Dagens kvikkeste overblik 14.08.20


Kære læser

Det er ikke mange sk√•ltaler, der bliver uddelt for tiden. Se bare p√• Aarhus. Nu gik det ellers lige s√• godt med h√łj sol og bronze til AGF, men s√• steg smittetrykket, og nu er det snart ikke til at sige, hvad der igen skal f√• smilene frem i Danmarks andenst√łrste by.. Det mest hellige af det hellige er blevet ramt: Borgmester Bundsgaard (S) har set sig n√łdsaget til at aflyse Aarhus Festuge.

Optimismen har ellers hersket lige til det sidste. Selv da mundbind blev obligatoriske i Letbanen, og nordm√¶ndene frar√•dede rejser til regionen, holdt aarhusianerne fast i dr√łmmen om sol, fadbamser og Thomas Helmig for fulde gardiner. Men i g√•r formiddag kn√¶kkede filmen s√•, da sundhedsmyndighederne kom med deres l√¶nge ventede anbefaling om at stoppe festen.

Det pludselige stemningsskifte blev m√•ske bedst illustreret af Hans Skou, Venstres leder i Aarhus byr√•d, der gik fra ved en 8-tiden i P1 Morgen at tale om, at en festuge da ikke var af vejen n√•r nu ‚ÄĚden danske befolkning og det danske erhvervsliv har efterlevet de vilk√•r og krav, som myndighederne har stillet‚ÄĚ til godt to timer senere at l√¶gge sig fladt ned hos P4 √ėstjylland med det klare budskab, at ‚ÄĚdet ville v√¶re mangel p√• rettidig omhu at afholde Aarhus Festuge‚ÄĚ. Og med et snuptag var det alts√• ikke l√¶ngere n√łdvendigt at have hverken bobler, Ceres Top eller Chartreuse p√• k√łl.
 

Flydende forbrug

Nej, krisen kradser for de feststemte, og de manglende sk√•ltaler har nu ogs√• f√•et Champagne til at sl√• alarm. Som man kan l√¶se i dagens udgave af B√łrsen Weekend (n√¶rmere bestemt p√• side 22-23) har det franske vindistrikt tabt i omegnen af 12 mia. kroner p√• coronakrisen, da manglen p√• festivitas har holdt champagnesablerne i bero.

Til B√łrsens store fortjeneste har erhvervsavisen dog ogs√• fundet en mere konstruktiv vinkel p√• problematikken. Ser man, det manglende salg kan jo f√łre til en mindsket drueproduktion, hvilket igen kan f√łre til s√łdere druer og bedre vin. ‚ÄĚDet giver mere karakterfulde og terroirtypiske champagner med meget lav dosage‚ÄĚ, som champagneimport√łr J√łrgen Kr√ľff fort√¶ller p√• flydende sommeliersk. Samtidig beretter avisen behj√¶lpeligt, at man jo kan st√łtte industrien med en flaske Krug Grande Cuv√©e 168 til sm√• 1.295 kr.

I sin unders√łgelse af det postmoderne opdager sociologen Zygmunt Bauman, at vi i slutningen af det 20. √•rhundrede har foretaget et skifte fra det s√•kaldte produktionssamfund til et forbrugersamfund. Hvor vi tidligere var fint tilfredse med at g√• p√• arbejde til tiden, og k√łbe det vi havde r√•d til, har vi i kreditkortets tidsalder snarere givet k√łb p√• vores trygge, forudsigelige rammer til fordel for mere frihed ‚Äď og n√¶rmere bestemt friheden til at forbruge. Pludselig er det at k√łbe ting blevet til noget n√¶r et sj√¶leligt foretagende og en v√¶sentlig ramme for vores selvfort√¶lling.

Med coronakrisen har vi som bekendt foretaget den modsatrettede man√łvre: Vi har givet k√łb p√• lidt af vores frihed til fordel for mere sikkerhed, med den bivirkning, at visse af vores forbrugsmuligheder nu ogs√• synes begr√¶nset. Festuger, festivaler, hestemarkeder og s√•kaldte puttefester i Dyrehaven bliver aflyst p√• stribe. Og med √©t synes vores selvforst√•else som festglade sociale dyr decideret presset. Hvem er vi, hvis vi ikke l√¶ngere kan g√• op i baren og k√łbe ti Gajol-shots i et plasticr√łr, mens vores venner febrilsk skriver, at vi bare kan finde dem til s√•dan lidt til h√łjre lidt lige ud for scenen?

I den forstand er der jo noget dybt betryggende ved, at B√łrsen holder sig s√• on-brand med sine vinanbefalinger. Det kan godt v√¶re, at BNP st√•r til at falde med 7,4 pct. i andet kvartal af 2020, men tingene er alts√• heller ikke v√¶rre, end at vi fortsat kan k√łbe aflad med lidt s√łd og dyr champagne. Bare vent, til de h√łrer om det trick i Aarhus. Det skal da n√¶sten fejres. /David Dragsted
 

D√łgneren


Israel og De Forenede Arabiske Emirater indg√•r aftale. De to lande har indg√•et en aftale, der f√łrer til fuld normalisering af de diplomatiske relationer mellem landene. Dermed er De Forenede Arabiske Emirater den f√łrste af ‚ÄĚGolfstaterne‚ÄĚ, der indg√•r diplomatiske forbindelser med Israel. Aftalen blev indg√•et med den amerikanske pr√¶sident Donald Trump som m√¶gler.


Udenrigsministeriet frar√•der rejser til Belgien og Malta. Udenrigsministeriet har endnu engang opdateret deres rejsevejledning, og nu frar√•des alle ikke-n√łdvendige rejser til Belgien og Malta. Det sker p√• baggrund af de to landes h√łje antal af nye coronasmittede. Ministeriet frar√•der i forvejen ikke-n√łdvendige rejser til Andorra, Bulgarien, Luxembourg, Rum√¶nien og Spanien.


Dansk √łkonomi h√•rdt ramt. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske √łkonomi skrumpede med 7,4 pct. i andet kvartal. Berlingske skriver, at det er det st√łrste kvartalsvise fald i nyere tid, og st√łrre end hvad mange √łkonomer havde ventet p√• forh√•nd. Det er coronaepidemien, der har ramt √łkonomien h√•rdt. I √•rets f√łrste kvartal skrumpede dansk √łkonomi med to pct.


New Zealand lukker landets st√łrste by ned efter nyt udbrud. F√• andre lande har haft s√• godt styr p√• coronavirussen som New Zealand. For kun fem dage siden kunne landet fejre, at de ikke havde set nye smittetilf√¶lde i hundrede dage, men nu er landets st√łrste by Auckland centrum for et nyt udbrud, og det har f√•et premierminister Jacinda Ardern til at lukke byen delvist ned i de n√¶ste 12 dage.


Partileder blandede sig i k√¶restens ans√¶ttelsesforhold. Leder af Liberal Alliance Alex Vanopslagh begyndte i 2019 at danne par med en dav√¶rende ansat i partiet, og da sekretariatschef Karsten Anker Petersen af den √•rsag ville forhandle en fratr√¶delse med Vanopslaghs k√¶reste, greb partilederen ind og fik det stoppet. Det har blandt andet f√łrt til, at Karsten Anker Petersen sagde op, og tidligere kommunikationschef Anne Kirstine Cramon blev fyret, fordi hun blandede sig i sagen. Det skriver BT.
 

Nyhedsanalysen

Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Har Trump skabt grobund for fred i Mellem√łsten?

Det var en diplomatisk pinlighed af de store, da pr√¶sident Donald Trumps svigers√łn og r√•dgiver Jared Kushner tilbage i januar fremlagde den amerikanske regerings bud p√• en fredsplan i Mellem√łsten. Trump og Kushner lovede, at deres plan ville normalisere forholdet mellem Israel og Pal√¶stina, men den eneste fred, planen tilsyneladende gav, var den fred, Kushners kritikere f√łlte i deres hjerter, da de i deres √łjne fik det endegyldige bevis p√•, at manden er inkompetent. En medarbejder i Det Hvide Hus fortalte mediet Vox, at planen var et totalt ‚ÄĚshitshow,‚ÄĚ mens en ekspert til samme medie p√•pegede, at planen nok n√¶rmere var fredstruende end fredsskabende. Den arabiske verden n√¶gtede at r√łre planen med en ildtang og kritiserede Trump-administrationen for kun at forholde sig til Israels √łnsker. Efter den plan var det uendeligt sv√¶rt at forestille sig, at USA med Donald Trump ved roret skulle kunne lede Mellem√łsten t√¶ttere p√• stabilitet.

Men s√• skete der noget i g√•r. Pludselig sad en storsmilende Donald Trump i Det Ovale V√¶relse og proklamerede, at han havde forhandlet en aftale p√• plads mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater (FAE). De to lande har under Trumps ledelse nu normaliseret deres diplomatiske forhold, og den amerikanske pr√¶sident har for en gangs skyld ret, n√•r han siger, det er historisk. Sp√łrgsm√•let er, om han ogs√• har ret, n√•r han siger, at planen er f√łrste skridt p√• vejen mod fred i Mellem√łsten.
 

En sejr for nogen

Umiddelbart ligner planen lidt af en sejr for alle de parter, der har været med til at indgå den.

Den ellers h√•rdt plagede israelske premierminister Benjamin Netanyahu, der i hjemlandet plages af anklager om korruption, kan gl√¶de sig over, at han har f√•et det maksimale ud af et diplomatisk gamble. Netanyahu har med aftalen lovet at ‚ÄĚsuspendere‚ÄĚ de israelske planer om at annektere Vestbredden. Men som de skriver hos mediet Foreign Policy, s√• var det nok aldrig for alvor en realistisk plan. Aftalen giver derfor Netanyahu muligheden for at tr√¶kke sig fra det m√•ske lige luftige nok l√łfte og samtidig indkassere den vigtige diplomatiske relation til en v√¶kstende arabisk nation. Det sikrer Israel en st√¶rkere position i regionen, og selvom der vil v√¶re en gruppe ultranationalister i Israel, der er utilfredse med Netanyahus ‚ÄĚkn√¶fald,‚ÄĚ s√• ligner det en succes for premierministeren.

Hos De Forenede Arabiske Emirater er der ogs√• meget at hente. Ved at have forhandlet aftalen p√• plads iscenes√¶tter de pludselig sig selv som en ledende nation i den arabiske verden. Deres geopolitiske rolle er blevet st√łrre natten over, og hvis andre arabiske lande ender med at tilslutte sig aftalen (som Donald Trump har antydet kunne v√¶re en mulighed), s√• vil det blive husket, at det var FAE, der var initiativtagerne bag. Samtidig vil det nye samarbejde mellem Israel og FAE styrke begge nationer, fordi de bedre vil kunne samarbejde og udveksle viden p√• en r√¶kke omr√•der.

S√• er der Donald Trump. Han indkasserer m√•ske den st√łrste sejr af alle. Han kan nu pludselig g√• ind i den amerikanske pr√¶sidentvalgkamp som en statsmand, der forhandler de store aftaler p√• plads. Vi kommer med al sandsynlighed til at h√łre ham gentage igen og igen, hvilken fantastisk og historisk aftale det er, og hvordan han har gjort det, som ingen andre pr√¶sidenter f√łr ham lykkedes med. Endvidere f√•r hans modstandere sv√¶rt ved at sige noget til det. For selvom Trump kommer til at overdrive, s√• vil essensen v√¶re korrekt. Han har faktisk v√¶ret med til at forhandle en aftale p√• plads, der kan v√¶re betydningsfuld for den uroplagede mellem√łstlige region.
 

Et nederlag for andre

Men nu skal vi heller ikke komme for godt i gang. For freden i Mellem√łsten er stadig s√¶rdeles langt v√¶k ‚Äď aftale eller ej.

F√łrst og fremmest er det lidt af en fortalelse, n√•r Trump-administrationen overhovedet kalder det en fredsaftale. For FAE og Israel har aldrig v√¶ret √¶rkefjender eller i krig, og s√•ledes vil de nye officielle diplomatiske relationer ikke v√¶re skels√¶ttende ‚Äď med mindre andre arabiske lande hopper med p√• den.

Sagen er ogs√• den, at FAE ikke er noget traditionelt taler√łr for de muslimske lande i regionen. Det er n√¶rmere Saudi Arabien, der har den position, s√• hvis de hopper med i aftalen, kan det v√¶re, det virkelig vil batte noget. S√• er det ikke umuligt, at det vil starte en dominoeffekt af diplomatiske relationer mellem Israel og arabiske lande. Men intet er sikkert, og indtil videre er Saudi Arabien ikke g√•et med.

Det st√łrste slag for udsigterne til, at den nye aftale kan levere fred i Mellem√łsten, er Pal√¶stinensernes modtagelse af den. De pal√¶stinensiske ledere har afvist den ‚ÄĚoverraskende‚ÄĚ udmelding fra USA, FAE og Israel, og de kalder aftalen for et ‚ÄĚangreb p√• det pal√¶stinensiske folk, og en overgivelse af rettighederne til Pal√¶stina og dets hellige steder.‚ÄĚ De kr√¶ver, at FAE tr√¶kker sig fra denne ‚ÄĚskammelige erkl√¶ring,‚ÄĚ og de opfordrer andre arabiske stater til ikke at f√łlge FAE's fodspor.

FAE's aftale g√•r ogs√• mod den Den Arabiske Ligas officielle politik, der siger, at de diplomatiske b√•nd til Israel f√łrst kan normaliseres, n√•r Israel tr√¶kker sig fra de besatte omr√•der og anerkender oprettelsen af en pal√¶stinensisk stat. Det er som bekendt ikke sket.

S√•ledes synes freden ingenlunde inden for r√¶kkevidde. Det kan v√¶re, at den nye aftale skubber i den rigtige retning, men det kan ogs√• meget vel v√¶re, at den nye aftale m√•ske nok styrker de tre parter, der har indg√•et den, og samtidig er fuldst√¶ndig ligegyldig (hvis ikke skadelig) for resten af Mellem√łsten og verden. /Andreas T. K√łnig
 

Det bedste vi har set

Bloomberg

Det d√łdeligste marketingstunt i historien

Filippinske Marily So kunne i dag aldrig finde p√• at servere en Pepsi. Bitterheden sidder stadig i hende 28 √•r efter. Dengang sprang hun ellers op af sofaen i bare gl√¶de, da det gik op for hende, at hun havde vundet den store Pepsi-konkurrence, som i m√•nedsvis havde f√•et beboerne i √łstaten til at k√łbe massevis af Pepsi-cola. En million pesos havde Marily vundet. Det eneste problem var, at 600,000 andre personer var lige s√• lykkelige som Marily So. De havde nemlig ogs√• vundet ‚Äď alle ved en fejl. Bloomberg har skrevet historien om dengang, en Pepsi-konkurrence f√łrte til f√łrst gl√¶de og dern√¶st vrede, opt√łjer, d√łd og retssager.

Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Historien vil d√łmme de medskyldige

Wolfgang Leonhard og Markus Wolf havde n√¶rmest det samme CV. De to tyskere var begge blevet opdraget kommunistisk, havde g√•et p√• gode skoler i Sovjetunionen, og efter Anden Verdenskrig blev de sat til at opbygge den nye kommunistiske stat DDR. Men selvom de mindede om hinanden, √¶ndrede deres livsbaner sig. Den ene afhoppede og viede sit liv til at v√¶lte √ėsttyskland. Den anden steg i graderne i DDR. P√• samme vis har de amerikanske politikere Lindsey Graham og John McCain meget tilf√¶lles. Som stolte medlemmer af Det Republikanske Parti har de v√¶ret fortalere for USA som et demokratisk forbillede med et st√¶rkt milit√¶r. De var ogs√• begge ind√¶dte modstandere af Trump. I hvert fald i starten. For da Trump vandt, blev Graham tilh√¶nger, mens McCain stadig kritiserede den bombastiske pr√¶sident. The Atlantic sammenligner den sovjetiske og den amerikanske historie og sp√łrger, hvad der f√•r nogle mennesker til at forlade deres principper for at st√łtte den store leder.

Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix

Erdońüans nye Tyrkiet

I √•rene 532-537 blev Hagia Sophia bygget som en kristen katedral i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel. Siden er der sket en del. F√łrst blev Hagia Sophia i 1453 omdannet til en mosk√©, s√• blev Konstantinopel til Istanbul, og i 1934 gjorde Kemal Atat√ľrk, grundl√¶ggeren af det moderne Tyrkiet, Hagia Sophia til et sekul√¶rt museum i et fors√łg p√• forsone kristne og muslimer. Ligesom Atat√ľrk vil Tyrkiets nuv√¶rende pr√¶sident Recep Erdońüan ogs√• skabe et nyt Tyrkiet, og han bruger ligeledes Hagia Sophia som en brik i det spil. Den gamle katedral er nu igen en mosk√©, og det er blot en lille del af den v√¶rdikrig, som Erdońüan k√¶mper for at skabe sit eget identitetspolitiske Tyrkiet. Eftertryk giver dig hele historien.
 

Et sidste ord

Man kan sige meget om Donald Trump, men manden kan lave kampagnevideoer. Denne her er underligt hypnotiserende, sk√łnt den ligner noget lavet af en kn√¶gt i fjerde klasse.
 




Nyhedsbrevet er skrevet til dig, der abonnerer p√• F√łljeton.

Du kan skrive dig op til F√łljeton her

Og du kan afmelde vores mails her

F√łljeton, Dyrk√łb 7, K√łbenhavn K, 1166 Denmark
F√łljeton, 2020