Copy
Nyhedsbrev for Dyrlæger vol 32, april 2016.
Klik "VIS BILLEDER" i din browser for bedste læsning!
Se nyhedsbrevet i din browser.
Nyhedsbrev for Dyrlæger

Interessante og anderledes patienter i klinikken


Kære Kollega!

Det nye år har allerede budt på flere spændende oplevelser og tiltag. Vi har haft nogle rigtigt interessante og anderledes patienter i klinikken. Der har været tekniske produktioner bl.a. en Video om Øreskylning og en Podcast om antibiotikabehandling, og endelig er der planlagt nye kurser for dyrlægestuderende og veterinærsygeplejersker.  
 
Hund i skov

 

På Hudklinikken ser vi mange interessante patienter, senest har vi haft et par hunde med hårtab, hvor årsagen var rigtig vanskelig at fastslå. 

Joker, en 6-årig Alaskan Malamute kastrat, med problemer med manglende underuld over det meste af kroppen. Hårtabet startede for et par år siden efter at hunden blev kastreret. Histopatologisk undersøgelse viser, at der er tale om Alopecia-X.  Der er tale om en hårcyklus abnomalitet som primært afficerer de nordiske racer og toy/miniature pudler. Sygdommen har mange navne som f.eks. Adult Onset Growth Hormone Deficiency, Growth Hormone-Responsive Alopecia, Castration-Responsive Alopecia,  og senest, Adrenal Hyperplasia-Like Syndrome. Mange dyrlæger foretrækker beskrivelsen: Hair cycle arrest. Den præcise årsag hertil er ukendt og behandlingsmæssigt er man ude i forskellige afprøvninger som f.eks. trilostan behandling eller GnHR agonister. Efter samråd med specialister i reproduktion har Joker fået en behandling med deslorelin og vi ser om det hjælper i løbet af nogle måneder. Trods det at der er tale om en kastreret hund, er vurderingen at deslorelin muligvis kan virke. Alternativt kan melatoninbehandling forsøges.
 
Victor, en 8-årig Shetland Sheepdog han, som er i behandling for hyperadrenocortisisme og hypothyroidisme. Der ses markant hårtab omkring halsen ( Figur 1) og perineum, lyske og inderlår (Figur 2). Hårtabet er ikke aftaget på vetoryl og thyroxinbehandlingen, derimod har det bredt sig til større dele af den ventrale kropside. Biopsier viser, at der er tale om en endokrin dermatose med atrofi af huden. Formentlig skyldes forandringerne de to lidelser, som allerede er diagnostiseret, og hvor hårvæksten trods velkontrolleret behandling ikke er gået igang. Klinisk kemisk er forandringerne normaliseret, men manglende respons fra huden er ifølge patologen ikke ualmindleligt. Vi forsøger i første omgang at få gang i hårvæksten ved at øge thyroxindosis og se om det har en effekt i løbet af nogle måneder. Forhåbentlig bliver Victor ligeså flot i sin hårpragt som tidligere.

Video-otoskopi med øreskylning – på Youtube

Er du interesseret i at se, hvordan en øreskylning med video-otoskopi ser ud? Vi har fået lavet en flot film, som nu ligger på bl.a. Youtube. Du søger blot på Dyrlæge Boysen, så dukker den op. Har du spørgsmål til det du ser, kan du bare sende mig en mail på info@dyrlaegeboysen.dk
https://www.youtube.com/watch?v=IF3Hv0AMKng
Video otoskopi og øreskylning hos specialdyrlæge Lene Boysen.

Podcast om antibiotika til hudpatienter

Hvilken type antibiotika bør bruges til hudpaienter, og hvordan kan du ellers håndtere de bakterielle infektioner?
Dyrlæge Søren Drimer Pejstrup har levet et interview og lagt på hjemmesiden Succesivetpraksis.dk, se 

http://www.succesivetpraksis.dk/podcast/forstevalg-af-antibiotika-til-hud-patienter-lene-boysen-016
Kursus for Dyrlægestuderende
En kursusrække for sidsteårs-dyrlægestuderende kører i øjeblikket i lokalerne hos DDD. Der er endnu to kursusaftener tilbage: 4. maj (allergi) og 8. juni (otitis). Det er fra kl. 15-17.30 og adressen er DDD, Peter Bangsvej 30, 2000 Frederiskberg.
Tilmelding på info@rudersdaldyreklinik.dk
Gratis Kursus for Veterinærsygeplejersker 
Onsdag den 11. maj kl. 17-19.30 holdes kursus for veterinærsygeplejersker i Klinisk Dermatologi. Spændende cases vil blive gennemgået, hvor veterinærsygeplejerskens rolle vil blive fremhævet med gennemgang af relevante diagnostiske teknikker. Kursisten vil få nogle gode værktøjer til direkte at tage med hjem i klinikken.
Kurset afholdes i DDDs lokaler på Peter Bangsvej 30, 2000 Frederiksberg.  Sandwich og vand serveres i pausen. Tilmelding på info@rudersdaldyreklinik.dk senest 1. maj efter "Først til Mølle Princippet".
Venlig hilsen


Lene Boysen
info@dyrlaegeboysen.dk
www.dyrlaegeboysen.dk
 
Copyright © 2016 Dyrlæge Boysen, alle rettigheder forbeholdt.


Frameld Nyhedsbrev for Dyrlæger    Opdater dine indstillinger 

Email Marketing Powered by MailChimp