Copy
Besøg vores messestand gratis - Advarsel - svindel via falske e-mails -  Gode overnatningstal
Torsdag den 13. oktober

Sikke’ en dejlig sommer


Vejret lod jo noget tilbage at ønske i juli i år, men ikke desto mindre har vi haft den bedste turistsæson på Vestfyn i mange år. Overnatningstallene taler deres tydelige sprog - en generel stigning fra januar til juli på 8 % i Assens Kommune sammenlignet med 2015. Gennemsnittet for hele Fyn er på 2,2 %
Især vores hoteller (med over 40 senge) har oplevet stigning. Hele 21 % fremgang i antal overnatninger i juli 2016, hvilket er langt det højeste på hele Fyn.
I andre brancher er en omsætningsfremgang på 21 % måske ikke helt usædvanligt, men det ser vi altså ikke hver dag i turistbranchen. Og på den baggrund er det helt naturligt, at vi kvitterer for det flotte arbejde og udnævner vores medlemsvirksomheder Hotel Vissenbjerg Storkro, Gl. Brydegaard og SINATUR Hotel Gl. Avernæs til Månedens Virksomheder i oktober 2016.
 
Husk, at du også kan indstille virksomheder – giv mig et ring på telefon 2490 8720 eller send en mail, hvis vi skal rette blikket mod din virksomhed. Du kan også indstille en virksomhed online her.
 

Erhvervs- og turismechef
Kristine Lyngbo

Besøg vores messestand gratis


12 medlemsvirksomheder i Udvikling Assens er gået sammen med Assens Kommune om en fællesstand på 100 m2 på messen ’Liv & Stil – Smagen af Danmark’ i OCC den 28.-30. oktober. Det er meget forskellige virksomheder, men de får høj værdi og rigtig fin synergi ud af samarbejdet.
Kom selv og se! Skriv til Kristine på kly@udviklingassens.dk og få en gratis billet til messen.
 

Advarsel - svindel via falske e-mails


Pas på derude! Flere af vores medlemsvirksomheder er forsøgt franarret penge via fupmails, hvor svindlere udgiver sig for at være virksomhedens ejer eller direktør, som beder bogholderiet om haste-overførsler og lignende. Det er ”dygtigt” sat op og dermed svært at gennemskue.

Aktuelle udbud


Assens Kommune har daglige bankforretninger samt drift, vedligehold og modernisering af vejbelysning i udbud. 

Gode overnatningstal


Her kommer lidt flere af de flotte overnatningstal, som er samlet ind af Danmarks Statistik for perioden fra januar til juli 2016 og sammenlignet med samme periode i 2015:
  • Samlet stigning i overnatningerne i Assens Kommune på 8% i perioden fra januar til juli. Det er den næsthøjeste stigning på Fyn - kun Odense Kommune ligger højere.
  • Hotelovernatningerne (hoteller med over 40 senge) i juli måned er steget med 21 % Det er den højeste stigning på Fyn. Gennemsnittet på Fyn i juli måned er en stigning på 6 %
  • Campingpladsovernatningerne i juli måned er steget med 3 % i Assens Kommune. Alle andre kommuner på Fyn har et fald på dette område.

Er du en ambitiøs leder?


Er du ejer eller leder i en ambitiøs vækstvirksomhed med mindst 5 ansatte?
Væksthus Syddanmark starter endnu en runde af forløbet ’Ledelse, Organisering & Vækst’ med målrettet fokus på at udvikle dig som leder og din virksomhed som organisation, så du får et stærkt fundament for virksomhedens fremtidige vækst og udvikling.
Forløbet tager udgangspunkt i en række workshops, hvor du møder andre ledere i syddanske virksomheder med samme udfordringer samt eksperter inden for ledelse og organisationsudvikling.

Nye medlemmer i Udvikling Assens


Et stort velkommen til vores nyeste medlemsvirksomheder: Se alle medlemmer her

Netværk og faglige input


Tjek vores hjemmeside på www.udviklingassens.dk/arrangementer og sæt kryds i din kalender. Vi opdaterer kalenderen løbende - følg med her i nyhedsbrevet og på vores LinkedIn-side. Arrangementerne er gratis men kun for medlemmer af Udvikling Assens.
Mere fra Udvikling Assens: NYHEDER | ERHVERVSSERVICE | BLIV MEDLEM

 
Email Marketing Powered by Mailchimp