Informationsmøde om Creative Europe og MEDIA
Torsdag d. 18. november 2021 kl. 11:30 til 15:00
Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
Vær med, når Creative Europe Desk Culture og MEDIA kommer til Aalborg og fortæller om støttemuligheder for hhv. de kulturelle og kreative sektorer og den audiovisuelle sektor. Vi giver en bred indflyvning i programmets muligheder og fortæller bl.a. om innovative og tværfaglige strategier, lånemuligheder under Vækstfonden, partnerskaber inden for den journalistiske branche og meget mere.
Vi kommer også til at diskutere de næste skridt frem mod næste ansøgningsrunde. Derudover vil oplægsholdere dele erfaringer og indtryk fra deres Creative Europe-ansøgningsproces. Der vil også være tid til sparring og networking over sandwich samt kaffe og kage.
Informationsmødet arrangeres i samarbejde med NordDanmarks EU-kontor, der også gerne vejleder om støttemuligheder og hjælper med partnersøgning.
|
|