Copy
Torsdag den 26. marts
Vis denne e-mail i din browser

Velkommen til foråret og velkommen til en stribe friske nyheder fra Udvikling Assens


Vi er nu fuldt etableret efter tilbageføringen fra Udvikling Fyn, og jeg glæder mig til at arbejde med udvikling og vækst i både eksisterende og nye virksomheder i hele Assens Kommune.

Den 1. maj flytter vi vores kontorer til Tobaksgaarden, og som du kan se i dette nyhedsbrev, har vi fået nyt logo, som sætter tryk på udvikling og symboliserer samarbejde, himmel, hav og land. For sådan vil jeg gerne se Assens – det sted hvor virksomheder trives og udvikles, hvor deres nuværende og kommende medarbejdere gerne vil bosætte sig, og hvor turisterne nyder at komme og opleve.
 

Erhvervs- og turismechef
Kristine Lyngbo

Få rabat på HI-messen


Den 22.-24. september 2015 er Nordens største industrimesse hi på banen igen med høj faglighed, spændende aktiviteter og nye muligheder. Medlemmer af Udvikling Assens kan få rabat på standlejen.
Der er tre forskellige muligheder til attraktive priser:
  • Klar til brug - basis stand
    En funktionel stand med alt nødvendigt udstyr - 12 eller 18 kvadratmeter.
  • Easy to go - en billig introduktion til messer
    En stand for virksomheden, der normalt ikke bruger penge på messer, og som aldrig før har været med på hi. Standen er 4 kvadratmeter.
  • Iværksætterforum - til den unge iværksættervirksomhed
    Et tilbud eksklusivt for iværksættervirksomheder. En billig indgang til hi messen for den nystartede virksomhed uden de store ressourcer. Standen er 4 kvadratmeter.
Kontakt Kristine Lyngbo på telefon 2490 8720 eller e-mail kly@udviklingassens.dk hvis du vil høre mere.

Medarbejder-investeringsselskab – ny forsøgsordning 


Nu er det muligt at oprette et medarbejderinvesteringsselskab, hvor medarbejdere kan investere en del af deres løn til gavn for den virksomhed, de er ansat i. Muligheden skal ses i forhold til risikoen for tab af arbejdspladser på grund af manglende mulighed for anden finansiering.
 

Skab synlighed 


Husk at oprette jeres arrangementer for turister og borgere på hjemmesiden KultuNaut. Herfra trækkes arrangementer og aktiviteter i Assens Kommune automatisk over på siden www.oplev-assens.dk

Kontakt Hanne Ørnstedt Hansen på telefon 2027 0193 eller e-mail hha@udviklingassens.dk hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til at gøre dit arrangement synligt.

Nyt fra Assens Kommune


Siden januar sidste år har borgmester, kommunale politikere og embedsmænd sammen med Udvikling Assens besøgt en mangfoldighed af virksomheder i hele kommunen. Det har handlet om dialog, nærvær, gensidig sparring og lyst til udvikling. Besøgsrunden fortsætter i hele 2015.

Læs mere om virksomhedsbesøg, det kommunale anlægsprogram og meget mere her
Mere fra Udvikling Assens: NYHEDER | ERHVERVSSERVICE | BLIV MEDLEM

 
Udvikling Assens
Willemoesgade 15A
5610 Assens
Telefon 2337 8466
E-mail: post@udviklingassens.dk

Frameld dig nyhedsbrevet
Opdater dine oplysninger
Email Marketing Powered by Mailchimp