Når det gælder guldprisens udvikling i juni behøver man ikke ofre mange ord på USA's centralbank, Janet Yellen, kinesisk smykkeguld eller guldkøb til hindufestligheder i Indien. Den gamle verden placerede sig i centrum af begivenhederne med en EU-afstemning i Storbritannien, der har skabt dønninger, som langt fra har lagt sig, selv når disse linjer skrives, en uge efter afstemningen den 23. juni.
Begyndelsen af måneden var beskeden - guldkursen lå på 1209 USD/ounce den 30. maj efter en sløj maj måned, som havde stået i korrektionens tegn, efter at guldprisen fejrede sin største kvartalsstigning nogen sinde i første kvartal i år. Det niveau holdt sig den 2. juni, hvor prisen lå på 1207 USD/ounce. Guldet steg derpå til 1245 USD/ounce ved udsigten til, at der ikke skulle komme en renteforhøjelse i USA ved Federal Open Market Committees møde i juni. Da det stod klart efter mødet den 14.-15. juni fik guldet endnu et hak opad til 1299 USD/ounce den 17. juni.
På dette tidspunkt så det ud til, at Brexitafstemningen kunne gå begge veje, med en vis overvægt til ’leave’ i meningsmålingerne, men de fleste iagttagere håbede nok på, at briterne ville komme til fornuft (og stemme 'remain', når de stod i stemmeboksen. Så skete der et frygteligt knivattentat på en sympatisk Labourpolitiker ved navn Jo Cox, og vips tegnede meningsmålingerne mere i retning af et britisk ja til at forblive i EU. Markedet er en hund efter gode nyheder, så denne marginale forbedring betød umiddelbart et tab for guldet, som gik ned til 1257 USD/ounce på afstemningsdagen den 23. juni.
Men smæk! sagde det i det britiske valglokaler, hvor de trodsige briter frækt nægtede at kommer til fornuft, og stemte sig ud af EU med et lille, men alligevel indiskutabelt flertal 52/48. Derpå gik aktier og obligationer i frit fald næsten verden over, på mange børser var faldet større end efter 9/11 i 2001. Guldet trådte umiddelbart til som safe haven og steg som en raket til 1316 USD/ounce dagen efter afstemningen og til hidtil årshøjeste på 1324 USD/ounce på mandagen efter afstemningen, 27. juni. Siden har der været en lille korrektion ned til 1316 USD/ounce, men guldet er stadig langt over det, nogle har kaldet en magisk grænse på 1300 USD/ounce.
De sidste dages udvikling tyder ikke på, at uroen bliver mindre. Storbritanniens premierminister David Cameron har bebudet, at han trækker sig, og at der skal vælges en ny formand for det konservative parti i september, mens der tales om valg i oktober. Camerons politiske modstander Jeremy Corbin fra Labour havde en relativ svag position inden EU-afstemningen, men efter nejet (hvor Corbin beskyldes for at have gjort for lidt for et ja) har han lidt nederlag i en tillidsafstemning i parlamentsgruppen og masser af ledende Labourfolk er vandret ud af hans skyggekabinet. Det er næsten for meget, når Cameron i Underhuset opfordrer Corbyn til at gå af - efter en EU-afstemning, som oprindelig ikke havde noget andet formål end at sikre Cameron ro på bagsmækken i det konservative parti. Men sådan er politik så uretfærdig.
Facit er, at Europas næststørste økonomi er kastet ud i en politisk krise og EU ser ud til at blive lammet i et skilsmisseslagsmål, der kan trække ud i måneder og år. Spørgsmålet er, hvilke de økonomiske konsekvenser bliver af alt dette, hvad skal det koste i udebleven økonomisk vækst i en situation, hvor europæisk økonomi langt fra er på fode igen efter finanskrisen tilbage i 2008. De første lidt uventede ofre for uroen var nogle italienske banker, hvilket har fået den italienske regering til at meddele, at vi nu befinder os i en ekstraordinær situation og man vil udbetale over 40 mia. EUR til nødlidende banker. Dermed viser italienerne, at EU's bankpolitik, hvorefter skatteborgere "ikke længere" skulle tvinges til at redde nødlidende banker, ikke er det papir værd, som den var skrevet på. Og papiret er ellers kun et halvt år gammelt. Jo, EU er i sandhed i krise.
I et interview med den estiske erhvervsavis Äripäev dagen efter Brexitafstemningen sagde Tavex' ejer og grundlægger Alar Tamming, at EU i sig selv er skabt til at gå under og at Brexit er en del af normaliseringen af europæisk politik.
Sådan mener EU-systemet og japolitikerne i Europa naturligvis ikke, at tingene hænger sammen. Og derfor vil vi få mere af det samme, som vi har kendt i Europa de sidste otte år: rekordlave renter, flere penge der sprøjtes ud i markederne og flere banker, der skal hjælpes for at undgå et kollaps. I juli går visse lande i feriemode, andre kommer først i august, men trods dette tegner sommeren til at blive rigtig spændende, og måske også indbringende, for de af os, som investerer i guld.
Tavex Group fylder i år 25 og i den anledning bringer vi et portræt af koncernens ejer og grundlægger, Alar Tamming. Han startede sin multinationale virksomhed i en alder af 28, men er ekstremt belæst og interesserer sig for meget forskellige ting, f.eks. pengesystemer og udviklingspsykologi. 
Estland begynder en syndflod af reformer og privatiseringer efter selvstændigheden. De fleste større virksomheder bliver opkøbt af nordiske ejere, så økonomien bliver integreret med Nordens og Vesteuropas. Internetbanking er længe mere udbredt i Estland end i Danmark og Tallinn var den første by i verden med mobil parkering. Estland kan du f.eks. oprette et aktieselskab, stemme til valg og blive skilt hjemme i dagligstuen alt sammen ved hjælp af et ID-kort og en kortlæser.
For efterhånden som det går bedre for Tavex, får Alar Tamming tid til at beskæftige sig med nogle af de andre ting, som han interesserer sig for. En af dem er psykologi, hvor han i 2004 gennemfører en i master i psykologi fra universitetet i Tartu. En anden er yoga, en tredje sund livsførelse og en fjerde er åndningsteknikker, hvor han gennemfører en treårig uddannelse i Tyskland i orientalske åndningsteknikker. 
