Copy
Tavex presents its 4th newsletter for 2015
View this email in your browser

Banker: Feds aftrapning af pengeindsprøjtninger presser guldet op i år


Analytikere fra bankerne Standard Chartered og Bank of America mener begge, at den amerikanske centralbank Feds nedtrapning af de såkaldte kvantitative lempelser (opkøb af gældspapirer med til lejligheden skabte dollars) vil presse guldprisen op mod slutningen af året. Det skriver Bloomberg.

"Størrelsen af de kvantitative lempelser i USA, den geopolitiske udvikling, afreguleringen i Indien, forbrugerefterspørgslen i Kina og problemerne inden for euroområdet vil alle støtte guldets prisudvikling," skriver britiske Standard Chartered, der mener, at guldprisen vil ligge på 1320 USD per troy ounce ved årets slutning - i modsætning til ca. 1200 USD nu.

Bank of Americas analytiker Michael Widmer er enig i opfattelsen af prisudviklingen og siger, at han regner med en gennemsnitspris på 1300 USD per troy ounce ved årets slutningen, mest af alt på grund af følgerne af Feds afvikling af de kvantitative lempelser.
 

www.gold.org


Guldprisen den sidste måned

Guldprisen toppede i næsten 1210 USD/ounce for en måned siden, hvorefter den svagt faldende fluktuerede omkring 1200 USD indtil Skt. Jørgens dag (23. april). Herefter steg guldet ret kraftigt, inden det nåede et nyt niveau i 1209 USD, hvorefter det faldt endnu kraftigere og har ligget på ca. 1175 USD/ounce siden månedsskiftet april/maj.

Book et møde med en guldrådgiver! 


Har du spørgsmål omkring hvilke af vores produkter, der er de rette for dig?
 
Eller er der andre spørgsmål omkring guld som du ønsker besvaret, inden du endeligt beslutter dig for at investere i guld?
 
Så aftal en tid med vores guldrådgiver, Wesley Valdez.
 
Hos Tavex er det vores overbevisning, at jo bedre folk er informeret om de investeringsmuligheder, der findes, desto bedre er de i stand til at træffe den rette beslutning, hvorfor vi altid vil råde vores kunder til at søge så megen information som muligt og få personlig rådgivning.
 
Book et møde med Wesley på wesley.valdez@tavex.dk eller tlf. 33 12 09 07 og hør, hvad guld kan gøre for dig og din formue. Mødet er naturligvis gratis og uforpligtende.

 

Fink: Guld på vej væk som sikker havn


Laurence D. Fink, direktør for verdens største kapitalforvalter, amerikanske Black Rock, mener, at guldets betydning som en sikker havn for investorer, som vil ud, når det stormer på værdipapirmarkederne, er på vej ned. Eksklusive boliger, f.eks. i New York, London og Vancouver, og kunst har taget en del af marked, siger han til CNBC. 

Guld er faldet en smule i løbet af det sidste år, mener CNBC, mens det er steget 4% i løbet af de sidste fem år og 180% i løbet af det sidste ti år. Kunst, derimod, er steget med 15% i løbet af det seneste år, 61% på fem år og 250% i løbet af de sidste ti år. Med boliger er det lidt mere broget, for deres værdi afgøres af deres beliggenhed og den økonomiske situation i det land. Derfor er boliger i London steget med 45% i løbet af de sidste fem år, mens de er steget 140% på ti år. Værre ser det ud i The Big Apple, hvor Larry Finks store direktørkontor ligger - og hvor han ifølge Wikipedia ejer en af sine tre boliger. I løbet af de sidste fem år er priserne på boliger i New York steget med 38%, men kun med 67% på ti år.

Tavex: Guld ikke kun en sikker havn

Hos Tavex er vi ikke helt utilfredse med, at guld skulle være på vej væk fra sit image som en investering, der kun duer, når det stormer på aktiebørserne. Vi mener, at guld er en investering, som den kloge investor altid bør overveje, uanset hvordan vinden blæser på børsen - efter devisen at spredning er altid godt i længden.

Vi er de sidste til at pege fingre ad folk, som køber god kunst at kigge på. Vi anerkender også, at der har været meget store stigninger inden for international kunst de sidste par årtier, men vi påpeger blot, at det internationale kunstmarked er en jungle, hvor der kræves stor ekspertise for at begå sig - og selv de største eksperter kan tage fejl, når moden pludselig skifter. Rent lavpraktisk er det sådan, at det koster mange penge at købe sig til ekspertise inden for kunstmarkedet - og derfor er omkostningen ved at investere i kunst ret høj.

Boligpriser med faldgruber

Det er også rigtigt, at man har set spektakulære salg af boliger, f.eks. i London, når meget rige mennesker pludselig har skullet placere meget store summer - som f.eks. efter de internationale sanktioner mod Rusland i løbet af det sidste år. Men det er ærlig talt svært at forstå, at Fink peger på boliger som en bedre sikker havn end guld, når statistik fra hans egen by, New York, dokumenterer, at guld faktisk har klaret sig bedre end boliger dér.

Kunst og boliger har forskellige træk, som hver især gør dem til usikre og uigennemskuelige investeringer sammenlignet med guld - i hvert fald for en lægmand. Kunstmarkedet stiller som nævnt krav om stor ekspertise. Det er et marked, som er plaget af forfalskninger og det er et marked, som ikke har nogen veldefineret størrelse. Dels kan man pludselig finde en masse gamle billeder på et loft, hvilket er mindre sandsynligt - men der kan debutere 20 fantastiske kunstnere på gallerier verden over den dag i morgen - og pludselig er markedet helt forandret.

Kartoffelkur og lånefest

Boliger og ikke mindst priserne på sådanne er tæt forbundne med politisk styring og politiske beslutninger, som har rod i velfærds- og fordelingspolitiske overvejelser. Få har glemt, at det var kartoffelkuren fra 1986, som slog bunden ud af det danske boligmarked i slutfirserne. Slet ingen har glemt, hvordan politiske lempelser for boligudlånet i Danmark i perioden op til 2007 var en medvirkende årsag til, at Danmark fik dels en bankkrise og dels et boligprisfald, som var markant værre end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det var faktisk så slemt, at Danmark har været blandt de lande i Europa, som har haft sværest ved at få gang i den økonomiske vækst igen efter finanskrisen.

Subprime-skandalen

Og det er ikke anderledes i andre lande. I USA så daværende præsident Bill Clinton gerne, at flere lavindkomstmodtagere fik mulighed for at købe deres egen bolig. Derfor gennemførte hans administration i perioden 1993-2001 en række lempelser i lånereglerne (nogle lægger dertil lempelser i tilsynet), som førte til, at det såkaldte subprime-marked først voksede i voldsom takt og derpå brød sammen. Dette vurderes som centralt for, at den omfattende finansielle krise, som ramte den vestlige verden fra 2007/08, fik den kraft og udbredelse, som den gjorde.

Guld: et afgrænset marked

Guld, derimod, har nogle egenskaber, der gør det til en velegnet investering, også for investorer som ikke jonglerer med millioner af dollars. Når vi taler om fysisk investeringsguld, findes der et verdensmarked og en verdensmarkedspris, man kan forholde sig til. Mængden af guld er begrænset - der brydes kun en lille mængde nyt guld hvert år og guld kan ikke fremstilles ad anden vej. Guld er let og billigt at omsætte og det er let og billigt at opbevare. Guld forfalder ikke som bygninger - og guld bleges ikke af sollys som oliemalerier. Og så har forskellige civilisationer de sidste 5.000 år af menneskets udviklingshistorie opfattet guld som naturlige penge. Det må da betyde noget.

Stauning reddede guldet fra tyskerne


 
Journalist Henrik Denta, som er kendt fra bl.a. DR, har netop udgivet bogen "Guld og bedrag" på Gads Forlag. Det er en spændende beretning, om hvordan statsminister Thorvald Stauning og nationalbankdirektør C. V. Bramsnæs i 1938-1939 konspirerede om at få bragt Danmarks Nationalbanks guldreserve ud af landet. Det var helt i strid mod gældende dansk lov, som forbød eksport af guld.

Guldmøntfoden brød sammen

I 1931 var den europæiske guldmøntfod brudt sammen, da Storbritannien "gik fra guldet", altså afskaffede bestemmelsen om, at et bestemt mængde pund skulle kunne veksles til en bestemt mængde guld i Bank of England. Danmarks økonomi var bl.a. på grund af den store landbrugseksport bundet op på den britiske, så Danmark suspenderede også guldmøntfoden. Man ville dog ikke bruge penge på at trykke nye sedler, så der stod stadig på de danske sedler, at de kunne indløses for guld i Nationalbanken - men det kunne de ikke.

Regeringen nervøs for Tyskland

I marts 1938 var den politiske situation højspændt i Europa. Hitler brød endnu en gang Versaillestraktaten og indlemmede Østrig i Tyskland, det såkaldte Anschluss. I små lande som Danmark var man nervøs for Tysklands fremfærd, men det gjaldt om ikke at vise det. Danmark skulle holde sig nærmest pinligt neutralt.

Samtidig havde man hørt, at tyskerne som noget af det første kastede sig over det østrigske guld og fragtede det til Reichsbank i Berlin. Derfor gav Stauning i efteråret 1938 sin tidligere finansminister C. V. Bramsnæs, der var blevet direktør for Danmarks Nationalbank, besked om at forberede en evakuering af det danske guld, selvom regeringen selv havde forbudt guldeksport. Det skulle ske meget diskret, så der findes næsten ingen skriftlige kilder om dette i arkiverne. F.eks. er Nationalbankens ansøgning til Handelsministeriet om tilladelse til udførsel af guldet på et par linjer.

De bar 12,5 tons guld i Havnegade

Efter næsten et halvt års planlægning var Bramsnæs klar. En tidlig morgenstund i slutningen af april 1939 blev 12,5 tons guld båret ud fra Nationalbankens kælder i Havnegade og op på 11 ventende lastbiler, der fragtede guldet til Hovedbanegården og derfra videre med tog til Sveriges Riksbank i Stockholm. Handelsminister Johannes Kjærbøl havde givet grønt lys til transporten. En uge efter blev endnu 12,5 tons guld sendt af sted på samme måde til Norges Bank i Oslo.

Væsner og kammarater

Operationen blev udført af ansatte fra postvæsnet, der dengang var tjenestemænd og derfor særligt pålidelige. Bevæbnet politi (dengang var politiet ikke normalt bevæbnet) stod for bevogtningen. Politisk set var det en meget snæver kreds, som kendte til udførslen - Bramsnæs, Kjærbøl og Stauning var gamle kammerater fra den socialdemokratiske bevægelse. Den eneste blottelse, man gjorde, var at forsikre transporterne hos private forsikringsselskaber, men ingen havde vel lyst til at forklare sig, hvis guldet blev snuppet på turen.

Det danske guld blev i Sverige til efter krigen. Det, der lå i Norges Bank, blev evakueret til USA sammen med Norges eget guld i april 1940 - det var der tid til, fordi Norge tog kampen op mod de angribende tyskere. Det danske guld kom senere hjem igen, men allerede i 1948 i forbindelse med det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet og den øgede spænding i Europa, blev guldet igen flyttet af fare fort et sovjetisk angreb. Det ligger nu i Bank of England i London.

Tyskland trak alligevel det lange strå

Tyskland fik ikke fat i Nationalbankens guldreserve, da det besatte Danmark i april 1940. Til gengæld fik tyskerne en såkaldt "clearingkonto" i Nationalbanken, hvor alle udgifter, som de havde til besættelsen af Danmark, blev trukket. Da besættelsen var forbi i maj 1945, var der et minus på over 7 milliarder kroner på kontoen. Dem betalte tyskerne aldrig.

Værdien af de 25 tons guld, som blev ført til Sverige og Norge i foråret 1939, var til sammenligning 62 millioner kroner.
Tavex’s nyhedsbrev udarbejdes i på baggrund af Tavex’s egne analyser og er alene af informativ karakter. Indholdet af nyhedsbrevet er ikke en konkret anbefaling om hverken køb eller salg af guld, og vi anbefaler at du søger uvildig rådgivning førend  du beslutter dig for at investere i guld. Tavex bærer ikke ansvar for eventuelle tab, mistet fortjenest eller lignende som følge af køb, salg eller andre handlinger der måtte være foretaget på baggrund af oplysningerne i dette nyhedsbrev.

Copyright © Tavex A/S 2015 All rights reserved.

unsubscribe from this list    update subscription preferences