Nummer 2  

Kære læser

Så sidder du med Et Hul i Markedet nummer 2. Hvis du læste med, da vi havde premiere på Et Hul i Markedet nummer 1 for mindre end en uge siden, tænker du måske: ”Allerede? Var det ikke en halvmånedlig udgivelse?” Men vi er stadig i en opstartsfase, udgivelsesfrekvensen er irregulær. Lige nu handler det bare om at få nogle kilometer i benene. Du kan også sammenligne det med et begreb, der har fyldt meget i medierne de seneste måneder: flokimmunitet. Hvis vi sprøjter en masse udgivelser ud her i startfasen (uden at slække på kvaliteten), får vi hurtigere opbygget et kæmpe lager af indhold, så vi får noget at stå imod med. Du kan også kalde det sul på kroppen. Jo mere du læser af Et Hul i Markedet, desto mere får du det ind under huden. Vi bliver dus.

På denne plads vil vi normalt have en kommentar til et aktuelt tema, der har relation til kunstverdenen. Men vi holder lidt igen her i begyndelsen, så vi ikke trætter med for mange ord. Det har ellers været en ret spændende uge for landets kunstmuseer og kunsthaller og gallerier, som har genåbnet efter at have været lukket i flere måneder. Det vender vi tilbage til. Nu får du lige den her omgang at muntre dig med indtil da. Det sidste, vi ønsker, er at spilde nogens tid. /Oliver Stilling


P.S. Hvis du ikke fik set første nummer af Et Hul i Markedet, så kan du trykke her.
 

Tror du, at Et Hul i Markedet kan være noget for dig?

 

Et Hul i Markedet kommer et par gange om måneden, og det er ganske gratis for Føljetons abonnenter.

Skriv dig op her »
 

Arkivarens candyfloss

Vilhelm Hammershøi: Portræt af en ung pige (1885)

Spektakel og opstandelse på Kunstakademiet

I april kunne man i forskellige medier læse om voldsomme uoverensstemmelser iblandt de studerende og ansatte på Kunstakademiet. Ord som stikkermentalitet og krænkelseskultur føg igennem luften. Hvad der af nogle blev udlagt som udtryk for ”hyperfølsomhed”, opfattedes af andre som produktiv vidensdeling. Mest af alt virker det, som om de ikke kan blive enige om noget som helst, og rektor Kirsten Langkildes forsøg på at forklare sig i Weekendavisen (bag betalingsmur) gjorde ingen klogere.

I den slags situationer kan det være inspirerende at ty til historien. For 138 år siden gik det nemlig lige så heftigt for sig. Så heftigt, at en gruppe studerende oprettede den alternative skole Kunstnernes Frie Studieskoler i protest mod det stive og forældede akademi. Men det var ikke gjort med det.

Tre år senere, i 1885, var nogle af initiativtagerne til Kunstnernes frie Studieskoler også at finde iblandt 41 underskrivere af et rasende avisindlæg bragt i landets aviser i begyndelsen af maj. Det kom under overskrifter som ‘En kunstnerisk Protest’ og ‘Kunstnerne og Akademiet’ og var et passioneret forsvar for Vilhelm Hammershøis portræt af søsteren Anna.

Maleriet er i dag kendt som et af hans hovedværker, men tilbage i 1885 syntes de fleste bare, det var mærkeligt. Derfor blev det også forbigået ved en præmieuddeling på årets Charlottenborg-udstilling – og heraf altså det harmfulde avisindlæg, der harcelerede over juryens talentløshed og misforståede ønske om at ”vogte den danske kunst for bevægelser, akademiet ikke billiger og dog ikke kan afværge”.

Nede i Den Hirschsprungske Samlings kælder er der et lille rum fyldt med mørkegrå, nummererede kasser. Her opbevares museets arkiv af mere end 25.000 kunstnerbreve og dokumenter, som har relation til samlingen. Rummet giver umiddelbart indtryk af sirlig orden, men i virkeligheden gemmer kasserne på et kaos af informationer. Museernes arkiver og opmagasineringsrum fungerer på mange måder som en form for kunsthistorisk underbevidsthed. Så snart man begynder at grave bare lidt i breve, gamle udstillingskataloger, aviser og lignende, dukker nye historier op – både de sjove, de pikante, de interessante og de mindre heldige.

I Hirschsprungs arkiv finder man fx en mappe med en masse avisudklip og breve i, der alle har med protestskrivelsen om Hammershøis portræt at gøre. Indholdet er blevet samlet af Emil Hannover (1864-1923), som både var direktør på Den Hirschsprungske Samling og på Kunstindustrimuseet (der i dag har skiftet navn til det lidt mere google-venlige Designmuseum Danmark). Han har endda forsynet det hele med et efterskrift, der beskriver det dramatiske forløb op til udsendelsen af protesten. Nogle kunstnere ville nemlig gerne skrive under, men måtte ikke, andre ville først gerne deltage, men skiftede siden mening, og undervejs kom alle op at skændes.

Man kan blandt andet læse hvordan kunstnerparret Marie Luplau (1848-1925) og Emilie Mundt (1842-1922) oprindeligt havde tilkendegivet deres støtte, men trak den i sidste øjeblik. Som kvindelige (læs: uden adgang til Kunstakademiet og altså ikke særligt indflydelsesrige) kunstnere kunne deres stemmer være relativt ligegyldige, måske endda skadelige, for sagen.

En anden kvindelig maler, Agnes Lunn (1850-1941), besluttede også ved nærmere eftertanke at trække sin underskrift tilbage: ”Da Damerne i Almindelighed og jeg i Særdeleshed staar saa fuldstændig privat overfor Kunstakademiet, Jeg ingen Goder har havt eller faaer derfra, vil det maaske nok blive forstaaet at jeg helst holder mig helt udenfor dets Stridigheder.”

Ja, identitetspolitikken er ikke ny, men den så unægteligt anderledes ud dengang end nu, hvor et museum gerne teaser for en udstilling med sloganet ’Let me show your illustrious Lordship what a woman can do’. Mundt og Luplau tog i øvrigt konsekvensen af de barske realiteter og oprettede en kunstskole for kvinder. Så hvem ved, det kan være, vi også snart vågner op til nyheden om, at et alternativt kunstakademi har set dagens lys. Det ville da ikke være noget dårligt bud på en løsning. /Signe Havsteen

Signe Havsteen er kunsthistoriker og tilknyttet arkivet hos Den Hirschsprungske Samling. Hun vil jævnligt skrive 'Arkivarens candyfloss'.

 

Det ydre rum

Skal assistenter nu krediteres? Vice Magazine har en udmærket artikel om store kunstnere, der gør flittigt brug af assistenter til specialiserede opgaver. ”Når kunstnere som (Jeff, red.) Koons og (Ryan, red.) McGinley sælger værker, der går for titusinder til millioner af dollars, virker det relevant at spørge: Giver det mening, at et enkelt individ bliver krediteret for det hele, når de ikke laver – eller ikke kan lave – værket selv? Er det på tide at revurdere, hvad det betyder at være kunstnerassistent, og hvor ejerskabet over kunst i en samarbejdsproces begynder og ender?” Det lyder lidt fortænkt, men artiklen er interessant nok.



Tæt på Spiral Jetty. Fagbladet Arkitekten bringer et godt gammeldags (og meget faktuelt) rejsebrev fra Salt Lake City i den amerikanske delstat Utah, hvor de to grafiske designere Cecilie Nellemann og Stefan Thorsteinsson har besøgt Robert Smithsons (1938-73) berømte land art-værk Spiral Jetty. ”Da vi besøgte stedet, var det ikke kun spiralen, som fascinerede, men lige så meget stedet: søens lyserøde farvespektrum, knasende salt under fødderne, synet af bjerge og klar blå himmel – den slags naturoplevelse, der renser hjernen for tanker.” Billederne er flotte.


Hjemløsefjendtligt design. Der er sikkert en vis efterspørgsel, men de folk, der producerer det, skulle skamme sig. Vi taler om hjemløsefjendtligt udendørs design, som er lavet sådan, at hjemløse ikke kan lægge sig og sove. TV 2 Lorry i hovedstadsområdet har åbenbart haft fokus på problematikken, og det har billedkunstneren Kenneth A. Balfelt også. Tirsdag gik han rundt i København sammen med hjemløse i 12 timer for at sætte to typer klistermærker på ting: 'Hjemløsevenligt' eller 'Hjemløsefjendtligt' design. Fint lille lokalt tv-indslag.


”Han minder om Darwin!” Jerry Saltz, New York Magazines kunstkritiker, anmelder en pensioneret skraldemands kunstsamling. Han er temmelig imponeret.

'Det ydre rum' er en håndfuld links til gode kunst-ting, vi finder på nettet, så du ikke skal bruge tid på at lede.
 

Kunstnerens rolle i samfundet

Rosa Marie Frang. Foto: Stense Andrea Lind-Valdan

Rosas Reality Radio

Det her stykke doku-reality i syv dele bør egentlig være pligtstof for alle, der sidder og uddeler penge i kunstverdenen, ja, egentlig for alle, der sidder på flæsket eller er kommet ind i varmen og har glemt, hvordan det var at stå uden for det hele.

Rosa Marie Frang (f.1975) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og Umeå Universitets Kunstakademi, og så er hun udlært radiodokumentarist fra Danmarks Radios Talenthold. Men hun tilhører også den halvdel af uddannede danske kunstnere, som tjener 16.000 kr. eller mindre på deres kunst om året.

I sit ærlige, underfundige, velkomponerede, dramaturgisk stilsikre, charmerende, modige, personlige og sgu også ret sjove radiodokumentariske lydværk Rosas Reality Radio stikker Frang hele hånden ind i hvepseboet, mens hun undersøger, hvilke vilkår samfundet stiller kunstneren, og hvad der blev af kunstnerens stemme i den brede offentlighed. Frang opsøger selv flere ydmygelser på vejen, for eksempel da hun sætter et møde op med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, som har givet hende en af de utallige støtteafvisninger, som hendes vej åbenbart er brolagt med. Rosa Marie Frang bruger sig selv og sin egen usikkerhed, så det skærer i tænderne, men Rosas Reality Radio er så overdrevent navlebeskuende, at selvcentreringen nærmest ophæver sig selv, og det er vel blandt andet heri kunststykket ligger.

De syv afsnit, der har titler som ”Hunden Fisse”, ”Skraldemand i Skanderborg” og ”Hvorfor er I ligeglade med mig?”, har premiere 4. juni hos relevante podcastudbydere. Føljeton har hørt dem alle. /Oliver Stilling


Lyt til de første 16 minutter af første del af Rosa Marie Frangs radiodokumentariske lydværk, Rosas Reality Radio: Hunden Fisse. Afsnittet handler om sociale koder og sociale klasser og deres betydning for en kunstners succes. og vi møder Frangs afbalancerede psykoterapeut Vibeke Hertz.
 

Semi-interaktivt kendis-interview

John Kørner i fuld figur. Foto: Klaus Holsting


Næste gang er lykkens gang


I forrige udgave af Et Hul i Markedet lovede vi, at vi i dette nummer (nummer 2) ville teste en helt ”ny type semi-interaktivt kendisinterview”, og at billedkunstneren John Kørner ville være vores prøvekanin. Det er han stadig. Interviewet med John Kørner er i kassen. Vi har bare været nødt til at rykke det til Et Hul i Markedet nummer 3 på grund af tekniske udfordringer. Så glæd dig allerede nu til: Et Hul i Markedet nummer 3.

P.S. Du kan tyvstarte ved at følge Et Hul i Markedet på Instagram. Her har vi lagt en nogle billeder af en række effekter ud, som har lidt at gøre med John Kørner-interviewet. 
 

Corona-kunst

 Toiletpapir som mosaik. Over hele verden finder man COVID-19-relateret kunst. Her er det Chicago-kunstneren Jim Bachelor, som har fyldt et hul i vejen i byens North Side med et voldsomt genkendeligt motiv. Scanpix/Reuters/Brendan O'Brien

 


Sådan tog 2. udgave af Et Hul i Markedet sig ud. Skal vi ikke sige, at vi tager den lidt på rutinen og lidt på fornemmeren, og så skal det nok gå alt sammen?

Vi ses!
 



Nyhedsbrevet er skrevet til dig, der abonnerer på Føljeton.

Du kan skrive dig op til Et hul i markedet her

Og du kan afmelde vores mails her

Føljeton, Dyrkøb 7, København K, 1166 Denmark
Føljeton, 2020