Copy
Nyhedsbrev for Kæledyrsejere vol 49, april 2020.
Se nyhedsbrevet i din browser.


Vi åbner igen 14. april

Hudklinikken har haft lukket siden 13. marts for at støtte op om den kollektive nedlukning af Danmark under Corona-krisen.
Tak til alle jer, som har bakket op om vores beslutning, trods det at jeres kæledyr har måtte vente med at komme besøg.
Vi glæder os rigtigt meget til at komme på arbejde igen.


Indtil videre må vi vente med at åbne helt op for alle patienter. De som har akutte problemer som f.eks. kraftig kløe, øregangsbetændelse eller hudbetændelse, og hvor udsættelse vil medføre forværring og ringere behandlingsresultat skal endelig kontakte klinikken. Tilsvarende gælder de som har igangværende behandlingsforløb, hvor opfølgning ej heller kan udskydes.
Ring til os på tlf. 69152696 og lad os i fællesskab vurdere, om dit kæledyr skal til nu eller kan vente.


 
Maksimal smitteforebyggelse, når vi åbner 14. april

Fra mandag den 14. april vil vi igen holde åbent til sædvanlig tid, mandag-torsdag kl. 8-15. Du kan som dyreejer forvente, at proceduren for en konsultation vil være ændret til det følgende. 
  • Dit kæledyr vil blive undersøgt af dyrlægen uden din tilstedeværelse. Det vil sige, at du indleverer dyret i døren og får det retur efter endt undersøgelse. 
  • Du er velkommen til at vente i vores venteværelse, men allerhelst ser vi, at du bare går en tur eller venter i bilen.
  • Mens dyret undersøges vil vi være i telefonisk kontakt
  • Vores venteværelse er indrettet, så der er et minimum af møblement
  • Der vil være sprit og engangsservietter til at aftørre sæder og håndtag med, når du går
  • Vi sætter god tid af mellem patienterne, så der kun er et hold ejere i venteværelset ad gangen
  • Afregning vil foregå over mobile pay.
Fodersalg og salg af håndkøbsprodukter
  • Over telefon eller mail kan du bestille foder, som vi så sætter uden for døren til afhentning. Betales over mobile pay eller på netbank i forvejen.
  • På tilsvarende vis vil håndkøbsprodukter som shampoo, olier og ørerens kunne ekspederes.
Ovenstående tiltag er sat i værk med det formål at begrænse risikoen for smitte mest muligt. 

 

BARF - fup eller fakta
Af Tine Madsen, dyrlæge

På Hudklinik for Hund og Kat får vi hver dag besøg af mange fantastiske og dedikerede dyreejere. Alle som en vil gerne gøre det allerbedste for deres kæledyr. Det gælder naturligvis også når det kommer til foderet. Men hvad er egentlig det bedste at fodre sin allergihund med? På internettet og i diverse dyreforretninger kan man høre og læse meget godt om BARF. Men hvad er egentlig op og ned når det kommer til BARF, sundhed og allergi?
 
Hvad er BARF?
BARF er siden det blev lanceret første gang blevet defineret forskelligt og forkortelsen har stået for forskellige ting, ”Bone And Raw Food” eller ” Biologically Appropriate Raw Food”. Men grundidéen bag forkortelsen er at fodre hunden med råt kød og organer, evt. med tilskud, for at kosten skal ligne ulvens naturlige kost bedst muligt. Selve opskriften kan altså variere imellem de forskellige typer, men de består af råt kød, knogler, organer, evt. tilsat frugt, grønt, urter og mineral/vitamin-tilskud. (Handl, 2014)

 
Hvorfor vælge BARF?
De fleste, der fodrer med BARF fortæller, at de ønsker at fodre deres hund så rent og naturligt som muligt. De vil gerne undgå at fylde deres hund med unødige ingredienser og stoler måske heller ikke på, at de forskellige foderproducenter laver produkter, der lever op til det, de lover.

 
Nogle vælger at skifte til BARF, da de har hørt at det kan være gavnligt for forskellige sygdomme, for eksempel ved allergi. En del vil også gerne forsøge at undgå korn, pga. frygten for lagermider.
Bekymringer omkring BARF
At fodre med BARF er dog langt fra uden bekymringer og vi opfordrer derfor til, at man som hundeejer tænker sig godt om, inden at man går i gang med at fodre med BARF.

 
De fleste der fodrer med BARF køber færdigt sammensatte diæter, imens andre blander dem selv efter diverse opskrifter. I begge tilfælde er der desværre risiko for fejlernæring. Det kan være utrolig svært selv at fremstille en balanceret diæt, også selv om man følger en opskrift efter bedste evne.  Som et eksempel valgte en dyrlæge, at lave et eksperiment hvor 6 veterinærsygeplejesker alle skulle handle ind til og tilberede den samme portion mad til en hund med nyresygdom. Selvom alle 6 gjorde alt for at følge opskriften til punkt og prikke, var indholdet vidt forskelligt, da indholdsstofferne senere blev analyseret på et laboratorium. For eksempel var der kun 1 ud af de 6 portioner, som havde det korrekte proteinindhold (Davis, 2014). Det er altså ikke lige til, heller ikke selvom man kunne følge en korrekt sammensat opskrift. Det er en skam, for ingen er jo i tvivl om, at en korrekt balanceret diæt er vigtig for helbredet, især når det drejer sig om fodring af hvalpe eller syge dyr.
 
En anden vigtig problemstilling ved BARF er risikoen for infektion og smittespredning. Lige så vel som mennesker kan hundene få madforgiftning og infektioner af det, de spiser. Samtidig kan de give smitten videre til mennesker omkring sig ligesom den, der håndterer foderet kan blive smittet, når det tilberedes. Alt dette gælder både smitte med bakterier, virus og parasitter.
 
Nogle af de vigtigste risici er bakterierne Salmonella, Campylobacter, E. coli og Listeria. Ikke alle hunde bliver selv syge af at indtage bakterierne, men kan igen bære og sprede dem til andre. F.eks. udskilles Salmonella i spyttet og kan udskilles i afførringen i op til 11 dage efter at hunden har indtaget det i blot et enkelt måltid med bakterien i (Finley et al 2007), (Wedley et al 2017).
En anden undersøgelse lavet på hunde fodret med BARF og tørfoder viste at der fandtes resistente E. coli hos 31% af hunde fodret med BARF. Hunde fodret med tørkost havde en forekomst på 4 %. (Wedley et al 2017)

Ud over bakterier skal man være opmærksom på risikoen for toxoplasmose. Toxoplasmose forbinder mange mennesker med smitte fra katte. Det er risikoen for toxoplasmose, der ligger til grund for anbefalingen om, at gravide kvinder ikke skal tømme kattebakker. Men smitten kan altså også ske fra hunde, der fodres med BARF. (Smielewska-Loś et al 2002).

Af virus kan bl.a. nævnes norovirus, som giver omgangssyge med opkast og diarre. Da det sjældent er en sygdom, hvor man kommer til lægen og smittekilden spores, menes det, at der er mange flere tilfælde, som skyldes smitte fra hunde, end vi kender til i dag. (Summa et al 2012)

Sidst må også nævnes, at undersøgelser også tyder på, at råt foder er mere allergent end varmebehandlet og forarbejdet foder. Er ens hund altså allergisk overfor et protein, vil det reagere mere på det, når det serveres råt som BARF end det ville, hvis det var lavet til et tørfoder. (Fiocchi et al 2008)
Bekymringer omkring BARF
At fodre med BARF er dog langt fra uden bekymringer og vi opfordrer derfor til, at man som hundeejer tænker sig godt om, inden at man går i gang med at fodre med BARF.

 
De fleste der fodrer med BARF køber færdigt sammensatte diæter, imens andre blander dem selv efter diverse opskrifter. I begge tilfælde er der desværre risiko for fejlernæring. Det kan være utrolig svært selv at fremstille en balanceret diæt, også selv om man følger en opskrift efter bedste evne.  Som et eksempel valgte en dyrlæge, at lave et eksperiment hvor 6 veterinærsygeplejesker alle skulle handle ind til og tilberede den samme portion mad til en hund med nyresygdom. Selvom alle 6 gjorde alt for at følge opskriften til punkt og prikke, var indholdet vidt forskelligt, da indholdsstofferne senere blev analyseret på et laboratorium. For eksempel var der kun 1 ud af de 6 portioner, som havde det korrekte proteinindhold (Davis, 2014). Det er altså ikke lige til, heller ikke selvom man kunne følge en korrekt sammensat opskrift. Det er en skam, for ingen er jo i tvivl om, at en korrekt balanceret diæt er vigtig for helbredet, især når det drejer sig om fodring af hvalpe eller syge dyr.
 
En anden vigtig problemstilling ved BARF er risikoen for infektion og smittespredning. Lige så vel som mennesker kan hundene få madforgiftning og infektioner af det, de spiser. Samtidig kan de give smitten videre til mennesker omkring sig ligesom den, der håndterer foderet kan blive smittet, når det tilberedes. Alt dette gælder både smitte med bakterier, virus og parasitter.
 
Nogle af de vigtigste risici er bakterierne Salmonella, Campylobacter, E. coli og Listeria. Ikke alle hunde bliver selv syge af at indtage bakterierne, men kan igen bære og sprede dem til andre. F.eks. udskilles Salmonella i spyttet og kan udskilles i afførringen i op til 11 dage efter at hunden har indtaget det i blot et enkelt måltid med bakterien i (Finley et al 2007), (Wedley et al 2017).
En anden undersøgelse lavet på hunde fodret med BARF og tørfoder viste at der fandtes resistente E. coli hos 31% af hunde fodret med BARF. Hunde fodret med tørkost havde en forekomst på 4 %. (Wedley et al 2017)

Ud over bakterier skal man være opmærksom på risikoen for toxoplasmose. Toxoplasmose forbinder mange mennesker med smitte fra katte. Det er risikoen for toxoplasmose, der ligger til grund for anbefalingen om, at gravide kvinder ikke skal tømme kattebakker. Men smitten kan altså også ske fra hunde, der fodres med BARF. (Smielewska-Loś et al 2002).

Af virus kan bl.a. nævnes norovirus, som giver omgangssyge med opkast og diarre. Da det sjældent er en sygdom, hvor man kommer til lægen og smittekilden spores, menes det, at der er mange flere tilfælde, som skyldes smitte fra hunde, end vi kender til i dag. (Summa et al 2012)

Sidst må også nævnes, at undersøgelser også tyder på, at råt foder er mere allergent end varmebehandlet og forarbejdet foder. Er ens hund altså allergisk overfor et protein, vil det reagere mere på det, når det serveres råt som BARF end det ville, hvis det var lavet til et tørfoder. (Fiocchi et al 2008)
Hvis man vil fodre med BARF
Hvis man ønsker at fodre med BARF anbefaler vi at man gør det i samarbejde med en dyrlæge med forstand på fodring og ernæring. Dyrlægen kan her hjælpe med at vælge det rigtige foder og planlægge, hvad der eventuelt kan gøres for at sikre, at hunden får alt hvad den har brug for, forebyggelse af parasitter osv. I dag findes også en blodprøve, som undersøger for de elektrolytter, vitaminer og hormoner, som ofte kan være i ubalance ved fodring med BARF.

 
Derudover er der flere forholdsregler, som man kan tage for at mindske risikoen for sygdomssmitte.

Fryses kødet tilstrækkeligt, dør toxoplasma og mængden af bakterier kan mindskes. Frysning dræber dog ikke bakterier eller virus (Harrison et al, 2013).

 
Foderet bør ikke håndteres af børn under 5 år, ældre, gravide eller folk med dårligt immunforsvar (Trevejo et al 2005.)
 
Hvad anbefaler vi i stedet til den allergiske hund?
Hos Hudklinik for hund og kat anbefaler vi først og fremmest en grundig udredning for allergi, så vi ved, hvad hunden er allergisk overfor. Herudfra vil vi anbefale et tørfoder af god kvalitet.

 
Det er sjældent at hunde ikke tåler korn. Hvis de ikke tåler det er det oftest hvede der er synderen. Allergi overfor hveden er dog langt sjældnere end allergi overfor animalsk protein som for eksempel kylling (Mueller et al 2016). Tåler ens hund ikke hvede, vælges et foder, hvor det ikke indgår, men som i stedet laves med for eksempel roe og kartoffel som kulhydratkilde.
Mange ejere bekymrer sig om lagermider i foderet. Lagermider findes ganske rigtigt også i tørfoder, men ofte i meget små mængder. Husstøvmider og lagermider er noget af det mest almindelige hunde er allergiske overfor. Lagermiderne findes dog mange steder i miljøet, og så længe man kan holde indholdet lavt i foderet, har de meget lille betydning.

Antallet af lagermider stiger når foderposen åbnes, og der kommer ilt ned i sækken. Vi anbefaler derfor at man ikke køber for store sække foder som er åbne for længe. At man altid lukker dem tæt til når man har taget foder ud. Har man en stor sæk foder og en lille hund, kan man også pakke foderet i mindre poser og putte dem i fryseren. Lagermider kan ikke grave sig igennem en plasticsæk og ind til foderet. (Gill 2010)

 
Har du spørgsmål til fodring af den allergiske hund, er du velkommen til at kontakte os på Hudklinikken, vi hjælper gerne med at finde det rigtige til lige præcis din hund.
Referencer
  • Amy L.Wedley, SusanDawson, Thomas W.Maddox, Karen P.Coyne, Gina L.Pinchbeck, Peter Clegg, Tim Nuttall, Miranda Kirchner, Nicola J.Williams Carriage of antimicrobial resistant Escherichia coli in dogs: Prevalence, associated risk factors and molecular characteristics. Veterinary Microbiology,Volume 199, February 2017, Pages 23-30
  • Fiocchi, P. Restani, E. Riva, G. P. Mirri, I. Santini, L. Bernardo, C. L. Galli. Heat treatment modifies the allergenicity of beef and bovine serum albumin. European journal of allergy and clinical immunology, 28 June 2008
  • Christina Gill, Neil McEwan, John McGarry, Tim Nuttall. House dust and storage mite contamination of dry dog food stored in open bags and sealed boxes in 10 domestic households. Veterinary dermatology, 25 November 2010
  • Davies, M. Variability in content of homemade diets for canine chronic kidney disease. Vet. Rec. 2014 Apr 5
  • Handl. The BARF trend – advantages, drawbacks and risks, Veterinary Focus, Vol. 2014, 24. P 16-23
  • Harrison, Corry, Tchorzewska, Morris, Hutchison. Freezing as an intervention to reduce the numbers of campylobacters isolated from chicken livers Letters in applied Microbiology, 2013.
  • Maija Summa, Carl-Henrik von Bonsdorff, Leena Maunula. Pet dogs—A transmission route for human noroviruses? Journal of Clinical Virology. Volume 53, Issue 3, March 2012, Pages 244-247
  • Ralf. S. Mueller, Thierry Olivry, Pascal Prelaud. Critically appraised topic on adverse food reactions of companion animals (2): common food allergen sources in dogs and cats. BMC Veterinary Research, 2016.

  • Richard Reid-Smith. The risk of salmonellae shedding by dogs fed Salmonella-contaminated commercial raw food diets The Canadian veterinary journal. La revue veterinaire canadienne 48(1):69-75 · February 2007ood diets
  • Rita Finley, Carl Ribble, Jeff Aramini, Meredith Vandermeer, Maria Popa, Marcus Litman,
  • Rosalie T. Trevejo, Margaret C. Barr, Robert Ashley Robinson. Important emerging bacterial zoonotic infections affecting the immunocompromised. Vet. Res. (2005) pp 493-506
  • Smielewska-Loś E, Rypuła K, Pacoń J. The influence of feeding and maintenance system on occurrence of Toxoplasma gondii infections in dogs. Pol J Vet Sci. 2002;5(4):231-5
Vi glæder os til at se jer.

Dyrlæge Rikke Larsen, Anne Nielsen og Lene Boysen
info@dyrlaegeboysen.dk info@dyrlaegeboysen.dk
www.dyrlaegeboysen.dk www.dyrlaegeboysen.dk
Copyright © 2020 Dyrlæge Boysen - Hudklinik for hund og kat, alle rettigheder forbeholdt.


Frameld Nyhedsbrev for Kæledyrsejere    Opdater dine indstillinger 

Email Marketing Powered by Mailchimp