Copy
Sådan får du succes med iværksætteri og innovation...
Torsdag den 2. februar

Formand med overblik og overskud


Morten Rasmussen fra Scankab Cables i Aarup har sat sig for bordenden for Assens Kommunes Task Force til arbejdet med den kommende erhvervs- og vækststrategi. Det gør han med overblik og overskud.
Som repræsentant for alle virksomhederne i Task Force kårer vi Morten og Scankab Cables til Månedens Virksomhed. For det er vigtigt, at vores virksomhedsledere tager ansvar og melder sig på banen, når kommunen byder op til dans. Det giver vores erhvervsliv den synlighed og helt centrale plads i Assens Kommunes udvikling, som virksomhederne fortjener, og vi alle har brug for.
Og så er Morten i øvrigt ikke bare direktør og ejer af Scankab Cables, han er også fædrende ophav til Hofstra & Wagner, som laver møbler af kabeltromler.
 

Erhvervs- og turismechef
Kristine Lyngbo

Sådan får du succes med iværksætteri og innovation


Serie-iværksætter Jonathan Løw lægger vejen forbi Vissenbjerg den 8. marts. Kom og bliv klogere på, hvordan du gør dine gode idéer til virkelighed.
Jonathan har lovet os to timer, hvor du bliver klogere på iværksætteri og innovation på en jordnær og handlingsorienteret måde. Og Jonathan ved, hvad han snakker om. Børsen udnævnte ham til ”verdensmester i gode idéer”, mens hans foredrag er blevet kaldt alt fra lærerige til underholdende, smækfyldte med energi og på et højt fagligt niveau. Der bliver selvfølgelig også rig lejlighed til at stille spørgsmål og få konkrete råd med på vejen.
 
Læs mere og tilmeld dig her - det er kun for medlemmer!

Medlemsfordel: GRATIS AV-TJEK


Schmidts Radio A/S gennemgår alt dit AV-udstyr og giver efterfølgende klar besked om tingenes tilstand og evt. mulige forbedringer. Schmidts Radio A/S tilbyder udlejning, salg og service af professionelt AV-udstyr med engagement, faglighed og rettidig omhu.

Turistguide 2017 - på vej rundt i hele Danmark 


Så er vores nye Turistguide Vestfyn 2017 på gaden. Den er igen i år blevet til i et tæt samarbejde med turisterhvervet og Lokalavisen Assens. Se den her
I løbet af februar vil guiden blive distribueret rundt til attraktioner, overnatningssteder, informationssteder m.m. både i og uden for Assens Kommune. Vi har den også med på messer i Hamburg og Herning.
Tag godt imod Turistguiden 2017 og hav den liggende fremme til glæde for vores gæster. 
Kontakt Louise på telefon 2027 0193, hvis (eller når) du har brug for flere eksemplarer. 

Sæt kryds i kalenderen – Bossen kommer!


Torsdag den 18. maj er der igen Erhvervskonference i Udvikling Assens - og det er igen Sinatur Hotel Gl. Avernæs, der lægger smukke rammer til.
Vi skal snakke og høre om lærlinge og deres betydning for vækst og udvikling i virksomheden. Stine Bosse kommer. Horsens deler ud af deres gode erfaringer. Allan og Ralf (fra Lindpro og Cabinplant) fortæller om deres arbejde med at uddanne de bedste lærlinge. Og meget mere.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Nye medlemmer i Udvikling Assens


Et stort velkommen til vores nyeste medlemsvirksomheder:
Se alle medlemmer her

Netværk og faglige input


Tjek vores hjemmeside på www.udviklingassens.dk/arrangementer og sæt kryds i din kalender - der er mange gode arrangementer i foråret 2017. Vi opdaterer kalenderen løbende - følg med her i nyhedsbrevet og på vores LinkedIn-side. Arrangementerne er som udgangspunkt gratis men kun for medlemmer af Udvikling Assens.
Mere fra Udvikling Assens: NYHEDER | ERHVERVSSERVICE | BLIV MEDLEM

 
Email Marketing Powered by Mailchimp