Copy

 
Nyt fra Trinelise Væring

View this email in your browser
 
Værings Værksted - sprit ny podcast
 
“Du har ramt bulls eye i forhold til, hvordan jeg synes musik skal formidles”
Torben Sangild. Kulturjournalist på Poltiken og Zetland
Så er de første to afsnit af min sprit nye podcastserie i luften!

Værings værksted er både en podcast for sangskrivere, der er ude efter inspiration, tips og tricks OG ikke mindst en podcast for musikelskere, der gerne vil ind under huden på  mig og sangene fra mit seneste album “Du går ind ad en dør”


Jeg afslører alt ! :-)
I Værings Værksted går jeg frem sang for sang, podcast for podcast og fortæller om tekster, musik, arrangementer, inspirationer og proces. I er med fra de allerførste skitser, og kommer med helt ind indspilningsboksen. Tilsidst får I selvfølgelig også den endelige indspilning.

De første to afsnit.
#1 I første afsnit fortæller jeg om Titelsangen “Du går ind ad en dør”, en sang der på mange måder samler op på min musikalske rejse fra noget mere jazzet til noget mere poppet. Den har ligesom begge sider i sig, og er på den måde en “Væring-ultra”, hvis man nu skal sammenligne sig selv med et vaskepulver.

#2 I andet afsnit fortæller jeg om popballaden “Du har ik’ fortjent en sang”, som jeg selv tænker på som “mit hit”. Her afslører jeg bl.a. at jeg har kikket Sia (det er hende med “Chandelier”) over skulderen, da jeg som det sidste til mit album, sad og manglede en pop-ballade.

Pornhub elle podcast bøb bøb….?
Som jeg skrev på facebook fornylig, efter jeg havde foretaget min månedlige googling af mig selv, hvor jeg opdagede, at jeg måske har en fremtid som lesbisk pornostjerne: “som kunstner skal man jo være på alle platforme, så hvorfor ik også på Pornhub?” Men nu starter jeg altså lige med en podcast……


Hvor kan I høre Værings Værksted?
I skrivende stund ligger den på både iTunes (apple-podcast) Spotify og soundcloud, så I skulle meget gerne kunne tilgå den fra jeres foretrukne apps.
Glipper alt, kan den naturligvis streames direkte fra min hjemmeside


Hvorfor en podcast?
Fordi jeg selv er vild med at høre, hvordan andre arbejder, og fordi jeg elsker nørdede podcasts om musik. For dem, der kender den amerikanske podcast “Songexploder” og dens danske pendant “Selvskrevet”, er det selvfølgelig dérfra, jeg har fået ideen. Dog er jeg nok lidt mere optaget af alt det, der kommer før, man står i studiet. I øvrigt kender jeg ingen andre kunstnere, der på den måde har italesat deres fulde album. Så dét er der vel lidt nyt i….

Ros og Ris modtages gerne!
Jeg har, som den one woman-army jeg vel efterhånden har forliget mig med at være, arbejdet uden redaktør, men jeg har haft mulighed for at spille et par afsnit for Torben Sangild, der som kulturjournalist på bl.a. Politiken og Zetland  og som podcastafficionado in general, har anmeldt massevis af podcasts. Han skrev til mig  “Du har ramt bulls eye i forhold til, hvordan jeg synes musik skal formidles”, (Og det har jeg altså fået lov at citere ham for her) hvilket selvfølgelig virkede stærkt animerende…Jeg også har spillet et par afsnit for Benedicte Granvig, som laver podcasten “Selvskrevet”. Hun var også venlig at give mig feed back. SÅ helt i blinde har jeg altså ikke fægtet.

Nu håber jeg så også, I synes, at min podcast kan noget. Jeg modtager gerne både ris og ros. Er der fx. noget I savner? Noget, I synes, er særlig spændende, som jeg skal vægte noget tungere? Jeg har jo mange afsnit foran mig og jeg skulle jo gerne blive bedre og bedre.


5 afsnit før sommer, 6 i løbet af efteråret.
Jeg troede, da jeg startede og lovede podcasts til crowdfunderne bag mit album, at det lige var noget, jeg kunne ordne i løbet af efteråret 18, men viste sig jo så, at det ikke lige er noget man ryster ud af ærmet, og man bliver stille og roligt mere ambitiøs. Nu er jeg on a roll. Der kommer 3 afsnit mere her før sommer og så 6 mere i løbet af efteråret, så glem ikke at klikke abonnér, hvis I fx har en yndlingssang, I venter på et afsnit om. Det skal nok komme.
OLD NEWS!
Hvis du er ny på mit Nyhedsbrev, har du måske lyst til at vide lidt om det seneste album, finder du mere her under.
Har du været med længe, er det Old News, også er det her du hopper ud !!

 
DU GÅR IND AD EN DØR

Udkom sept. 2018 på Vinyl/CD/ Streaming

"stærke intelligente sange, der set fra en voksen kvindes perspektiv fortolkes karakterfuldt og sikkert af en stemme, som besidder lige det der ekstra"
- Klaus Lyngaard, Weekendavisen

"Hvad angår både musik og tekster, en særdeles helstøbt fornøjelse"
- Kim Skotte, Politiken

"Holy Malony, hvor er det godt i al sin stilfærdighed. Et uomgængeligt album."
- Peter Rahbek JazzSpecial

"nostalgi, vemod og eftertænksomhed – kombineret med en rutineret tyngde" – GAFFA

"Skøn CD!" Fyens Stifttidene

"En både original og særegen plade"
Jazznyt. com

"Diese CD ist unfassbar gut, und sie wird mit jedem Hören besser!"
Nordische musik. de

 

CDer & Vinyler:

Jeg har både trykt et oplag mere af både vinyler og CDer.

Man kan købe dem på min hjemmeside LINK eller man kan fx. besøge Soundstation (GL. Kongevej), Beat (Enghave Plads), Route 66 (Fælledvej)  Odense: Moby disc. Århus: Route 66 og Pladekisten.
Buy
Spotify
Samlede Streaming tjenester
"Du går ind ad en dør"
Producer: John Raham
Musik & Tekst & Arr.: Trinelise Væring


Line-up: (live og album)
Trinelise Væring: vokal/guitars,
Una Skott: guitars/kor,
Otto Sidenius: Hammond orgel,
Maj Berit Guassora: Trompet/Flugehorn/kor,
Mia Engsager: Basun/Kor,
Fredrik Lundin: bariton-/tenor-sax/fløjter,
Jeppe Skovbakke: el-bas,
Anders Provis: trommer

Følg mig på:
Facebook
YouTube
Website
Instagram
Spotify
Foto: Kim Matthäi Leland


Our mailing address is:
wordforword@vaering.com

Copyright © 2015 Word for Word Records, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 
 






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
wordforword records · Puggaardsgade 10 st.tv · Copenhagen 1573 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp