermoen lufthavn ved Oslo et oplagt udgangspunkt for en fremragende skitur.

Herfra kan du nå nogle af Nordens mest populære skisportsteder, herunder Geilo, Hemsedal og Trysil - eller hvad med et besøg på den berømte skihopbakke, Holmenkollen?

På de traditionelle skisportsteder får du mulighed for både at opleve suset af det alpine skiløb og skønne langrendsture i Norges smukke, fredfyldte natur. Og det er let at besøge disse destinationer, da der i sæsonen går 'ski-busser' direkte fra lufthavnen til områderne og i de fleste tilfælde direkte til hotellerne.

 
Hvad siger vejrudsigten i Oslo...?
INSIDERTIP: App'en, der letter dit besøg i Oslo
Er du på vej til Oslo, så overvej at downloade Visit Oslo-app'en, hvor du nemt finder events, butikker, restauranter og attraktioner. Appen giver dig desuden godt overblik over byen med et interaktivt bykort. Kortet over det centrale Oslo kan tilmed anvendes offline. I app'ens eventkalender får du nemt overblik over dagens, ugens eller månedens events - med links direkte til billetbooking. App'en kan i øvrigt bruges, selv når du har slået dataroaming fra. Smart, ik?

Du kan downloade Visit Oslo-appen gratis i din App Store eller på Google Play.
Søg efter "Oslo - Official City App" - så finder du den nemt. God fornøjelse!
Du når også masser af andre skønne
destinationer fra Aarhus Airport, fx:
Amsterdam
Amsterdam

Om Aarhus Airport


Aarhus Airport er østjydernes nærlufthavn med blot 35 min. kørsel fra fx Aarhus centrum og 40 min. fra Randers. Med et rute- og charternet, der dækker vigtige dele af Europa, sikrer vi det østjyske erhvervsliv og østjyderne hurtig og nem adgang til og fra europæiske destinationer som fx London, Oslo, Stockholm, Malaga, Prag, Cypern og Mallorca. Via vores ruter til fx København, Gøteborg, London, Oslo og Prag sikrer vi desuden, at østjyderne kan komme videre ud i verden til hundredvis af andre destinationer. Aarhus Airport beskæftiger ca. 100 medarbejdere – fra check-in-medarbejdere og passagerservice til ramp- og security-folk.

Facebook
LinkedIn
Web
YouTube
Forkæl dit netværk - del nyhedsbrevet
- på facebook
- på Linkedin
- på mail
Copyright © 2017 Aarhus Airport, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp