Copy
View this email in your browser

Kære netværk!


Vi har brug for jeres hjælp til at få øje på alle de mange spændende steder i Nordjylland, hvor kulturen gør en forskel i forhold til livet uden for de større byer.
 
Region Nordjylland deltager lige nu i et forskningsprojekt om kulturens rolle i landdistrikterne i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. Projektet gennemføres af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.
 
Projektet undersøger kulturens betydning for livskvalitet, fællesskab, lokalt aktivitetsniveau, tiltrækning og integration af nye tilflyttere - og fastholdelse af dem, som allerede bor der.
 

På jagt efter nordjyske cases ...

Lige nu er vi på jagt efter spændende steder til den kvalitative del af forskningsprojektet. Det kan være steder, landsbyer eller mindre provinsbyer, hvor koncerter, udstillinger, kunsthåndværk, foredrag, litteraturfestivaler, teaterarrangementer, filmfremvisninger, stor grad af frivillighed osv. betyder meget for udviklingen af lokalområdet. I ved lige så godt som os, hvor meget det syder og bobler derude, når man kradser lidt i overfladen.
 
Send dine forslag til amhh@rn.dk eller jelyk@mariagerfjord.dk – gerne med en kort tekst om, hvorfor netop dette sted er særligt spændende. 
 
Vi indsamler forslag i resten af denne uge, dvs. til og med den 22. nov. 2020. Herefter sender vi listen til forskerholdet fra SDU, der udvælger fem nordjyske cases, der på hver sin måde kan belyse området.
 
Tak for hjælpen!
 
Med venlig hilsen,
Anne Marie Heide Hviid, kulturkonsulent ved Region Nordjylland, og Jens Maarup Lykke, konsulent for Landdistrikter i Mariagerfjord Kommune. 
Send os dine forslag!

Vi arbejder (stadig) hjemmefra ...


På grund af COVID-19 arbejder vi hjemmefra til og med den 2. januar 2021. Vi kan som altid stadig træffes pr. mail, på telefon og i videomøder. 

Med venlig hilsen,
Kultur-teamet i Region Nordjylland


Claus Svenstrup: tlf. 40 84 54 73, c.svenstrup@rn.dk
Jonas Lundquist, tlf. 61 34 14 59, j.lundquist@rn.dk
Anne Marie Heide Hviid: tlf. 25 45 80 90, amhh@rn.dk 
Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt kulturnyheder fra Region Nordjylland.

Afmeld nyhedsbrev    Opdater dine præferencer 

 






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Region Nordjylland - Kulturnyt · Niels Bohrs Vej 30 · Aalborg Ø 9220 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp