Guld i juli: Fra Brexit til Erdogan til Trump
I feriemåneden juli lykkedes det for guldprisen at danne bro fra Brexit til Tyrkiet som få andre ting har formået - måske med undtagelse af den nye britiske udenrigsminister Boris Johnsons meget vovede limerick om præsident Erdogan.
 Guld gik ind i juli måned med stigninger i raketfart drevet af den almindelige forvirring post-Brexit. 1. juli passerede prisen 1342 USD/ounce, men allerede den 6. juli nåede guldet op på 1367 ounce (denne måneds højeste), hvilket holdt sig til den 8. juli (1365 USD/ounce).
Herefter begyndte der at tikke positive nyheder fra amerikansk økonomi ind, hvilket styrkede dollaren og de amerikanske børser og trak guldet ned med stor fart. Først til 1333 USD/ounce den 12. juli og derpå i zigzag til 1314 USD den 20. juli, denne måneds laveste. Derpå steg guldet klart til 1332 USD/ounce dagen efter, men glæden var kort, thi den 25. juli var prisen på det gyldne metal nede på 1317 USD/ounce.
Diverse terrorangreb forskellige steder i Europa har markedet bedømt som uinteressante for guldets udvikling, men et kupforsøg i Tyrkiet kunne valuta- og aktiehandlerne ikke sidde overhørig. Det kan være, at tyrkisk økonomi ikke er særlig stor i et globalt perspektiv, men landet besidder det næststørste militærapparat i NATO, og det er nøglen til det flygtningeproblem fra Mellemøsten, som har præget europæisk politik (op til en vis grad økonomi) i mere end et år, så vist er der implikationer, når Tyrkiet er på randen af borgerkrig. Konsekvensen var, at guldet igen gik på sikker stigningskurs frem til 1350 USD den 29. juli, månedens sidste handelsdag.
Dermed var månedens tab hentet ind og mere til: guldet sluttede måneden 8 USD højere, end det havde begyndt den. Krisen i Tyrkiet er ikke slut: Erdogan arresterer stadig modstandere med løs hånd, og forhold til EU og USA er på vej fra køligt til værre, så Tyrkiet kan være en kilde til uro, som kan tvinge guldprisen op i nogen tid endnu.
Og så skal vi så småt til at foruddiskontere muligheden af, at næste beboer i Det Hvide Hus kan komme til at hedde Donald J. Trump efter præsidentvalget i USA i november.
 Hollandske ABN Amro er meget konkret og mener, at Trump som præsident vil give et løft til guldprisen, så den vil komme op over 1850 USD/ounce "i løbet af de kommende år", som er rapport fra banken sagde den 19. juli. Rapporten citerede bankens koordinator for valuta og ædle metaller, Georgette Boele, for, at Trumps retorik og mulige handlinger "kan skabe usikkerhed hjemme i USA og internationalt, og måske også konflikter", hvilket vil føre til højere guldpriser.
 Det er ikke nogen urimelig antagelse, at denne holdning deles af store dele af det internationale finansielle miljø, selvom langt fra alle er så indiskrete at skrive det ind i deres finansielle rapporter. En anden undtagelse fra denne regel er Moody's - ratingagenturet har allerede for en måned siden meddelt, at en sejr til Clinton vil give en bedre økonomisk udvikling i USA end en sejr til Trump, men cheføkonomen blev så afsløret i at være donor til Clintons kampagne. Under alle omstændigheder kan skepsis over for Trump i den finansielle verden i sig selv kan være med til at skabe en usikkerhed, der kan gavne guldprisen. Derfor er blot muligheden for, at Trump kan blive præsident med til at styrke guldprisen de næste måneder - uden at vi ved, om han bliver valgt, eller kender hans politik i detaljer.
Imens kan vi se frem til næste møde i FED i september. Gode nyheder fra amerikansk økonomi kan få Janet Yellen og co. til at hæve rente for at genvinde noget af magten over rentevåbnet, hæve inflationen osv., men spørgsmålet er, om nyhederne har været gode nok, og om FED tør sætte den førte politik og måske et spædt opsving på spil ved at hæve renten. Det vil være afgørende for guldprisen i månedsperspektivet.
|
Tavex-stifter om Brexit, papirpenge og guld
Årsagen er markedernes og realøkonomiens afhængighed af trykte penge, som i løbet af de sidste syv år har holdt markederne og økonomien oppe uden at skelne til realiteterne. Opgangen på markederne har intet at gøre med vækst i økonomien og menneskenes velfærd, men er afhængig af hele tiden gentagne indsprøjtninger af nye penge og lån. 
Årsagen til beslutningen er enkel: efter Brexit ønskede mange investorer at trække deres penge ud af britiske investeringsforeninger, der i stor udstrækning har investeret i britisk fast ejendom, som ventes at falde efter Brexit. Fondsforvalterne har ikke penge nok liggende i kassen til at betale alle investorer, hvis de samtidig finder på at tage deres penge ud af investeringsfonden. Derfor beslutter fondsforvalterne at fryse indløsningen af investeringsbeviser med henvisning til, at der er opstået en "ekstraordinær situation" i kraft af Brexitafstemningen.
Og når man ser på de penge, der er involveret i disse investeringer - 20 mia. GBP - så er det svært at se, at der vil rejse sig et politisk pres for at tvinge fondsforvalterne til at fortsætte med at indløse fondsandele. Konkurserne og de deraf følgende tab er tilstrækkeligt til at bringe en økonomi som den britiske i gyngning. Fondene er dermed under et blevet "too big to fail".
