Copy
View this email in your browser
                     

Indhold: Job-mentorer, Sårbarhedsaktivist, Loppemarkedet i Holte, Velkommen, Kontingentindbetaling, Webinarer, Kalender

Frivillige job-mentorer tilbyder hjælp til ledige

Har du brug for en mentor, som kan hjælpe dig i gang på arbejdsmarkedet?

Frivilligcenter Rudersdal starter nu en ny gratis mentorordning, hvor frivillige med lang tilknytning til arbejdsmarkedet stiller deres viden, netværk og erfaringer til rådighed for ledige, som gerne vil have hjælp til at komme i arbejde.

Ledige kan få gratis individuelle samtaleforløb på 3-5 samtaler. Møderne tilrettelægges i fællesskab mellem mentor og ledig. Der er fx mulighed for at få sparring til jobafklaring, kompetenceudvikling eller brug og udvikling af netværk. Andre har måske mere brug for hjælp til at skrive en god ansøgning eller et cv eller behov for at træne job-samtalen, før det går løs for alvor. 

Læs mere om dette tilbud og hvordan du tilmelder dig.

Aktivist for psykisk sårbarhed

Det var med sommerfugle i maven jeg havde sagt ja til at lave et oplæg for borgmesteren, to sundhedsordførere fra folketinget og en håndfuld af de ledende medarbejdere på socialområdet i vores kommune. Med bankende hjerte havde jeg sagt ja, selvom jeg ikke turde.

En ting er at have knoklet sig igennem en voldsom og langvarig livskrise. En anden, at være så sårbar, at andre opdager det. En tredje er at være tvunget til at erkende, at du må identificere dig selv med at være sådan en der er sårbar. Men at stå frem og fortælle åbent og ærligt om, at du er uperfekt i et uperfekt sundhedssystem, er højst skræmmende. Det kræver jo at du er villig til at føle sig dømt ude. Det er stadig stigmatiserende at være mislykket med en psykisk sårbarhed, skade eller sygdom - især når du er vokset op i en vellykketheds orienteret middelklasse familie, i Nordsjælland.

Læs Marinas beretning her.

Loppemarkedet i Holte vil i samarbejde med foreningerne

Vil jeres forening være en del af loppemarkedet i Holte, når det åbner til april?

Det er Adam Brix Schächter, der de seneste år har drevet Søllerød Loppemarked. Markedet drives i ånden fra hans mor, der grundlagde det.

Der er netop indgået ny kontrakt mellem Rudersdal Kommune og Adam. Som noget nyt har Adam sagt ja til at samarbejde med lokale foreninger, og aftalen med Rudersdal Kommune er, at foreningerne modtager 10% af omsætningen fra salget af stadepladserne.

Læs hvordan I kan samarbejde med Loppemarkedet i Holte.

Velkommen til Dorthe Høigaard

Varmt velkommen til Dorthe Høigaard, som netop er blevet frivillig kontorpasser i Frivilligcentret.

Dorthe har i mange år arbejdet med administration, ledelse og mennesker. Senest i jobcentret i Allerød, hvor hun har matchet ledige med virksomheder, hjulpet mennesker i arbejde og været flex-job-ansvarlig.

I Frivilligcentret vil hun tage godt imod borgere, foreninger og medlemmer og hjælpe med administrative opgaver sammen med Nadia og Hanne.

Kontingent for medlemskab af Frivilligcenter Rudersdal 2021 

Det er nu på høje tid at indbetale kontingent for medlemskab af Frivilligcenter Rudersdal 2021. Mange har allerede gjort det, men desværre mangler vi stadig indbetaling fra en god del af vores medlemmer. Husk, at kontingent skal være indbetalt senest den 7. april, hvis man ønsker at afgive stemme på årets generalforsamling den 22. april.

Foreningskontingent: 150 kr.
Personligt kontingent: 75 kr.

Beløbet indsættes i Nordea på: Reg.nr. 2253 - Kontonr. 0722534794
Man kan også indbetale kontingentet på Mobile pay: 32351
Angiv altid jeres foreningsnavn på indbetalingen.

Oversigt over gratis webinarer hos CFSA frem til Påske 

FÅ BUGT MED CORONATRÆTHED OG GENSKAB DEN GODE ENERGI
Dato: Tirsdag den 2. marts, kl 10-11.

HOLD EN GOD GENERALFORSAMLING PÅ TEAMS
Dato: Tirsdag den 2. marts, kl. 12.30-15.

SLIP DE INNOVATIVE KRÆFTER LØS I FORENINGEN. INTENSIVT UDVIKLINGSFORLØB MED JENS ULRICH
Dato: 3., 10 og 17. marts. Alle dag kl. 10-12.

BLIV FORTROLIG MED TEAMS. DIGITAL TRÆNINGSBANE FOR FRIVILLIGE OG FORENINGER
Dato: Torsdag den 4. marts, kl. 13-14.

SKAB GODE OG EFFEKTIVE ONLINE BESTYRELSESMØDER I ZOOM. ET DIGITALT FORLØB FOR FORENINGENS BESTYRELSE
Dato: Torsdag den 9. marts, kl 9.30-12.

HOLD GANG I DE FRIVILLIGE FÆLLESSKABER PÅ FACEBOOK
Dato: Tirsdag den 9. marts, kl. 14-15.

SOCIALE OG DIGITALE RELATIONER TIL BRUGERNE. DIGITALT FORLØB MED EBBE LAVENDT
Dato: Onsdag den 10. marts, kl. 14-15 og Onsdag den 24. marts, kl. 10-11. 

(P)ALLE ALENE ONLINE. HVORDAN TACKLER DU BRUGERNES ENSOMHED VIA SKÆRMEN? DIGITALT FORLØB MED EBBE LAVENDT
Dato: Mandag den 15. marts og og onsdag den 24. marts. Begge dage fra kl. 14-15.

HÅBETS FARVE ER GRØN. TAG BRUGERNE MED UD I NATUREN
Dato: Tirsdag den 16. marts, kl. 11-12.

MOD OG VÆRKTØJER TIL KONFLIKTHÅNDTERING ONLINE. DIGITALT FORLØB MED ZIGGIE MAI VESTERLUND OG HENRIK LYNG
Dato: Fredag den 19. marts, kl. 10-11 og torsdag den 25. marts kl. 14-15.

SOLID VIDEN ER VEJEN TIL NYE MOTIVEREDE FRIVILLIGE - OGSÅ UNDER CORONA
Dato: Tirsdag den 23. marts og torsdag den 25. marts. Begge dage kl. 10-12.

SVÆRE SAMTALER ER SVÆRE OVER SKÆRMEN
Dato: Tirsdag den 23. marts kl. 14-15.

Vi holder corona-lukket lige så længe, som myndighederne anbefaler det. 

Frivilligcentret holder desværre stadig lukket. Vi følger myndighedernes anbefalinger og åbner igen, så snart det er muligt. Følg med i Pressen. Vi glæder os til at se jer snarest muligt.

Frivilligcentrets medarbejdere arbejder fortsat hjemme  og I kan nå os på info@frivilligcentret.dk.

Unge med angst og depression
Unge med angst og depression kan sidde derhjemme, mens de går på webkurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Onlineforløbet giver ny inspiration til at få en god hverdag, selvom du har symptomer på angst eller depression. Du får konkrete redskaber til at arbejde med dine udfordringer, så det bliver dig – og ikke angst og depression – der styrer dit liv. Kurset starter den 23. marts kl. 15. Læs mere her.

Sorggruppe
Sorggruppeforløb er for dig, der har mistet en kær, og som savner et sted at dele dine sorger og bekymringer og alt det, der tynger efter et dødsfald. Har du mistet en, der stod dig nært, og føler du dig alene med sorgen? Når en person, vi holder af, dør, kan det være svært at rumme tabet og forstå alle de svære følelser og tanker eller finde mening i livet. Hvis du har lyst til at tale med andre, som også er ramt af sorg, så er sorggruppen måske noget for dig. Sorggruppen starter op den 6. april kl. 17-19. Læs mere her.

Demenskursus to torsdage i april
Vil du vide mere om demenssygdom, symptomer og kommunikation med mennesker, der har en demenssygdom? Og vil du gerne have konkrete redskaber til samværet med et menneske, der har en demenssygdom? Så kom til gratis demenskursus i Frivilligcentret den 8. og 15. april fra 15.00 – 17.00. Der er tale om et samlet forløb, så det er en fordel at deltage begge dage.

Oplægsholder er demenskoordinator i Rudersdal Kommune, Birgitte Steen Grønnebæk. Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål og dele erfaringer. Frivilligcentret deltager også og fortæller om et nyt tiltag, der skal skabe bedre og mere fleksible tilbud til pårørende og mennesker med demenssygdom. Tilmelding til: anette@frivilligcentret.dk

Selvhjælpsgruppe om psykisk vold
Kvinder hjælper kvinder med at komme sig efter psykisk vold i ny gratis selvhjælpsgruppe. Har du været, eller er du udsat for psykisk vold fra din x-mand eller fra din partner? Så kan du få hjælp til at komme videre i en ny selvhjælpsgruppe for kvinder, der er i samme situation. Selvhjælpsgruppen starter op den 8. april kl. 17-19. Læs mere her.

Kom videre Mand
Er du blevet skilt, har mistet jobbet eller er blevet syg eller stresset? Eller har du måske oplevelsen af at have mistet fodfæstet? Så er mandegruppen nok noget for dig. Kom Videre Mand er et gratis tilbud for mænd, der gerne vil have styr på deres udfordringer. Gruppen består af 8 mænd, der mødes en gang om ugen i 8 uger. Hver gang med et nyt tema. Kurset starter den 12. april kl. 17-19Læs mere her.

Frivilligcenter Rudersdal afholder generalforsamling torsdag den 22. april 2021 kl. 19.00 i Frivilligcentret, Øverødvej 246A, 2840 Holte. Dagsorden er ifølge vedtægterne. Læs mere her.

Foredrag og Generalforsamling i Støtteforeningen for Hospice Rudersdal den 26. april kl. 19.00 i Birkerød Sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød. Foredrag ved Ole Hartling: “Aktiv dødshjælp eller aktiv hjælp i døden?”. Læs mere her.

Copyright © 2021 Frivilligcenter Rudersdal, All rights reserved.