Copy
Forårsmesse i Arena Assens - Gratis hjemmeside fra PentaCon
Torsdag den 24. november

Det er ikke jul endnu…


… men det nærmer sig med stormskridt. 
Vi går naturligvis ikke på juleferie endnu, men nyhedsbrevet holder pause frem til torsdag i uge 2, hvor vi høres ved igen. Jeg vil derfor gerne benytte denne lejlighed til at sige glædelig jul og tusind tak for den store opbakning, vi får på Vestfyn – i hele Assens Kommune – af vores 256 medlemsvirksomheder og af alle jer andre.  
Vi bruger meget tid på at etablere netværk og formidle viden, så I kan udnytte jeres og hinandens styrker og spidskompetencer. 21 gratis arrangementer er det blevet til i år om alt fra eksport over social ansvarlighed til it-sikkerhed. Og kalenderen for 2017 er allerede godt fyldt op…
På gensyn i 2017 til vores fælles arbejde for udvikling, vækst og flere arbejdspladser i eksisterende og nye virksomheder i Assens Kommune.

 

Erhvervs- og turismechef
Kristine Lyngbo

Gratis hjemmeside fra PentaCon


I en moderne tidsalder, hvor vi alle er online 24/7, handler det mere end nogensinde før om at profilere sig bedst muligt på nettet. 
Vores medlemsvirksomhed PentaCon A/S er kommet med et rigtigt godt tilbud - alle medlemsvirksomheder i Udvikling Assens kan få lavet en ny hjemmeside baseret på deres standard CMS-system. Og det er ganske gratis. Tilbuddet indeholder indledende design og opsætning af CMS-hjemmeside med forside, op til 4 undersider samt kontaktside. Derudover er der mulighed for tilkøb af ekstra undersider, kursus i brug af CMS-systemet m.v.
Hosting af hjemmesiden er omfattet af et mindre abonnement.

Tjek din virksomheds it-sikkerhed


Flere og flere virksomheder rammes af it-kriminalitet, og alle virksomheder er udsatte – uafhængig af størrelse eller branche. En brist i jeres it-sikkerhed kan koste mange penge i genopretning af systemer, data og ikke mindst omdømme hos jeres kunder og samarbejdspartnere.
Sikkerhedstjekket er et nyt digitalt værktøj fra Erhvervsstyrelsen og Rådet for Digital Sikkerhed. Det er nemt at gå til, og det giver et overblik over, om der er svagheder i jeres it-sikkerhed og målrettet vejledning om, hvor I bør sætte ind først for at mindske risikoen for at blive ramt.

Forårsmesse i Arena Assens


Den 5. marts 2017 slår Arena Assens dørene op for årets store forårsmesse.  Og det betyder mulighed for at præsentere forårets trends inden for dit område.
Arenaen bliver pyntet op, der er underholdning for børn og voksne, og så er der mulighed for at booke plads på en fælles catwalk hvor Jens Werner, kendt fra Vild med dans på TV2, præsenterer jeres modeller.
 

Aktuelle udbud i Assens Kommune


Der er begravelser i udbud i Assens Kommune – husk altid at tjekke listen her, hvis du vil være leverandør til kommunen.

Assens Kommune inviterer til erhvervskonference


Byrådet har besluttet at udarbejde en ny Erhvervs- og Vækststrategi for Assens Kommune. Strategien skal sætte retning og mål for den ønskede udvikling af erhvervslivets rammevilkår og indeholde konkrete initiativer, der styrker muligheder for vækst og skabelse af flere arbejdspladser.
Kommunen vil gerne have ideer og input til, hvordan de bedst skaber disse rammer og muligheder. Derfor inviteres erhvervslivet og andre aktører til erhvervskonference den 10. januar 2017 kl. 17.00-19.00.
Reserver allerede nu plads i kalenderen – mere information følger.  

Nye medlemmer i Udvikling Assens


Et stort velkommen til vores nyeste medlemsvirksomheder:
Se alle medlemmer her

Netværk og faglige input


Tjek vores hjemmeside på www.udviklingassens.dk/arrangementer og sæt kryds i din kalender - der er mange gode arrangementer i løbet af foråret 2017. Vi opdaterer kalenderen løbende - følg med her i nyhedsbrevet og på vores LinkedIn-side. Arrangementerne er gratis men kun for medlemmer af Udvikling Assens.
Mere fra Udvikling Assens: NYHEDER | ERHVERVSSERVICE | BLIV MEDLEM

 
Email Marketing Powered by Mailchimp