Copy
UDGAVE #04 2.  JULI, 2021

 

Kære læser

Velkommen til Sportshjerne, nyhedsbrevet om sporten i samfundet og samfundet i sporten, som jeg, journalist og idéhistoriker Oscar Rothstein, udgiver i samarbejde med Føljeton.

Det bliver endnu en EM-udgave, fordi findes der andet i verden lige nu? Denne gang skal det handle om fodboldens Heidegger-problem.

Vi skal også forbi et par nye sportsbøger – én dansk, én international – og lidt nyt om VM i Qatar.

Heja!
 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix


Eufori og eftertanke


Mandag aften var jeg i Parken for at se Spanien-Kroatien spille EM-ottendedelsfinale. Mine forventninger var begrænsede; ingen af holdene var rigtig gode i gruppespillet, og jeg så for mig, at Spanien ville aflevere og aflevere og aflevere, på et tidspunkt score en enkelt, og så ville vi ellers kunne vandre videre ud i sommeren og hygge os over at have overværet en bid dansk sportshistorie. Jeg tog fejl.

De 120 minutters fodbold var nogle af de mest medrivende, jeg mindes at have set. Jeg måbede, da Unai Simon, Spaniens målmand, lod en simpel tilbagelægning glide over vristen og ind i mål, og jeg fløj op af sædet, da Mario Pasalic headede 3-3-udligningen ind i overtiden. Oprigtig indlevelse og uforfalsket begejstring.

Hjemme igen tændte jeg for Frankrig-Schweiz, og pludselig stod også den kamp 3-3. På Twitter jublede folk over dagens mange mål. “Det bedste EM nogensinde?”, var der en, der spurgte. Jeg tænkte selv det samme. Hysteriske dramaer og dansk succes oveni, det bliver ikke bedre. Men så kom jeg ellers i tanke om den seneste udgave af Sportshjerne. For to uger siden skrev jeg, at EM – selvom det måske ikke ser sådan ud på overfladen – sådan set ikke er meget anderledes end det fuldstændig forfærdelige VM i Qatar. Den politiske økonomi er den samme.

“Ingen enerådig præsident lægger stadions til (okay, i Baku og Skt. Petersborg), ingen bygningsarbejdere er døde i forberedelserne. Men den ublu kommercialisme og den autokratiske politisering er også her”, skrev jeg med reference til slutrundens sponsorer fra Kina, Rusland og Qatar.

Som Schweiz og Frankrig forberedte sig til straffesparkskonkurrencen, forsøgte jeg at forbinde koordinaterne: Hvordan er det nu med fascinationen og forfærdelsen; æder de hinanden eller kan de snildt eksistere side om side? Spørgsmålet er udtryk for det, vi kan kalde fodboldens Heidegger-problem. I årevis har filosoffer diskuteret om, man kan skelne mellem den tyske fænomenologs banebrydende tænkning og hans nazistiske tilbøjeligheder. Det 21. århundredes fodbold lægger op til en beslægtet debat. Kan form og indhold – bandereklamerne med Qatar Airways og Mario Pasalics formidable sidsteminutsscoring – adskilles?

Jeg skal (kan) ikke komme med et firskårent svar, men da Yann Sommer havde reddet Kylian Mbappés straffespark og schweizerne kastede sig sammen i en jublende kødklump, nåede jeg frem til, at en vedholdende kritik af fodboldens slagsider nok egentlig er afhængig af, at vi engang imellem glemmer alt om dem. Den rene og skære EM-eufori behøver ikke at være en billigelse af de kræfter, der finansierer svineriet. Lad den i stedet være en påmindelse om, hvorfor kampen for en anden slags fodbold rent faktisk er værd at bruge krudt på.

Det er banalt, men europamesterskaberne har overbevist mig om, at fodbold vitterligt er en vidunderlig sport. Efter halvandet års pandemi-bold var det, som om at jeg havde glemt det. Det får mig ikke til at se mildere på “den ublu kommercialisme og den autokratiske politisering”, tværtimod forsikrer det mig om, at fodbold ikke er ligegyldig staffage, men et forpligtende fællesskab, som vi død og pine må værne om.

På lørdag spiller Danmark kvartfinale mod Tjekkiet i Baku. Vi må ikke overse, at det foregår i en slyngelstat, men vi skal glæde os sorgløst og juble hæmningsløst. Og bagefter bør alle kunne se, at fodbolden har alt, alt for store kvaliteter til, at vi bare kan trække på skuldrene over dens demokratiske underskud.

 


Afrika ifølge sport


Afrikas sportshistorie er groft underbeskrevet – tag det fra en, der i snart et år har arbejdet på en bog om fodbold, identitet og politik på kontinentet. Derfor glæder jeg mig virkelig til, at den her nye antologi når frem til Østerbro.

Jeg fornemmer, at den er skrevet ret akademisk, men hvem kan stå for kapitler om vægtløftning i Sydafrika, langdistanceløb i Kenya og kvindefodbold i Nigeria? Ikke mig.

 

Sports in Africa, Past and Present – Todd Cleveland, Tarminder Kaur & Gerard Akindes (red.), Ohio University Press
 


En dansk frontkæmper


Tre store skikkelser i dansk idræt – Else Trangbæk, professor emerita i historie, Søren Riiskjær, fhv. idrætspolitisk chef i DGI, og Morten Mølholm, direktør i Danmarks Idrætsforbund – er gået sammen om at skrive en bog om historiens måske mest magtfulde dansker i international sportspolitik: Ivar Vind.

Hofjægermesteren, der i sin ungdom var landets bedste højdespringer, havde sæde i Den Internationale Olympiske Komité fra 1959 til sin død i 1977.

 

Olympiske værdier og konflikter – Else Trangbæk, Søren Riiskjær & Morten Mølholm, Danmarks Idrætsforbund
 


VM i ansvarsfraskrivelse


Byggematerialer, der er blevet brugt til at opføre VM-stadions i Qatar, kan føres tilbage til den danske cementgigant FLSmidth. Det kan jeg afsløre i samarbejde med Ekstra Bladet.

En række eksperter kritiserer FLSmidths tilgang, men virksomheden afviser, at de har handlet forkert.

 

FLSmidth forbundet til byggematerialer bag Qatars fatale fodbold-VM – Oscar Rothstein, Danwatch

 

Vi ses


Sportshjerne er tilbage den 16. juli. Til den tid er Danmark europamestre, sørme så.

Indtil da er ris, ros, forslag og kommentarer meget velkomne på mail@oscarrothstein.dk




Sportshjerne er et nyhedsbrev om sporten i samfundet og samfundet i sporten. Udgives i samarbejde mellem Føljeton og Oscar Rothstein.

Du kan skrive dig op til Sportshjerne her.
Og du kan afmelde vores mails her.

Føljeton Dyrkøb 7 København K 1166 Denmark