EuropĂŠisk briefing
fra FĂžljeton
26.08.20


KĂŠre lĂŠser

Den pokkers pandemi sĂŠtter vores frihed og frisind pĂ„ prĂžve, ligesom den skaber en rĂŠkke praktiske udfordringer. Intet sted bliver det tydeligere end i verdens stĂžrste nudistresort, franske Cap d'Adge. Her har smitten for alvor fĂ„et fat de seneste dage, og ca. 30 pct. af de testede nudister er ramt af COVID-19.

Det er jo ikke sĂ„ godt, sĂ„ naturligt nok har myndighederne besluttet sig for at indfĂžre krav om mundbind i det nĂžgne fĂŠllesskab. Men kan man egentlig vĂŠre nudist, nĂ„r man er tvunget til at dĂŠkke sin mund til? Det er jo den slags filosofiske spĂžrgsmĂ„l, der kan holde en vĂ„gen en hel nat. En form for moderne skolastik.

Velkommen til dagens Feuilleton. Her er historierne:

Tyskland: Intet alternativ fĂŒr Deutschland
Rusland: Er Vladimir Putin giftmorder?
Storbritannien: Algoritmisk ulighed

God fornĂžjelse!

/Andreas T. KĂžnig
 


Tysland: Intet alternativ fĂŒr Deutschland

Man kan velsagtens nĂŠppe finde mere forskellige partier end det danske Alternativet og det tyske Alternative fĂŒr Deutschland. Hvor det ene parti appellerer til vĂŠlgere i den kreative klasse, der gĂ„r op i klimakamp og flower power-politik, er det andet blevet berĂžmt pĂ„ at smadre tysk politiks stuerene image ved at insistere pĂ„ nationalisme og hĂ„rd udlĂŠndingepolitik. De er mĂ„ske nok begge alternativer til det etablerede, men ikke desto mindre meget forskellige alternativer.

Alligevel har de to partier noget til fÊlles. De blev begge bÄret frem af et vÊlgerhav, der var utilfredse med det etablerede. De var nye og frÊkke, og de nÊgtede at vÊre et normalt parti med normale politikere. Men det var alligevel jagten pÄ normalitet, der blev begyndelsen pÄ begge partiers undergang. Det danske alternativ ville vÊre mindre cirkus, det tyske alternativ ville vÊre mindre nazi, og begge steder fÞrte forsÞget pÄ normalisering til gammeldags magtkampe, der har fÄet fundamentet til at smuldre.
 

For hĂžjreorienteret til hĂžjreflĂžjen

For et Ă„r siden sĂ„ det ikke ud til, at der var noget, der kunne stoppe det hĂžjreradikale Alternative fĂŒr Deutschland. I meningsmĂ„lingerne lĂ„ de til at score 15 pct. at stemmerne, og det gjorde dem til det mest populĂŠre hĂžjreflĂžjsparti i Tyskland siden krigen. De stod stĂŠrkt som det stĂžrste oppositonsparti i Forbundsdagen, ligesom de var reprĂŠsenteret i 16 af Tysklands delstatsparlamenter. Stemningen var derfor god i partiet. Utilfredsheden med Merkel og ”wir schaffen das” sendte vĂŠlgerne lige i klĂžerne pĂ„ AfD.

I dag er der anderledes triste miner i det relativt unge parti. I weekenden viste en ny mĂ„ling, at partiet kun stĂ„r til at fĂ„ 9 pct. af stemmerne. Til sammenligning stĂ„r socialdemokraterne til 16 pct., de grĂžnne til 19 pct. og Merkels kristendemokrater til 36 pct.

Det er utvivlsomt coronakrisen, der har hjulpet Merkel med at hente noget af det tabte hjem, og pÄ den yderste hÞjreflÞj har de haft svÊrt ved at finde ud af, hvilket ben de skulle stÄ pÄ under en pandemi. Men det er ogsÄ den interne kamp mellem Andreas Kalbitz og Jörg Meuthen, der har taget hÄrdt pÄ partiet.

Jörg Meuthen er AfD's formand, han er Ăžkonomiprofessor, og sĂ„ er han stor fortaler for, at Andreas Kalbitz ikke skal vĂŠre medlem af AfD. Kalbitz var leder af en intern gruppe i AfD, der gik under navnet Der FlĂŒgel (pĂ„ dansk flĂžjen). Den var sĂ„ hĂžjredrejet, at det selv i det ganske hĂžjreorienterede AfD blev for ekstremt. Fx fordi den blev sat under overvĂ„gning af de tyske myndigheder, der ansĂ„ den for at vĂŠre ekstremistisk.

Meuthen er gĂ„et i gang med en Ăžvelse, der skal gĂžre AfD mere stuerent, og i et stuerent parti er der ikke plads til elementer som Kalbitz og FlĂŒgel. Rationalet er, at hvis der skal hentes tilstrĂŠkkeligt med vĂŠlgere fra Merkels kristendemokrater, sĂ„ gĂ„r det ikke, at AfD bliver ved med at blive associeret med ekstremister, og derfor valgte Meuthen tilbage i maj at fĂ„ Kalbitz ekskluderet.
 

Intern splittelse

Det fĂžrte til flere bitre kampe i og omkring partiet. Internt var partiet ved at knĂŠkke over i to dele, og Meuthen foreslog selv pĂ„ et tidspunkt, at det mĂ„ske ville vĂŠre bedst, om man splittede partiet op mellem en vestligt orienteret konservativ fraktion og en ĂžsteuropĂŠisk orienteret nationalistiske fraktion. Meuthen er blevet beskyldt af flere partikollegaer for at vĂŠre en forrĂŠder, og selvom partiet flere gange har forsĂžgt at forsikre vĂŠlgerne om, at de nu er en samlet enhed, sĂ„ er partiet stadig skarpt splittet op i to grupper.

Det skyldes mÄske ogsÄ, at Kalbitz nÊgtede at acceptere sin eksklusion. Han slÊbte Meuthen i retten, der dog i sidste uge slog fast, at der ikke juridisk var noget galt med udsmidningen af Kalbitz.

Det gjorde nok heller ikke noget godt for Kalbitz' sag, at han i sidst uge slog en af Meuthens stĂžtter, sĂ„ vedkommende fik sprĂŠngt sin milt. Den ”uheldige hĂŠndelse,” som Kalbitz kalder den, fandt sted i delstatsparlamentet i Brandenburg, og volden lader til for alvor at have svĂŠkket Kalbitz' position i partiet – selv i partiets hĂžjreflĂžjsgruppe lader stĂžtterne nu til at forlade ham.

MÄske var det voldelige optrin det bedste, der kunne ske for Meuthen. Det har for en tid fÄet de mest ekstremistiske typer i AfD til at dÊmpe sig.

SpĂžrgsmĂ„let er sĂ„, om AfD overhovedet kan overleve uden Kalbitz og resten af den nu hedengangne FlĂŒgel. For den slet skjulte ekstremisme i AfD har uden tvivl lokket mange vĂŠlgere til med deres hundeflĂžjter, og samtidig har den gruppe af partiet vĂŠret gode til at organisere stĂžtte og lignende. Kan der overhovedet eksistere et stuerent AfD, eller er det en selvmodsigelse? 
 


Rusland: Er Vladimir Putin giftmorder?

I sidste uge mÄtte et indenrigsfly nÞdlande i den russiske by Omsk, fordi landets mÄske mest indflydelsesrige oppositionsleder Aleksej Navalnyj var blevet dÄrlig. IfÞlge hans talskvinde tyder alt pÄ, at nogen havde listet gift ned i Navalnyjs te, og efter Putin-kritikeren blev overflyttet til et berlinsk hospital med speciale i gift, er den mistanke blevet mere eller mindre bekrÊftet. Her er lÊgernes dom nemlig, at Navalnyj med al sandsynlighed er blevet forgiftet, men prÊcis med hvilket middel ved de endnu ikke. Navalnyj er stadig i koma, men ser ud til at overleve. Hans helbred har dog taget et hÄrdt slag.

Hvem kunne have en interesse i at skade Navalnyj? Svaret er en hel del. I sin iver pÄ at afslÞre lyssky affÊrer og russisk korruption har oppositionslederen skaffet sig ikke sÄ fÄ magtfulde fjender. Den russiske radiostation Moskva Ekko har udfÞrt det indledende detektivarbejde ved at udpege de mest sandsynlige gerningsmÊnd:

”Navalnyj lavede undersĂžgelser og afslĂžrede svigagtige handlinger hos velkendte politikere og forretningsfolk. Det kunne vĂŠre Ă©n grund til mordforsĂžget. Det kan vĂŠre en hĂŠvnaktion fra velkendte, rige og magtfulde mennesker, der har midlerne til at gĂžre noget sĂ„dant. En anden version, som mange spekulerer i, er at selve Kreml stĂ„r bag det som et forsĂžg pĂ„ at neutralisere Navalnyj inden der er kommunalvalg i september.”
 

Putins fjender fÄr tit te galt i halsen

Blandt Navalnyjs folk er der ikke nogen tvivl. De er sikre pĂ„, at den russiske prĂŠsident Vladimir Putin stĂ„r bag angrebet – pĂ„ den ene eller anden mĂ„de. ”Det er Putin,” tweetede Navalnyjs talskvinde Kira Yarmysh efter mordforsĂžget. ”Uanset om han personligt gav ordreren eller ej, sĂ„ ligger ansvaret hos ham.”

Man forstĂ„r det godt, hvis den russiske opposition har svĂŠrt ved at tro pĂ„ det, nĂ„r Vladimir Putin nĂŠgter at have noget med den slags angreb at gĂžre. For faktum er, at Putins fjender har det med at fĂ„ teen galt i halsen ganske ofte. Navalnyj er ikke den fĂžrste regime-kritiker, der mĂ„ kĂŠmpe for livet med gift i kroppen (ja, faktisk er det angiveligt ikke engang fĂžrste gang, han selv prĂžver at blive forgiftet).

Tidligere KGB-agent og senere Rusland-kritiker Aleksandr Litvinenko blev i 2006 offer for giftmord. Det var sandsynligvis hans te, som blev forgiftet. En anden tidligere russisk spion, Sergej Skripal, overlevede i 2018 kun med nĂžd og nĂŠppe, efter han og hans datter blev forgiftet i den britiske by Salisbury. Vestlige regeringer har beskyldt den russiske regering for at stĂ„ bag begge giftangreb, og mens Putin har nĂŠgtet, sĂ„ har han i interviews pĂ„peget, at det kan have konsekvenser, nĂ„r en russisk spion vĂŠlger at vende sit hjemland ryggen.

Journalist og Putin-kritiker Vladimir Kara-Murza er ifĂžlge sig selv blevet forgivet hele to gange. Nemlig i 2015 og 2017. Selvom han overlevede begge gange, har han vĂŠret igennem et langt forlĂžb med genoptrĂŠning. Pussy Riot-aktivisten Petr Verzilov blev i 2018 alvorligt syg efter angiveligt at vĂŠre blevet forgiftet. Mest af alt minder angrebet pĂ„ Navalnyj dog om mordforsĂžget pĂ„ den kritiske journalist Anna Politkovskaja. I 2004 steg hun om bord pĂ„ et fly, hvorefter hun blev syg og faldt om. Folkene tĂŠt pĂ„ Politkovskaja var overbeviste om, at det var hendes te, der var blevet forgiftet. Hun overlevede, men blev skudt foran sit eget hjem to Ă„r senere.

Putin har da ogsÄ sine grunde til at gÄ efter Navalnyj netop nu. Med voksende uro i nabolandet Hviderusland er den russiske prÊsident med al sandsynlighed nervÞs for, at den revolutionÊre stemning kan smitte af i hans eget land. Den russiske prÊsident har kÊmpet med corona sÄvel som dÄrlige meningsmÄlinger, og eftersom Navalnyj mÄske er den eneste oppositionsleder, der ville kunne organisere store, landsdÊkkende demonstrationer, sÄ har Putin en interesse i at svÊkke ham.

Som Moskva Ekko pĂ„peger, sĂ„ kan et muligt motiv for Putin ogsĂ„ vĂŠre, at han fĂžler, Navalnyj er en trussel ved de kommende lokalvalg i nĂŠste mĂ„ned. FĂ„ dage inden han blev forgiftet, var Navalnyj til mĂžde med oppositionskandidater i Novosibirsk. Her udpenslede han planen for en ”stem smart”-strategi, hvor de mange oppositionsgrupper skal blive enige om Ă©n kandidat, som alle stemmer pĂ„. PĂ„ den mĂ„de kan de trĂŠnge Putin-venlige kandidater ud af by- og regionalrĂ„d, og det er en strategi, som de tidligere har haft held med.

Putin har altsÄ et motiv: Han vil lamme oppositionen ved at sÊtte Navalnyj ud af spillet. Men der er ogsÄ ting, der peger i en anden retning. For et attentat pÄ Navalnyj kunne meget vel gÞre oppositionen endnu vredere, og det er Putin ikke interesseret i. Fx er den tidligere britiske ambassadÞr i Rusland overbevist om, at det ikke er Putin, som stÄr bag.

”En lignende sag er Boris Nemtsov, en anden karismatisk oppositionspolitiker, der blev myrdet foran Kreml i 2015. OgsĂ„ dengang skĂžd verden, nĂŠsten med sikkerhed fejlagtigt, skylden pĂ„ Putin. Nemtsov var irriterende for regimet mens han levede, men i sin dĂžd blev han til en martyr for demokratiet, og det pustede for alvor til oppositionen. Det samme vel nĂŠsten med sikkerhed ske med Navalnyj. Det ved Putin godt. Det er derfor, jeg tror, det er hĂžjest usandsynligt, at Putin stĂ„r bag angrebet – og i stedet i stilhed hĂ„ber, at Navalnyj kommer sig hurtigt.”

 
Storbritannien: Algoritmisk ulighed

Mennesker er fulde af fejl.

Vi er smÄlige, ignorante, egoistiske, ineffektive, inkompetente, dovne og dvaske. Vi er afvigende, afdankede og afvisende. Uduelige, umulige og ugudelige. Fordomsfulde, formanende og generelt bare for meget.

Mennesket synes pÄ ingen mÄde skabt til at lave objektive domme, og det er problematisk, for det meste af vores politiske system bygger pÄ en forudsÊtning om, at vi i bund og grund er rationelle vÊsner.

Heldigvis har vi som en anden ufuldkommen Gud skabt en maskine, der kan filtrere vore dĂ„rligdomme fra og tage beslutningerne for os – udelukkende pĂ„ baggrund af logikkens love. Vi har skabt den fantastiske computer.

En computer lader ikke arbitrÊre fÞlelser indvirke pÄ sin dÞmmekraft. Den overser ikke detaljer og falder ikke i staver midt i arbejdet. Den kan hverken vÊre racist eller have nedsÊttende tanker om de fattige. Den kan bare regne. Omdanne 0'er og 1-taller til kolde facts og korrekte resultater.

Derfor synes det naturligt, at teknologi, algoritmer og computere lige sÄ stille overtager flere og flere opgaver i de europÊiske embedsvÊrk. Det synes fx mere retfÊrdig, at en algoritme skal beslutte, om en person mÄ fÄ understÞttelse, end at en bitter mand fra jobcenteret skal tage en sujektiv beslutning. Computeren er hurtigere, og sÄ er den ogsÄ mere fair.

Troede vi. Men en nylig skandale i det britiske skolevÊsen har vist, at den blinde tro pÄ algoritmernes rationalitet kan ende med lige sÄ fordumsfulde resultater, som nÄr vi selv, med alle vore fejl og mangler, skal tage beslutninger.
 

Algoritmens blinde vinkler

Ligesom i Danmark har coronakrisen gjort det bĂžvlet for de studerende i Storbritannen at komme til eksamen. Mest kritisk er det nok, at de sĂ„kaldte ”A levels”-eksaminer er blevet aflyst. ”A levels” er den mĂ„ske vigtigste eksamen i det britiske skolesystem, fordi det er den, som er med til at bestemme, hvorvidt den studerende kan komme ind pĂ„ det universitet, vedkommende har valgt som sin fĂžrste eller anden prioritet.

Eftersom eksaminerne blev aflyst, blev landets lÊrere bedt om i stedet at give eleverne karakterer baseret pÄ terminsprÞver og pÄ det skolearbejde, eleverne har leveret over de seneste to Är. AltsÄ en form for Ärskarakter. SÄ skulle den skid vel vÊre slÄet.

Men i stedet for at overfĂžre disse karakterer direkte til elevernes eksamensbeviser blev de fĂžrt igennem en algoritme, der justerede karaktererne, sĂ„ de flugtede bedre med de enkelte skolers tidligere resultater. MĂ„let var at sikre et mere fair system, fordi man frygtede, at lĂŠrerne ikke var tilstrĂŠkkeligt objektive, og at de mĂ„ske ville skabe karakter-inflation.

Resultatet blev, at ca. 40 pct. af de britiske elever modtog karakterer, der var lavere end dem, de havde fĂ„et af deres undervisere. Og det gik isĂŠr ud over de elever, som gĂ„r i skole i de fattige distrikter. Mens unge pĂ„ de rige skoler sĂ„ deres karakterer blive bedre, kunne elever fra socialt udsatte omrĂ„der se den karakter, som de havde kĂŠmpet sĂ„ hĂ„rdt for, blive langt dĂ„rligere. A'er blev til C'er og D'er, fordi en computer havde besluttet det, og nu var der pludselig en del af de unge, der alligevel ikke kunne komme ind pĂ„ deres drĂžmmeuniversitet.

Det er et kardinaleksempel pÄ social uretfÊrdighed. Unge blev bedÞmt efter deres baggrund i stedet for deres evner. Det fÞrte da ogsÄ til ramaskrig i Storbritannien, og der gik heller ikke lÊnge, inden den britiske regering opdagede, at de havde dummet sig. Der blev undskyldt, og de computergenererede karakterer blev straks smidt ud og erstattet med dem, som eleverne havde fÄet i fÞrste omgang. Men skaden var i nogen grad allerede sket. For ansÞgerprocessen til universiteterne var allerede gÄet i gang, og det skabte kaos i hele systemet.

Det var ikke fordi, den konservative regering i Storbritannien ikke var advaret. Royal Statistical Society havde i mÄnedsvis advaret regeringen om, at algoritmelÞsningen var fuld af fejl, men der blev Þjensynligt ikke lyttet.

Hvis det sÄ bare var en enlig svale, men briterne har en trist historie med automatiserede offentlige systemer, der skaber ulighed i samfundet. Fx har velfÊrdssystemet, Universal Credit, modtaget kritik fra blandt andet FN, fordi det gÞr det vanskeligere for visse grupper af borgere af opnÄ understÞttelse.

Eksemplet fra Storbritannien viser med al tydelighed, hvordan ogsÄ teknologien kan have blinde vinkler og social bias. Det er farligt, fordi den sociale uretfÊrdighed er langt mere skjult, nÄr den skabes af maskiner. Vi har ofte en forventning om, at teknologien leverer objektive resultater, men desvÊrre er algoritmen ofte fuld af det samme, som det menneske, der har kreeret den: fejl.
 

Denne udgave af Feuilleton slutter med en lille anbefaling. Jeg skal ĂŠrligt indrĂžmme, at jeg ikke er vanvittigt velbevandret pĂ„ den russiske musikscene, men jeg er ved et lykketrĂŠf faldet over et fantastisk russisk punk/new wave-band. De hedder Molchat Doma, og jeg vil gerne anbefale nummeret CŃƒĐŽĐœĐŸ, for det holder simpelthen herfra og til Moskva. 

Vi ses om to uger eller i morgen i FĂžljeton.




Feuilleton er FÞljetons DoppelgÀnger, hvor vi tager dig med pÄ roadtrip gennem europÊisk politik, kultur og idédebat.

Du er velkommen til at sende den videre.

Man kan skrive sig op til Feuilleton her
Og du kan afmelde mailen her

FĂžljeton DyrkĂžb 7 KĂžbenhavn K 1166 Denmark
FĂžljeton 2020