Copy
Torsdag den 30. juni
Vis denne e-mail i din browser

Hvem skal være månedens virksomhed?


Fra og med næste udgave af nyhedsbrevet præsenterer vi Månedens virksomhed, hvor vi hver gang sætter spot på en af vores mange spændende medlemsvirksomheder. Der er ikke specielle rammer eller krav, men hvis du har et nyt produkt, et særligt arrangement, nye lokaler eller noget helt fjerde, vil vi meget gerne fortælle om det. Vi ved meget men ikke alt - så giv mig et ring på telefon 2490 8720, hvis vi skal rette blikket mod din virksomhed.


Erhvervs- og turismechef
Kristine Lyngbo

Succes kommer ikke uden viljen til at opnå den


Medlemsarrangement: Mød Hardeep Dhanjal og få en stærk energiopladning med livskraft, motivation og inspiration fra en af Danmarks mest intense talere. 
Det er den 16. august på Strøjer Samlingen – og ja, der bliver selvfølgelig også mulighed for at opleve den fantastiske bilsamling.

Turistmagasinet 2017


Vi udnytter ferietiden og går allerede nu i gang med billedproduktion til vores turistmagasin 2017. Fotograf Andreas Schnalke fra Helnæs har fået opgaven, og han kommer i de næste uger rundt i kommunen. For at skabe et endnu bedre magasin vil det mange steder være nødvendigt med jeres hjælp til at skabe liv og stemning på billederne. Se eksempler på Andreas’ billeder på www.schnalke.dk

Velkommen til Henrik


Den 1. august starter Henrik Thayssen som erhvervskonsulent i Udvikling Assens. Henrik er uddannet økonom og har haft både iværksætter, selvstændig og konsulent stående på visitkortet. Henrik bliver i meget høj grad udkørende – her på den korte bane ikke mindst for at opfylde vores ambition om, at alle medlemsvirksomheder skal have et “service-besøg" inden 1. januar 2017.

Ny app gør det lettere at indberette moms 


Hent en app og indberet din moms. Så enkelt er det! SKAT har udviklet en SKAT-app, som gør det muligt at indberette og betale moms direkte via mobilen. App’en giver dig desuden alle de relevante SKAT-frister i en enkel og overskuelig elektronisk kalender. App’en er gratis og kan downloades i både App Store og Google Play.

Vi er her hele sommeren…


VisitAssens - turistkontoret i Assens - har højsæson netop nu og servicerer vores gæster alle ugens 7 dage hele sommeren frem til sidst i august. 
Vores erhvervsaktiviteter i Udvikling Assens holder heller ikke helt fri – vi passer telefon og e-mail hele sommeren. Men nyhedsbrevet må I undvære sommeren over – det kommer først næste gang torsdag den 11. august.
Rigtig god sommer til alle.

Nye medlemmer i Udvikling Assens


Et stort velkommen til vores nyeste medlemsvirksomheder:
Se alle medlemmer her

Faglige input


Tjek vores hjemmeside på www.udviklingassens.dk/arrangementer og sæt krydser i din kalender - der er allerede 6 gode arrangementer på plads i efteråret.
Vi opdaterer kalenderen løbende - følg med her i nyhedsbrevet og på vores LinkedIn-side. Arrangementerne er kun for medlemmer af Udvikling Assens.
Mere fra Udvikling Assens: NYHEDER | ERHVERVSSERVICE | BLIV MEDLEM

 
Udvikling Assens
Tobaksgården 7
5610 Assens
Telefon 3012 8561 
E-mail: post@udviklingassens.dk
Facebook: www.fb.com/udviklingassens
Linkedin: www.linkedin.com/company/udvikling-assens

Frameld dig nyhedsbrevet
Opdater dine oplysninger
Email Marketing Powered by Mailchimp