Kære læser

Lyt til dagens Kære læser
Lydudgaven ligger klar hos 24Syv senest klokken 13.00.

Klokken fem hver morgen modtager EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, et telefonopkald fra AstraZenecas adm. direktør, Pascal Soriot. Vi kan dårligt forestille os, at det er et behageligt opkald for nogen af parterne. I flere måneder har AstraZeneca og EU skændtes om, hvor mange vacciner den ene skylder den anden. EU siger 90 mio. doser inden udgangen af marts og fremviser en kontrakt. AstraZeneca siger, ”Uh… den bliver alligevel lidt svær at nå” og tilbyder i stedet 40 mio. doser. Man skulle næsten tro, at medicinalvirksomheden var en af den slags håndværkere, der højhelligt lover at komme mellem 8 og 18 om onsdagen – og i stedet tropper op før daggry den efterfølgende dag.

Hvis stemningen normalt er dårlig mellem Breton og Soriot, må den have været iskold her til morgen. Torsdag kom det nemlig frem, at Italien har valgt at blokere en sending på 250.000 AstraZeneca-vacciner, der havde kurs mod Australien. Blokaden er muliggjort af et nyt sæt EU-eksportregler, der trådte i kraft tilbage i januar. Reglerne dikterer, at vaccineproducenten skal søge tilladelse hos det land, hvor vaccinerne produceres, førend de kan eksporteres uden for EU. En sådan godkendelse ville Italien ikke give AstraZeneca, og EU har valgt at støtte Italien i tavshed.

For som Financial Times skriver (betalingsmur), har EU i længere tid haft en mistanke om, at AstraZeneca har mere travlt med at sælge sine vacciner andre steder i verden end med at opfylde sine forpligtelser hos unionen. Det er den mistanke, Italien nu har valgt at handle på. Ifølge det italienske udenrigsministerium blev transporten til Australien stoppet, da landet betragtes som ”ikke-sårbart”. Desuden finder italienerne det lidt mærkeligt, at AstraZeneca sådan kan skippe en kvart million doser afsted til den anden side af Jorden, når man nu sammenligner ”med de antal doser, som indtil videre er blevet tildelt Italien og, mere generelt, til EU-lande”.

Med den italienske blokade er de globale stridigheder over coronavaccinerne for alvor brudt ud. Én ting er at opkøbe en leverance for næsen af de andre; noget helt andet er at forhindre de vacciner, andre har blevet bestilt, i at komme frem. Det er næsten som at se Thomas Hobbes’ politiske filosofi i fuldt flor. Ifølge filosoffen er den naturlige appetit kilden til al menneskelig konflikt, ligesom naturfornuften er drevet af ét overhængende spørgsmål: er jeg i fare?

Som det står lige nu, er de enkelte lande både meget sultne efter vacciner, og meget, meget bange for hvad der sker, hvis ikke de får dem i tide.

Af den grund bliver principper kastet over bords, alt imens de løftede pegefingre flyver om kap. Pandemien kalder på globalt samarbejde, men naturtilstanden er vendt tilbage i en bizar omgang af alles kamp mod alle. Og midt i det arrige hvepsebo står AstraZeneca, der velsagtens får brug for al den håndværkersnilde, virksomheden kan mønstre. /David Dragsted 

Døgneren

AstraZeneca-vaccine anbefales nu også til vaccination af ældre. Sundhedsstyrelsen anbefaler nu brugen af AstraZenecas coronavaccine til alle borgere over 18 år. Styrelsen har indtil nu frarådet brug af netop denne vaccine til folk over 65 år. Desuden åbnes der for, at andet stik kan gives op til 12 uger efter det første. Opdateringerne er i overensstemmelse med anbefalingerne fra WHO.

Italien blokerer for AstraZeneca-leverance til Australien. Som det første land i EU benytter Italien sig nu af det EU-regulativ, der giver muligheden for at blokere for vaccineleverancer til ikke-medlemslande. Det sker som følge af, at AstraZeneca ikke har levet op til sine leveranceforpligtelser i EU. Derfor nægter Italien nu, at en sending vacciner produceret i Italien forlader landet, skriver BBC.

Kina vil ændre valgsystemet i Hongkong. Den kinesiske regering fremlagde torsdag planer om at ændre valgsystemet, så det fremover kun er “patrioter“ – loyale medlemmer af Kinas kommunistiske parti – der skal kunne regere Hongkong. De varslede ændringer sker som reaktion på de seneste års protester i bystaten, og forventes ifølge politolog Willie Lam “effektivt at udrydde den resterende opposition.“ 

Kraftfuldt jordskælv rammer New Zealand. Borgere i regionen omkring Kermadec-øerne ud for New Zealands nordkyst fik tidlig fredag morgen besked på at evakuere deres hjem, da et jordskælv truede med at igangsætte en tsunami. Jordskælvet målte 8,1 på Richterskalaen og er dermed det mest voldsomme på verdensplan siden august 2018. Der meldes foreløbig ikke om nogen dødsfald.

Mordforsøg i Sverige efterforskes ikke som terror. Den 22-årige mand, der onsdag angreb syv tilfældige personer med en kniv i Vetlanda, tiltales nu for mordforsøg i syv forhold, skriver SVT nyheter. Dermed efterforskes sagen umiddelbart ikke længere som terror. På et retsmøde fredag nægtede manden sig skyldig i tiltalen.
 

Nyhedsanalysen

Vacciner er valgkamp

Udenrigspolitik er først og sidst indenrigspolitik. For Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var det åbenlyst en veliscenesat del af hans kampagne frem mod valget 23. marts, at han i går fik besøg af statsminister Mette Frederiksen og Østrigs kansler, Sebastian Kurz. Og handlen var gensidig: For Danmarks statsminister var turen også en del af hendes valgkampagne, som nu for alvor er gået i gang.

Konkret førte mødet i Israel ikke frem til noget håndgribeligt – i hvert fald ikke noget, som embedsmænd ikke ville have kunnet klare via et videomøde. Mette Frederiksen bragte således ikke nye vacciner med hjem, og planerne for en forskningsfond og et fremtidigt samarbejde om vaccineproduktion er heller ikke videre detaljeret.

Men indenrigspolitisk fik de alle tre fuld valuta: ”Det var tiden og pengene værd at tage hertil,” sagde Mette Frederiksen på et pressemøde i Israel inden hjemrejsen, hvor hun nu vil være nødt til at gå i karantæne i mindst fire dage. Angiveligt har hun ikke engang selv fået en vaccine, og paradoksalt nok er de hjemlige genåbningsforhandlinger derfor sat på pause.

Men hun har fået sendt et signal, indadtil, til de mest ængstelige vælgere herhjemme. Mette Frederiksen har fået markeret, at hun er og bliver den politiker i Danmark, som er villig til at gå længst for at værne om de sårbare borgere, som stadig er i risikogruppen for potentielt at kunne få komplikationer af Covid-19.

Besøget i Israel var og blev en symbolsk gestus, hvor Mette Frederiksen igen har fået markeret sig som en hardliner. At hun både før og efter mødte skarp kritik fra støttepartierne har været en velovervejet del af koreografien, og i Socialdemokratiets egen optik er det kun en fordel, at Radikale Venstres udenrigsmininister, Martin Lidegaard, er vred og skuffet:

”Det er fuldstændig ubegribeligt, hvad i alverden statsministeren skulle dernede i dag,” siger den tidligere udenrigsminister, og spørger retorisk: ”Hvorfor skulle genåbningsforhandlingerne sættes på pause, for at hun kan stå dernede og tale om langsigtede planer. Det forstår jeg simpelthen ikke”.
Forklaringen er imidlertid ikke så kompliceret: Mette Frederiksen vil vise sine kernevælgere, at hun hverken vil underlægge sig EU-samarbejdet eller støttepartierne, når det gælder viljen til at bruge alle tænkelige midler imod coronapandemien.

Det preller fuldstændigt af på Mette Frederiksen, at Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, beskylder Danmark for usolidarisk enegang, og at Venstre ligefrem beskylder Socialdemokratiets formand for en ny form for grundlovsbrud. Ifølge Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er statsministeren forpligtet til at orientere Udenrigspolitisk Nævn ”før en regering laver større, udenrigspolitiske aftaler”.

Men udenrigspolitik er først og sidst indenrigspolitik. Og efter besøget hos Netanyahu kan ingen danske vælgere være i tvivl om, at Mette Frederiksen gør alt, hvad hun kan for at skaffe flere vacciner, og ingen kan være i tvivl om, at hun er super-strammeren, og at alle andre partier er slappere.

Hun får samtidig understreget, at Socialdemokratiet har taget noget af en u-vending på vaccinefronten. Modsætningen til statsminister Mette Frederiksens tur til Tel Aviv i går er således til at få øje på: Tilbage i 2014 besluttede den daværende statminister Helle Thorning-Schmidt (S) at sælge vaccineproduktionen på Statens Serum Institut – tilmed til det saudiarabiske konglomerat, Aljomaih Group, for blot 15 mio. kr.

Forskellen er spektakulær: Selv om den danske vaccineproduktion på Statens Serum Institut på Amager dengang blev vurderet af konsulenthuset PwC til en værdi af 285 mio. kroner., valgte den socialdemokratiske regering altså at afhænde ekspertisen for en slik til et investeringsfirma fra en ikke-demokratisk stat. Stik modsat forsøger den nye socialdemokratiske regering nu at udbedre skaden ved at forpligte sig til ny vaccineproduktion, formentlig på en israelsk medicinalfabrik.

På én og samme tid har Mette Frederiksen fået distanceret sig fra både venstrefløjen, højrefløjen og spøgelset fra Helle Thorning-Schmidt, og fået taget patent på den mest vidtgående corona-bekæmpelse. Kalkulen er, at vælgerflertallet vil belønne Socialdemokratiet på valgdagen – nøjagtig ligesom, at Benjamin Netanyahu har fået et moralsk boost forud for valget i Israel om 18 dage. /Lars Trier Mogensen

Det bedste vi har set

Lufthavnenes blinde passagerer

Lufthavne sammenlignes ofte med små byer, men hvis lufthavne er byer, er de “nogle ret mærkelige nogen, i og med at dem der driver “byerne“ ville foretrække, hvis der ikke var nogen, der forsøgte at bosætte sig i dem.“ Men det er der. Historiker Janet Bednarek fortæller om den specielle gruppe af mennesker, der, frivilligt og ufrivilligt, ender med at bruge måneder og år i de sære transithaller, vi andre helst bare vil passere gnidningsfrit igennem.

Mandag på en fredag

Det virker måske lidt underligt at begynde at tale om mandag, når vi nu endelig er nået til ugens bedste dag, fredag. Men er der én ting, der kan få os til at fatte en smule sympati for ugens værste dag, så er det nyhedsbrevet hvermandag.dk, som ugentligt drysser lidt poesi ud i indbakken. “solen stiger og dagen stiger som en gammel hund i byen, det frostbrune græs mellem husene for rimen findes, den skiller stråene, husene, læberne ad“ skriver forfatter Sofie Hermansen Eriksdatter fx i denne uge – og får os næsten til at glæde os til, at det bliver mandag igen. Næsten.

Sen opblomstring

Verden er sygeligt optaget af historier om børnegenier, den hurtige succes og folk, der bliver ledere, inden de fylder 30 år. Men hvad med dem, der finder deres vej sent i livet? Som 61-årige Nasim Alikhani, der for to år siden åbnede en vanvittigt succesfuld iransk restaurant i Brooklyn uden anden køkkenerfaring end den, hun havde med fra hjemmefra. The Cuts fine serie “Second Acts“ portrætterer en række late bloomers, og udover Nasim kan du læse om…

+ den 68-årige matematiklærer, der blev borgmester.

+ hvordan det føles at springe ud som homoseksuel i en alder af 40.
 

Et sidste ord

Husk altid at have afsenderens motiver for øje.

Fortsat god fredag. Vi ses i morgen, ikke?