Klart nedad for guld i november

Det er ikke nogen rar graf at kigge på for guldinvestorer, guldprisen i USD i november. Den har ét klart budskab: prisen er faldet, og det ret så markant.

Den 28. oktober lå prisen på 1157 USD/ounce, lidt under de 1200 USD, som guldet ofte har kunnet holde i løbet af i år. Men så gik det stærkt, for allerede den 6. november er noteringen 1089 USD/ounce og resten af måneder har været et fald, men afdæmpet fald, så den endte på 1072 den 27. november.

Det er et fald på over 7% på en måned, så det er ikke til at se bort fra.

Og årsagen? Den staves FED. I løbet af måneden er det nemlig blevet klart for enhver, at FED, come what may, vil sætte renten op i slutningen af året, og det eneste, der er at vente på, er, hvor stor rentestigningen bliver. Tendensen mod rentestigning i USA er blevet endnu stærkere i løbet af måneden, hvor USA fik nogle gode tal for jobskabelsen, noget der har været en akilleshæl for det økonomiske opsving hidtil, og jobskabelsen er nok det vigtigste politiske nøgletal for øjeblikket, hvor USA er ved at gå i valgmode inden præsidentvalget i november næste år.

Når det er sagt, er den vigtigste konkrete betydning for renten af de gode tal for jobskabelsen i USA, at FED og dens chef Janet Yellen får lettere ved i offentligheden at begrunde den rentestigning, som FED baseret på en meget dybere analyse af amerikansk økonomi, allerede for nogen tid siden har besluttet sig for.

Når rentestigningen kommer, vil penge så sikkert som amen i kirken bevæge sig fra guld til rentebærende USD-papirer. Denne trafik er for alvor startet, hvilket er hvad vi ser konsekvensen af på guldprisen i november. Investorerne vil være klar til med det samme at høste afkastet, når Yellen træder frem på skærmen og siger +0,25 point - eller hvad hun vil sige.

Markant er det også, at uroen som følge af terrorbombningerne i Frankrig ingen positiv virkning har haft på guldprisen. Der er åbenbart ingen penge, som har brug for en safe haven, når det hele ramler og bomberne springer. Det i sig selv tyder på en massiv tillid i markederne til en stigende dollarkurs og en fortsat faldende guldpris. Desværre, men sådan ser det ud.

Lige nu er der kun at sige, at skal man investere i guld, så skal det ske langsigtet og så naturligvis som altid for at sprede risiko. Det er ikke gået denne artikels forfatter forbi, at Børsens Rasmus Willesen i en af avisens ret sjældne artikler om g uld og guldpriser den 19/11 skrev, at der er en mulighed for, at guldet kan genvinde sin styrke fra 2012(som var 1791 USD/ounce) - men så er vi ifølge Willesen og hans kilder ude i en horisont på mindst to år og et sammenbrud i oliemarkedet som præmis. Så vi får se.

XAU/USD Graph November. Kilde: Tavex
Ned, ned og så lidt mindre ned var guldets vej i november.

Book et møde med en guldrådgiver!

Har du spørgsmål omkring hvilke af vores produkter, der er de rette for dig?

Eller er der andre spørgsmål omkring guld som du ønsker besvaret, inden du endeligt beslutter dig for at investere i guld?

Så aftal en tid med vores guldrådgiver, Wesley Valdez.

Hos Tavex er det vores overbevisning, at jo bedre folk er informeret om de investeringsmuligheder, der findes, desto bedre er de i stand til at træffe den rette beslutning, hvorfor vi altid vil råde vores kunder til at søge så megen information som muligt og få personlig rådgivning.

Book et møde med Wesley på wesley.valdez@tavex.dk eller tlf. 33 12 09 07 og hør, hvad guld kan gøre for dig og din formue. Mødet er naturligvis gratis og uforpligtende.

Europas største guldmine

I området Suurkuusikko i Kittilä i det nordlige Finland ligger Europas største guldmine. Den drives af det canadiske mineselskab Agnico Eagle og har været i drift siden 2009. Den beskæftiger 400 ansatte og er dermed den største private arbejdsgiver i Kittilä kommune, som har ca. 6.500 indbyggere.

Minen har form af to åbne brud, altså store huller i jorden, hvor der er en konstant trafik af enorme gule Caterpillar-lastbiler fra bunden og til forarbejdningsanlægget. Hver enkelt lastbil laster 100 tons malm - til sammenligning laster en almindelig lastbil, som vi kender fra vejene her i Danmark, almindeligvis ca. 12 tons uden vogn. Det var dog kun indtil 2012-13, at der blev brudt malm i de åbne brud. Nu sker brydningen i tunneller inde i grundfjeldet.

Finske geologer fandt de første spor af guld i Suurkuusikko tilbage i 1986, men det var først i 2005, at Agnico Eagle blev ejer af området, da man overtog det svenske mineselskab Riddarhyttan. Dengang var prisen på guld nede på 500 USD/ounce, men så kom verdenskrisen i 2007-2008, som gav et skub til guldprisen, og Agnico Eagle fik dermed muligheden for at gå i gang med driften af minen. Den første guldbarre i Suurkuusikko blev støbt i januar 2009. Prisen på guld steg hurtigt, til den nåede over 1900 USD/ounce i 2011.

Guldet i Kittilä består ikke af guldklumper, såkaldte nuggets, eller grovkornet guld, som man kender fra udvaskning af guld i strømmende vand. I stedet ligger guldet inde i sulfidmineralet, som brydes i minen og raffineres ud ved hjælp af en avanceret proces. Først males stenmaterialet i en stort knuseværk ned til en kornstørrelse på 5,5 mm og derefter gennemgår det en kemisk proces, som kaldes flotation. Det betyder, at skærverne kommer i en stor åben beholder med vand, hvortil der tilsættes bobler, der tiltrækker uønsket materiale, som fjernes fra beholderens top som slam. Senere tørrer slammet og bliver til slagge, som er affaldet fra minedrift.

I processen benytter man sig af, at forskellige stoffer kan være enten hydrofile (vandelskende) eller hydrofobe (vandskyende) og ved at regulere processen kan man få forskellige stoffer ud af det samme stenmateriale.

Sulfidmaterialet, som er resultatet af flotationen i minen i Suurkuusikko, kommes dernæst i en autoklav, en stor trykkoger, hvor det varmes op til 190 °C ved et tryk på ikke mindre end 19 bar. Varmen og det ekstreme tryk gør, at guldet udskilles fra sulfidmaterialet. I 1 tons stenmateriale fra minen i Suurkuusikko er der i gennemsnit 5,19 g guld.

Af guldet fra denne proces støber man såkaldte råguldbarrer på 25 kg i minen. De har en renhed på 97% og er lidt større end en mælkekarton. Derefter flyves barrerne ud fra Kittilä til raffinaderier i Mellemeuropa, som fjerner de sidste urenheder, så renheden når op på 100% eller 24 karat, som det hedder i guldsproget. Det er blandt andet fra disse raffinaderier, at du kan købe investeringsguld hos Tavex.

Minen i Suurkuusikko producerer ca. 5.000 kg råguld per år, hvilket svarer til ca. 4 råguldbarrer per uge. Agnico Eagle sprænger ca. 10 km tunnel om året for at holde produktionen oppe. Oprindelig, da der blev givet tilladelse til produktionsstart, regnede man kun med, at der skulle ske guldbrydning i 13 år, men nu regner ejerne med, at man fortsætte med at bryde i hvert fald frem til 2036.

Guldmønter med historie: Den onde konges mønt

Hos Tavex har vi ofte forskellige interessante historiske mønter i lager for dem, som gerne vil kombinere en investering i guld med et indblik ind i vigtige hændelser i historien.

En af de i Danmark mindre kendte historiske guldmønter er den belgiske 20 franc Leopold 2., som blev præget mellem 1867 og 1882. 20 franc Leopold 2. var hovedmønt i Belgien, efter at landet i 1865 var gået med i den latinske møntunion sammen med bl.a. Frankrig, hvis guldfranc blev hjørnestenen i unionen.

20 franc Leopold 2. er en traditionel guldmønt fra tiden, prydet af Leopold 2.'s kontrafej og Belgiens rigsvåben. Mønten vejer 6,45 g, hvoraf lige godt 5,8 g er guld, resten kobber. Renheden er derfor 900, hvilket svarer til en karat på 21,6. Guldet blev blandet med kobber for at gøre mønten mere modstandsdygtig over for den slitage, der opstår ved cirkulation.

Der er flere ting at lægge mærke til ved mønten. Teksten er f.eks. udelukkende på fransk. Rundt om Leopolds kontrafej står der LEOPOLD II ROI DES BELGES. Titlen for den belgiske konge er nemlig ikke "konge af Belgien", men det mere folkelige "belgiernes konge". Teksten på den modsatte side er Belgiens motto L'UNION FAIT LA FORCE, enhed gør stærk.

Belgien er som bekendt et tresproget land - der findes et lille tysktalende mindretal, men de to store sprog er nederlandsk (flamsk) og fransk - i den rækkefølge. Sådan var det dog ikke i 1800-tallet, for der var det sprog, som de rige, de kloge og de mægtige talte i Belgien, fransk og udelukkende fransk.

Noget af det, man lægger mærke til med 20 franc Leopold 2., er, at kongen har et meget stort fuldskæg. I virkeligheden var det faktisk endnu større og dækkede en stor del af brystet på kongen. Hvor sådan et skæg i dag kan opfattes som et tegn på gemytlighed, så er det bestemt ikke det eftermæle, som Leopold 2. har fået.

Leopold 2. var belgiernes konge fra 1865 til sin død i 1909, men det, han er mest kendt for, er uden tvivl sit meget brutale styre i det, der hed Fristaten Congo fra 1885 til 1909. Det var så slemt, at der opstod en international bevægelse imod det og en række forfattere skrev om det, bl.a. Mark Twain og den polske engelsksprogede forfatter Joseph Conrad med sin novelle "Heart of Darkness". Mindet om rædselsregimentet i Congo strækker sig helt op til vore dage med Francis Ford Coppolas filmklassiker fra 1972, "Apocalypse Now".

Fristaten var Leopold 2.'s personlige ejendom og var ikke en belgisk koloni før Leopolds død. Derfor er det kongen personligt og ikke den belgiske stat, der har ansvaret for de misgerninger, som blev begået i Congo indtil 1909.

Belgien er et lille land og Congo er enormt. Derfor kunne Belgien ikke levere alle de embedsmænd og teknikere, som skulle til for at kolonisere Congo. Landet tiltrak derfor eventyrere fra mange lande - også mange danskere gjorde tjeneste for Leopold 2. i Congo. Leopolds private stat oprettede blandt andet en militær styrke med politibeføjelser, Force Publique, som blev meget berygtet for sin brutale fremfærd. En almindelig straf for congolesere var f.eks., at deres børn eller koner fik hugget fødder eller hænder af. Den britiske opdagelsesrejsende Richard Francis Burton sagde om Leopold 2's chefkolonist Henry Morton Stanley, at han "skyder negre, som om de var aber." Henry Morton Stanley er ellers mens kendt som ham, der sagde de berømte ord: "Dr. Livingstone, I presume?"

For Leopold 2. var det ressourcerige Congo en god forretning. Det var det også på trods af, at mange koloniembedsmænd skabte sig store formuer på baggrund af tyveri, smugling og bestikkelse. Belgien og især kongen personlig fik dog en masse badwill ud af det, så Belgien i 1909 var presset til at overtage kolonien fra kongen.

En idylliseret skildring af det belgiske styre i Congo kan man se i albummet Tintin i Congo, som den belgiske tegner Hergé tegnede i 1930-1931 på ordre fra sin konservative, katolske arbejdsgiver, avisen Le Vingtième Siècle.

En guldrandet børneopsparing?

I maj 1990 var esteren Illimar Maasing en fattig universitetsstuderende, som et år forinden havde fået sit første barn. Som den fornuftige far han er, ville han sikre sin søn en god fremtid, og derfor gik han den 15. maj 1990 ind ad døren til Den Statslige Sovjetiske Forsikringsstyrelse for at oprette en såkaldt bryllupsforsikring til sin søn. En bryllupsforsikring var en slags børneopsparing, hvor man indbetalte en sum, som så ville blive forrentet, og kunne udbetales, når den begunstigede skulle giftes eller fyldte 25 år, afhængigt af, hvad der indtraf først.

I 1990 var den gennemsnitlige månedsløn i Sovjetunionen, som Estland var en del af indtil selvstændigheden i 1991, 213 rubler. Maasing indbetalte det, der næsten svarede til fire månedslønninger, nærmere bestemt 804,90 rubler, på forsikringen, der skulle have en udbetaling på 1000 rubler.

For nogen tid siden fik Maasing en positiv meddelelse fra sin bank, nemlig at der på hans konto var indgået 6,97 EUR. Det var, hverken mere eller mindre, udbetalingen af den forsikring, som han købte til sin søn for 25 år siden, foretaget af Swedbank Life Insurance, den juridiske efterfølger til den sovjetiske forsikringsstyrelse i Estland.

Nu er den gennemsnitlige månedsløn i Estland 1045 EUR.

Maasing siger til den estiske avis Postimees, at han som universitetsstuderende måtte knokle som en gal med flere jobs på samme tid for at få skrabet de 800 rubler sammen i 1990. Han påpeger, at han dengang kunne have købt otte vaskemaskiner for pengene eller en tredjedel af en lejlighed.

I dag har han overført alle 6 euro og 97 cent til sin søn med en formaning om at bruge denne formue fornuftigt. Sønnen kan, med dagens prisleje i Estland, lige akkurat kan få sig en billig frokost for de penge - og måske en øl dertil.

Swedbanks pressetalsmand Mart Siilivask siger til avisen Postimees, at årsagen til den meget kraftige udhulning af Illimar Maasings forsikring er den valutareform, som Estland gennemførte i 1992, hvor landet indførte sin egen valuta, som var kroon med forkortelsen EEK, indtil landet kom med i euroen i 2011. Reformen i 1992 havde bl.a. til formål at reducere mængden af penge i Estland, der var oversvømmet af russiske rubler af tvivlsom værdi. Derfor var reglen, at indeståender og opsparing i pengeinstitutter blev omregnet i forholdet 10:1, sådan at man for 1000 rubler fik 100 EEK, svarende til ca. 50 DKK. Denne omregning gjorde man også for bryllups- og livsforsikringer.

Denne artikels forfatter er gift med en estisk vinde, og da vi tilbage i midthalvfemserne skulle have udbetalingen på den fine bryllupsforsikring på 500 rubler, som mine svigerforældre havde tegnet til min hustru, fik vi udbetalt ca. 50 EEK - hvilken sum vi straks spenderede på to - (2) - isvafler.

Illimar Maasing, der i dag driver egen virksomhed i bilbranchen, undrer sig over for avisen, om man kan stole på dagens pensionsforsikringer, eller man også kan risikere, at deres udbetalinger devalueres mellem 500 og 800 gange.

Link til den originale artikel (på estisk): http://majandus24.postimees.ee/3243471/noukogude-ajal-kindlustuse-ostnud-mees-sai-ullatava-rahasumma

Ud med kul, ind med guld på Svalbard

En tidligere adm. direktør og geologisk chef for kulmineselskabet Store Norske på Svalbard-øerne langt oppe i Polarhavet foreslår, at den norske stat via selskabet Store Norske går ind og undersøger mulighederne for at bryde guld på Svalbard-øerne.

Problemet for nordmændene er, at aktiviteterne i Store Norske har været stagnerende, eftersom prisen på kul har fulgt olieprisen ned. Store Norske lever nu på lån fra den norske stat og har lukket produktionen ned og skal til at afskedige 100 af de 270 medarbejdere.

Morten Gull, som den tidligere adm. direktør og geologiske chef meget passende hedder, påpeger, at der for fire-fem år siden er fundet forudsætninger for, at der skal være guld i klippen på Svalbard, umiddelbart i samme grad som i minen i Kittilä i Finland, der er Europas største.

Den tidligere chefgeolog fra Store Norske opfodrer den norske regering til at sætte fart i guldsøgeriet på Svalbard, så der fortsat kan være en livskraftig befolkning på øerne.

Svalbard er i henhold til en international traktat fra 1925 en demilitariseret del af Norge, hvor Rusland dog også har ret til at drive minedrift. Svalbard er det nordligste sted i verden, som er befolket med en permanent civil befolkning.

Læs mere om guldet på Svalbard (på norsk): http://www.nord24.no/svalbard/store-norske/metaller-og-mineraler/slik-kan-svalbard-reddes-ut-med-kull-inn-med-gull/s/5-32-47860

Trøfler er stadig ikke guld

Bloombergs skrev i midten af november siden en artikel om, at prisen på trøfler er steget markant på grund af meget tørt vejr i Norditalien, hvor de fleste af de kommercielt anvendelige trøfler vokser. Og en trøffel er en svamp, og svampe trives oftest bedst, når miljøet er fugtigt.

Bloomberg skrev også, at prisen nu kan sammenlignes med guld: "Dry weather in Italy led to a smaller harvest and made the seasonal delicacy as costly as an ounce of gold."

Det er vist det, som man kalder at male med den brede pensel, for der er stadig meget, meget langt mellem prisen på trøfler og prisen på guld. Bloomberg skriver i samme artikel, at prisen på trøfler i størrelsen mellem til stor er 2.660 USD per kilo. Det svarer til knap 83 USD for en troy ounce trøfler - og da jeg for et øjeblik siden kiggede på guldkursen på vores grafer her på Tavex' hjemmeside, så lå den altså over 1.070 USD for en ounce.

Så selvom prisen på trøfler er høj nu, så er der meget, meget langt op til guldprisen.

Hvis nogen af læserne har fået den idé at investere i trøfler, så skal man nok være forsigtig. En svamp er jo trods alt kun en svamp og har ikke den tidløse holdbarhed, som f.eks. kendetegner guld. Den bedste investering i trøfler man kan gøre, er nok stadig at bede tjeneren om at rive nogle få gram over ens pasta.

Se Bloomberg sammenligne trøfler med guld: http://www.bloomberg.com/news/articles/2015-11-20/top-truffles-at-1-200-a-pound-mean-mushrooming-costs-for-chefs

Følg tavex på Facebook

Tavex’s nyhedsbrev udarbejdes i på baggrund af Tavex’s egne analyser og er alene af informativ karakter. Indholdet af nyhedsbrevet er ikke en konkret anbefaling om hverken køb eller salg af guld, og vi anbefaler, at du søger uvildig rådgivning, før du beslutter dig for at investere i guld. Tavex bærer ikke ansvar for eventuelle tab, mistet fortjeneste eller lignende, som følge af køb, salg eller andre handlinger, der måtte være foretaget på baggrund af oplysningerne i dette nyhedsbrev.

Copyright © Tavex A/S 2015 All rights reserved.

unsubscribe from this list update subscription preferences