Dagens kvikkeste overblik 01.03.21


Kære læser

Lyt til dagens Kære læser
Lydudgaven ligger klar hos 24Syv senest klokken 13.00.

Det er sikkert en trist oplevelse at være klimaminister og føle, at man arbejder i døgndrift for verdens vigtigste projekt – en grøn omstilling – og så kommer Klimarådet og stikker en kæp i hjulet med en rapport, der kritiserer ens indsats sønder og sammen, sådan som det var tilfældet fredag i sidste uge. Konklusionen var klar: Danmark er på ingen måde et foregangsland på klimaområdet, sådan som landets socialdemokratiske regering har foregøglet.

For vælgere med humanistiske tendenser, der bekender sig til det politiske spektrum omkring Socialdedemokratiet, og som fx hverken føler sig trygge ved regeringens aggressivt kontrollerede coronahåndtering (som Mette Frederiksen er blevet et billede på), dens udlændingepolitiske dagsorden (personificeret ved Mattias Tesfaye) eller dens ikke-eksisterende kulturpolitik (Joy Mogensen), har klimaområdet været det lille sted, hvor man kunne stikke poterne frem og få varmen.

Derfor var der også noget irriterende infantilt over klimaminister Dan Jørgensens reaktion på Klimarådets sønderlemmende kritik. ”Klimarådet er ikke en dømmende eller besluttende instans,” slog Jørgensen indledningsvis fast i sin pressemeddelelse. ”Og jeg synes, at de i denne rapport kommer med en række gode anbefalinger, som vi kan arbejde videre med. Både i forhold til overordnet tilgang og konkrete virkemidler. Flere af de tiltag, som Klimarådet efterlyser, er vi allerede i fuld gang med at levere på. Andre vil følge.” Wow, sikke en lettelse, at andre tiltag ”vil følge”.

Hvad værre er: Heller ikke på verdensplan sker der nogen ryk, som batter synderligt i det store klimaregnskab. De seneste klimamål, som verdens lande har sendt ind til FN, vil tilsammen reducere udledningen af drivhusgasser med 1 pct., fremgår det af en rapport, som FN offentliggjorde fredag. Og vi taler altså om, at vi skal have reduceret den globale udledning med 50 pct. inden 2030 for at afbøde de værste følger af klimaforandringerne.

Læg dertil, at halvdelen af de lande, som er med i Parisaftalen 2015, endnu ikke har indsendt deres klimamål til FN. Også klodens to største klimasyndere, Kina og USA, halter bagefter med tallene, selvom de dog siger, at de vil være CO2-neutrale i henholdsvis 2060 og 2050. Til gengæld har 36 lande – heriblandt EU's 27 –  skruet op for deres klimamål. Men det gør jo ingen forskel, hvis det, som i Danmarks tilfælde, bare er varm luft.


Klimakrigen

Meeeen. Som det så mange gange har været tilfældet i menneskehedens historie, er der håb. Amerikaneren Michael E. Mann er en af verdens mest indflydelsesrige klimaforskere. Han har lige udgivet bogen, The New Climate War: The Fight to Take Back Our Planet, hvor han gør opmærksom på, at de CO2-neutrale alternativer til fossile brændstoffer efterhånden kan konkurrere på prisen, og at de eksisterende teknologier indenfor genanvendelighed kan give os elektricitet, der er 100 pct. 'ren'. Vi behøver således ikke længere bede til Gud om teknologiske mirakler – som eksempelvis måder at indfange kuldioxid i atmosfæren og opbevare det et eller andet sikkert sted.

I sin bog giver Mann et interessant signalement af fjenden i klimakampen anno 2021. ”Det er interessenterne inden for fossile brændstoffer, klimafornægterne, konservative mediemagnater, som arbejder sammen oliestatsaktører som Saudi-Arabien og Rusland. Jeg kalder det for de uvilliges koalition,” fortæller han i et interview i The Guardian. Han fremhæver den australske mediefyrste Rupert Murdoch som en af de værste.

Men Michael E. Mann siger også, at klimakampen ikke har stået mere i klimaets favør de seneste 20 år, end den gør lige nu. ”Det føles anderledes, det ser anderledes ud, og det lugter anderledes.”

Han peger på, at klimabevægelsen blandt unge har vind i sejlene og har fået sat etik på dagsordenen i et omfang, som ældre generationer slet ikke har formået. ”Vi ser et vendepunkt i den offentlige bevidsthed. Det lover godt. Der er stadig en farbar vej, som kan afværge en klimakatastrofe.”

Der er altså noget at arbejde videre med. Og sådan kan vi passende åbne mandag i uge 9. /Oliver Stilling

 

Døgneren


USA godkender coronavaccine fra Johnson & Johnson. Søndag gav de amerikanske sundhedsmyndigheder grønt lys til den nye vaccine, der udmærker sig ved kun at kræve et enkelt stik. Dermed har amerikanerne nu adgang til tre forskellige coronavacciner. Medicinalvirksomheden Johnson & Johnson forventer at kunne levere 100 mio. doser til USA inden udgangen af juni. 


Mindst 18 dræbt ved demonstrationer i Myanmar. Weekenden bød på de hidtil mest voldelige indgreb over for protesterne imod det nylige militærkup. Flere steder i landet åbnede politiet ild mod demonstranter, herunder i den tidligere hovedstad Yangôn. Mindst 18 er blevet dræbt og yderligere 30 såret, oplyser FN’s Kontor for Menneskerettigheder.


 

47 aktivister sigtet for at overtræde sikkerhedslov i Hongkong. Mere end 1.000 pro-demokratiske demonstranter er mandag stimlet sammen uden for en retssal i Hongkong, efter hele 47 personer søndag blev sigtet for at udøve ”undergravende virksomhed” under den nye sikkerhedslov. De mange sigtelser har også ført til kritik fra både EU og USA.


Butikkerne åbner igen. I dag, mandag, kan såkaldte udvalgsvarebutikker op til 5.000 kvadratmeter atter slå dørene op, efter mere end to måneders lang nedlukning. Også udendørs kulturinstitutioner som zoologiske haver og forlystelsesparker får igen mulighed for at byde gæster velkomne, ligesom op til 25 mennesker nu må dyrke idræt sammen, hvis det altså sker udendørs.


Mads Pedersen vinder Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Det er anden gang i træk, at den danske cykelrytter – og forhenværende verdensmester – vinder det belgiske endagsløb, der betegnes som en såkaldt semiklassiker. Pedersen tog sejren på en afsluttende massespurt efter at være blevet kørt i stilling af sin holdkammerat, Jasper Stuyven.
 

Nyhedsanalysen

Ritzau Scanpix

Danmark med i ny vaccine-bande

Den genopblussede debat om den danske corona-bekæmpelse bygger på ønsketænkning. Politikerne på Christiansborg kæmper for at genvinde kontrollen med samfundet og kommer derfor løbende med nye forslag til en hurtigere genåbning. Men den ubekvemme sandhed er, at politikerne ikke har særligt meget kontrol: Den eneste faktor, der for alvor vil være i stand til at ændre balancen i corona-restriktionerne, er reelt vaccinerne.

Jo flere ældre, der kan få de to stik, desto hurtigere vil samfundet kunne åbne. Men næppe før. Når statsminister Mette Frederiksen (S) i dag har indkaldt de andre partiledere til nye forhandlinger om den videre genåbning, er der således tale om en paradeforestilling. Politikerne kan ikke rigtigt gøre fra eller til, så længe større dele af befolkningen endnu ikke er blevet vaccineret.

Sådan er logikken i hvert fald i Statsministeriet, og sådan bliver det derfor. Uanset hvad højre- eller venstrefløjen måtte fremlægge af ønsker ved dagens indledende møder med Mette Frederiksen, har S-regeringen ikke tænkt sig at rykke afgørende hurtigere frem, end der er lagt op til med den begrænsede plan, som dog betyder, at en lang række butikker åbner netop i dag.

Forhandlingerne i Statsministeriet vil tiltrække sig stor opmærksomhed, og oppositionen satser tydeligvis på, at corona-trætheden er ved at være så udbredt, at de blå partier kan mobilisere frustrerede vælgere ved at insistere på, at normaliteten skal vende tilbage. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen kræver ligefrem alt genåbnet midt i maj.

De kommende dage kommer til at være præget af ballade på Christiansborg. Men altså også stor ståhej for ingenting. Moralen risikerer imidlertid at blive lige så nihilistisk som i William Shakespeares drama af samme navn. For de virkelige beslutninger tegner til at blive truffet på en helt anden scene: På torsdag flyver statsminister Mette Frederiksen (S) væk fra Danmark, på jagt efter flere vacciner.

Sammen med Østrigs konservative forbundskansler Sebastian Kurz tager Mette Frederiksen 4. marts til Israel for at mødes med landets stærkt højreorienterede premierminister Benjamin Netanyahu. Dagsordenen er enkel og kontroversiel: Sebastian Kurz og Mette Frederiksen vil forsøge at få hjælp til at accelerere vaccinationerne. Israel har nemlig verdensrekord i hurtig og effektiv corona-vaccination.

Den israelske regering har gjort en ihærdig indsats for at komme forrest i den globale vaccine-kø og har til dels betalt mere for doserne fra særligt Pfizer/BioNTech, end EU-landene var villige til, og til dels også accepteret at dele personlige sundhedsdata fra de vaccinerede israelere direkte med medicinalvirksomheden. Derfor er Israel det land, som ifølge Mette Frederiksen er ”absolut længst fremme i kampen mod covid-19”.

Alle israelske statsborgere, som selv har ønsket at blive vaccineret, har nu fået første stik, og formodningen er, at Israel kan have købt så overvældende mange vacciner direkte fra producenterne, at Benjamin Netanyahu måske kan være klar til at sælge doser videre – og altså i så fald til Danmark og Østrig. De tre regeringsledere skal også drøfte samarbejde om fremtidig vaccineproduktion, og S-regeringen har umiddelbart alt at vinde.

Mette Frederiksens alliance med Sebastian Kurz er heller ikke ny: Den danske regering har længe arbejdet tæt sammen med den østrigske regering i det interne EU-magtspil i Bruxelles. Sammen med regeringslederne fra Sverige og Holland har Frederiksen og Kurz udgjort den såkaldte sparebande, 'The Frugal Four'. Nu er de to unge regeringschefer så gået solo og har dannet en ny vaccine-bande.

Helt kontant vil Mette Frederiksen kunne opnå større landvindinger i kampen mod corona på torsdagens møde i Jerusalem, end hun på nogen tænkelig måde ville under de hjemlige forhandlinger med de andre partiledere. Til gengæld er alliancen med Netanyahu alt andet end uproblematisk. Hvis det lykkes for Frederiksen og Kurz at købe overskydende vacciner i Israel, kan det nemlig hurtigt udvikle sig til en international skandalesag.

Israelerne har – som alle andre lande – prioriteret at vaccinere deres egne borgere, og palæstinenserne i de besatte områder på Vestbredden har ikke fået gavn af Netanyahus særaftale med Pfizer/BioNTech. Hvis Danmark og Østrig får lov til at købe ekstra vacciner af israelerne, vil kritikken straks lyde, at det i givet fald sker direkte på bekostning af palæstinenserne.

Her på hjemmefronten vil begejstringen utvivlsomt være stor, hvis Mette Frederiksen formår at lande en aftale om ekstra vacciner, men på den internationale scene risikerer Danmark at blive skydeskive for en intens misbilligelse, ja, for en mulig global shitstorm, hvor Danmark vil fremstå som det lille rige land, der snupper vaccinerne for næsen af fattige befolkninger.

I virkelighedens verden er det imidlertid allerede sådan. Danmark har råd til at købe vacciner nu, mens alverdens udviklingslande må vente til allersidst. Og det vil næppe holde Mette Frederiksen vågen om natten, hvis hun formår at hoppe foran i køen – tilmed i en alliance med to højreorienterede regeringsledere. Men fredsommeligt bliver det ikke: Efter de næste dages skærmydsler på Christiansborg kan en endnu større storm vente efter Mette Frederiksens skelsættende møde i Jerusalem på torsdag. /Lars Trier Mogensen
 

Det bedste vi har set

Stoyan Nenov/Reuters/Ritzau Scanpix

Den (u)reneste kunst

Styret i Aserbajdsjan er både autoritært og gennemkorrupt. Alligevel har landet ikke været lige så udsat for kritik som sine diktatoriske pendanter. Hvorfor ikke? Jo, fordi den regerende Aliyev-familie har gjort en dyd ud af at lege mæcener for alverdens kunstnere og arkitekter. De artwasher simpelthen kritikken væk. Det har Hyperallergic skrevet en lang og indigneret tekst om.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En lektion i ventilation

Frisk luft er nøglen til meget – også til at afværge spredningen af COVID-19 i et klasselokale. Se bare, hvor stor en forskel et åbent vindue gør. New York Times svinger penslen i indeklimaets navn.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Danmark er ikke for de intellektuelle

”Vores kultur er præget af danskernes beskedne historiske erfaring med krige, nød og katastrofer, og vores kunst er derefter. Vi vil hellere udtrykke os med et glimt i øjet end blive taget i selvhøjtidelighed – og så må man undsige en del storladen kunst. Det er ikke cool at være intellektuel i Danmark. Hvis du skal spille klog, skal du lave satire”. Teater- og filminstruktør Katrine Wiedemann skyder med skarpt ovre hos Berlingske.
 

Et sidste ord

Som tiden dog flyver på et surfbræt.

God vind – til vi ses igen i morgen.

 




Nyhedsbrevet er skrevet til dig, der abonnerer på Føljeton.

Du kan skrive dig op til Føljeton her

Og du kan afmelde vores mails her

Føljeton, Dyrkøb 7, København K, 1166 Denmark
Føljeton, 2021