Copy
View this email in your browser

Glædelig jul og godt nytår! 


Vi håber, at julefreden snart må sænke sig for jer alle, og at vi ser ind i et nyt år med et hav af kulturelle oplevelser, lavere smittetal og færre restriktioner. 

I dette nyhedsbrev kan du læse om ... 
  • Regionsrådet har støttet nordjyske kulturprojekter med knap 1,5 mio. kr. 
  • Åbning af ny pulje til "Kultur i Nærheden"
  • Nye ansøgningsfrister for den lille kulturpulje
Foto: Aalborg Symfoniorkester

Løft til kulturen skal gøre Nordjylland attraktivt for borgere og besøgende


Kulturlivet får et løft af Regionsrådet, som med knap 1,5 mio. kr. fra sin årlige kulturpulje bakker op om 11 spændende projekter i Nordjylland. Projekterne, som skal sætte kulturen på både det nordjyske og nationale landkort, er udvalgt blandt 27 ansøgninger til den populære kulturpulje.
 

Politisk ønske om udvikling og partnerskaber

Regionsrådet uddeler midler sin fra kulturpuljen én gang om året. Der uddeles i alt 1.470.000 kr. i 2021, hvor fokus er på projekter, som understøtter kulturel udvikling eller hvor kulturlivet søger nye samarbejdsformer via partnerskaber og netværk. Regionsrådets mål med indsatsen er at understøtte det nordjyske kulturliv, skabelsen af arbejdspladser for nordjyske kunstner og sikre adgang til spændende kulturoplevelser for såvel borgere og turister.  
 
- Vi er glade for at bidrage til udvikling af det nordjyske kunst- og kulturliv, som er med til at gøre Nordjylland attraktivt. De mange ansøgningerne til kulturpuljen viser, at der i alle hjørner af regionen er masser af gode idéer og engagerede mennesker til at føre dem ud i livet. Jeg er overbevist om, at de nye projekter vil sætte varige spor og være med til at skabe gode kulturoplevelser og understøtte kunsten og kulturmiljøerne i Nordjylland til glæde for både borgere og besøgende, siger Ole Stavad, formand for Udvalg for Regional Udvikling.
 

Følgende initiativer er støttet af Regionsrådets store kulturpulje

  • Aalborg Ungdomssymfoniorkester, 250.000 kr.
  • Waves up North, 150.000 kr.
  • Genklang 2022, 150.000 kr.
  • Kuratorskolen, 150.000 kr.
  • FilmMaskinen, 237.000 kr.
  • Os der lever, 200.000 kr.
  • Lønstrup International Crafts Center, 50.000 kr.
  • iVærk, 50.000 kr.
  • Demokratiets Genklang, 100.000 kr.
  • Frihed, Lighed og Laks, 87.000 kr.
  • Læsø Kunsthal 10 års jubilæumsudstilling, 50.000 kr.
Læs mere om nogle af de støttede projekter på Region Nordjyllands hjemmeside. 
 
Læs hele pressemeddelelsen

Ny pulje til "Kultur i Nærheden"

Har din forening en idé til et borgerinvolverende kulturprojekt i jeres nærområde?

Region Nordjylland udbyder i 2022 en ny pulje på 1 mio. kr., der skal være med til at udvikle kulturen i landdistrikter og mindre bysamfund.
 
Du kan søge op til 25.000 kr. til aktiviteter, der skaber lokale fællesskaber gennem kulturen og involverer både jeres lokale forening / organisation, borgerne i jeres nærområde og en eller flere nordjyske kunstnere. Det kan fx være en kreativ workshop, et skriveværksted, et fælles kunstværk eller engagerende musikalske oplevelser.

Den første ansøgningsfrist til Kultur i Nærheden er tirsdag d. 1. feb. 2022. 
Læs mere om Kultur i Nærheden

Har du projektidéer til den lille kulturpulje i 2022


Der er i 2022 afsat 0,5 mio. kr. til Region Nordjyllands lille kulturpulje fordelt på to ansøgningsrunder.

Puljen støtter mindre projekter, hvor en hurtig og forholdsvist lille bevilling gør en stor forskel for den kulturelle udvikling i Nordjylland. Den kan søges af kulturinstitutioner, foreninger, kommuner, organisationer, kunstnere og andre, der arbejder med kunst, kreativitet, kultur og udvikling.

Kommende ansøgningsfrister til den lille kulturpulje
  • 1. marts 2022
  • 1. nov. 2022
Læs mere om den lille kultupulje

Med venlig hilsen,
Kultur-teamet i Region Nordjylland

Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt kulturnyheder fra Region Nordjylland.

Afmeld nyhedsbrev    Opdater dine præferencer 

 






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Region Nordjylland - Kulturnyt · Niels Bohrs Vej 30 · Aalborg Ø 9220 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp