Dagens kvikkeste overblik 28.04.20


Kære læser

Der var engang, hvor flyskam hverken var et begreb eller en nagende følelse fra mellemgulvet. Det var dengang, hvor ”klimaforandringer” var et kedeligt ord i et universitetsrapport, hvor Bjørn Lomborg var på finansloven, og hvor ignorance overfor den snarlige klimaapokalypse var alment acceptabel.

Dengang var lufthavnen et magisk sted. Vi skammer os lidt over at sige det, mens det synes vi faktisk stadig, den kan være.

Lufthavnen er en gigantisk myreture fuld af forventninger, travlhed, farvelkys og gensynskram. Det er et sted, der emmer af nye eventyr, og hvor hele verden mødes på kryds og tværs – uden nogen tilsyneladende undrer sig over det bemærkelsesværdige i det. Lykken er at købe en pose duty free-slik, finde sig et centralt sted i dette internationale knudepunkt, og så begyndte at gætte på, hvem de forbipasserende er, hvor de kommer fra, og hvor de skal hen.

Vi går stærkt ind for flere togrejser, høje flyafgifter og færre ture til Mallorca, men lige i den her tid savner vi altså at stå der i lufthavnen. Måske skyldes det, at man lige nu ikke engang kan tage toget til Paris uden at være i overhængende smittefare. Ja, og her taler vi altså om byen Paris i Lemvig Kommune, Jylland. Ikke den franske hovedstad, for det er da helt udelukket.

I dag har luftfartsselskabet SAS varslet fyringer af 5.000 ansatte. Dels fordi SAS ikke flyver lige nu (ud over nogle få indenrigsrejser), men også fordi de forventer en stor nedgang i antallet af flyvninger, når alt det her er ”overstået.”

Måske er der slet ikke noget ”overstået.” Og selv hvis der er, så er det i hvert fald ikke lige rundt om hjørnet. SAS-fyringerne er et varsel om, at vi kommer til at skulle opleve verden på en anden måde og i et andet tempo, end vi er vant til. Hvis ikke på grund af corona, så på grund af klima. Det betyder også, at vi bliver nødt til at finde en substitut for lufthavnens magi.
 

Farvel, Arnold

De åbenlyse kandidater er selvfølgelig togstationer, busterminale og deslige. Men de er i høj grad også utilgængelige lige nu på grund af den forbandede virus. Hvis du akut har brug for at opleve lufthavnens følelse af frihed og ubegrænsede rejsemuligheder, så er der kun en mulighed: boghandlen.

Ligesom lufthavnen er boghandlen en samling af porte til alverdens verdener. Her kan du købe rejser til J.R.R. Tolkiens Midgård, til Mikhail Bulgakovs Moskva og til Franz Kafkas mørke sind. Men du behøver ikke engang købe noget. Du kan også bare stå lidt i butikken og lade dig overvælde af de uendelige muligheder. Eller snage i de andres bogvalg, og gentage legen fra lufthavnen: Hvem er de andre kunder, hvor kommer de fra, og hvilken bog er de mon ved at købe?

Bogen er det isolerede menneskes eneste vej ud i verden. Det kan en pandemi ikke tage fra os. Men den har da tænkt sig at prøve. I går måtte boghandelkæden Arnold Busck kaste håndklædet i ringen. Alle deres butikker lukker, og kæden har indgivet en konkursbegæring. Sagen er meget lig SAS: Arnold Busck havde i forvejen en skrantende økonomi, men det var COVID-19, der gav dem dødsstødet.

Det er sørgeligt. For modsat mange andre kæder gjorde Arnold Busck en dyd ud af ikke kun at have den mest populære litteratur på hylderne, og dermed var de garanten for, at man også kunne få fat i den mere smalle litteratur på landets hovedgader.

Det var den blanding af bang-krimier og knækprosa, der gav Arnold Busck en fantastisk lufthavnsfølelse. Den følelse får man ikke, når man shopper bøger på nettet. Det er derfor de fysiske boghandlere er så vigtige, og det er derfor, vi sukker, siger ”farvel, Arnold” og konstaterer, at i dag er en rigtig dårlig dag for de rejsende. /Andreas T. Kønig
 

Døgneren


SAS vil fyre 5.000 medarbejdere. Det skandinaviske luftfartsselskab varsler, at de vil afskedige knap hver anden ansatte i selskabet. I Danmark bliver i alt 1.700 personer fyret. SAS’ økonomi er hårdt ramt af coronakrisen, og lige nu flyver luftfartsselskabet kun enkelte indenrigsflyvninger i de nordiske lande. Hvis efterspørgslen kommer hurtigt tilbage, er SAS klar til at annullere nogle af fyringerne.


Arnold Busck indgiver konkursbegæring. Den store danske boghandelkæde har lukket alle sine butikker. Arnold Busck er blevet hårdt ramt af coronakrisen, og kæden havde i forvejen en dårlig økonomi. I en pressemeddelelse skriver de: ”Likviditeten er sluppet op. Så kort kan det siges. Covid-19-nedlukningen har gjort det umuligt at holde virksomheden kørende.”


Flere indvandrere og efterkommere stemmer. En ny kortlægning af valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019 viser, at valgdeltagelsen for indvandrere er steget med 4,4 procentpoint, mens den for efterkommerne er steget med 10,9 procentpoint. Det skriver Politiken. Professor Kasper Møller Hansen, der står bag undersøgelsen, peger på, at det måske skyldes en trodsreaktion mod den indvandrerkritiske højrefløj.


Mere vold i hjemmet under corona-nedlukningen. En stor andel af verdens befolkning er isoleret derhjemme grundet corona, og det har ført til en global stigning i tilfælde af vold i hjemmet. Et nyt FN-studie anslår, at voldstilfælde i hjemmet vil stige med ca. 20 pct. over den tre måneder lange nedlukningsperiode. Hver gang nedlukningen forlænges med 3 måneder, kan man forvente 15 mio. flere voldstilfælde.


Rigmand sigtet for drab på hustru. Tom Hagen, der er en af Norges rigeste mænd, er blevet pågrebet og sigtet for at have dræbt sin kone. Det oplyser norsk politi i dag på et pressemøde. Anne-Elisabeth Hagen forsvandt i oktober 2018, og længe troede man, at der var tale om en kidnapning og afpresning. Men politiet siger i dag, at sagen ser ud til at have båret præg af ”planlagt vildledning.”
 

Nyhedsanalysen

Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix

Protester i USA: Græsrod eller kunstgræs?

Billederne er chokerende nok i sig selv: Forargede amerikanere, der med flag og fuldautomatiske rifler demonstrerer i flok mod corona-nedlukningen. Op mod hundredvis af mennesker, der stimler sammen uden hensigter om at holde afstand. Har de da ikke noget samfundssind? Har de definitivt tabt sutten derovre i Guds eget land? Både og. Heldigvis er rygterne om den amerikanske galskab mestendels overdrevne.

De sidste par uger har delstater som Michigan, Wisconsin, Pennsylvania, Californien, Texas, Florida og Colorado i varierende omfang set en opblomstring af protestaktioner, der har haft til formål at agitere for en genåbning af økonomien. Størstedelen af de demonstrerende har åbenlyst støttet præsident Donald Trump, alt imens de har kritiseret den pågældende guvernør, der har indført diverse tiltag og restriktioner, der har skullet begrænse spredningen af COVID-19. I mange af de delstater, hvor protesterne er opstået, er guvernøren medlem af Det demokratiske parti. Og det er her, det hele bliver lidt speget.

Visse dele af de såkaldte ”anti-lockdown protests” ser unægteligt ud til at være opstået på græsrodsagtig vis, hvor konspirationsteoretikere, frihedselskere, alt-rightere og Trump-vælgere (og ofte alle dele på én gang) er fundet sammen i én uskøn fælles front mod (mere eller mindre) drakoniske anti-corona-tiltag. Men meget peger på, at den spirende bevægelse samtidig bliver hjulpet frem af Trump-sympatiserende interesseorganisationer. Fænomenet kendes som astroturfing (AstroTurf er en amerikansk kunstgræsproducent): Pengestærke organisationer giver deres budskaber troværdighed ved at opbygge en bevægelse, der til forveksling ligner en ”ægte” græsrodsbevægelse.
 

En smittende folkestemning?

I Michigan, hvor nogle af de mest markante ”anti-lockdown”-protester har fundet sted, har gruppen Michigan Conservative Coalition eksempelvis vist sig som en af de afgørende organisatorer. En af gruppens medstiftere var Meshawn Maddock, der sidder i rådgivningskomitéen for Trump-kampagnen ”Women for Trump”. Andre steder har interesseorganisationen FreedomWorks, der ligeledes har forbindelser til Trump-administrationen, forsøgt at fremme demonstranternes sag.

Meningsmålinger viser, at der er stor opbakning til de mange social distancing-tiltag, der er blevet indført i USA – selv blandt republikanere. USA er fortsat det land i verden, der er hårdest ramt af COVID-19, og situationens alvor ser ud til at være gået op for størstedelen af befolkningen. De Stars and Stripes-viftende demonstranter udgør dermed blot en lille minoritet, men er i konservativt-orienterede medier som Fox News blevet blæst op til at være et symptom på en mere markant folkestemning. Og netop den vinkel har fået yderligere vind i sejlene af Donald Trumps nu notoriske tweets, hvor han øjensynligt bakker op om demonstrationerne.

Trump-fløjen synes at satse på, at man ved hjælp af astroturfing og andre ufine metoder kan forvandle vreden fra den mest gakkede del af Trumps vælgerkorps til en larmende og folkelig kritik af Demokraterne i mange af de svingstater, der formodentlig vil vise sig afgørende ved præsidentvalget i november – herunder Michigan. Men det må siges at være en noget dubiøs valgkampsstrategi. Dels forudsætter den, at demonstrationerne rent faktisk vokser sig større, så magtkritikken kan opnå en højere grad af troværdighed. Dels forudsætter den, at coronavirussen ikke rammer de givne delstater for hårdt, for i så fald vil guvernørernes lock-down-politikker komme til at virke (endnu mere) berettigede. Og noget siger os, at massedemonstrationer uden hensyntagen til afstand og smittebegrænsning er en ret dårlig måde at opnå nogen af delene på. /David Dragsted
 

Det bedste vi har set

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Intet andet liv

I weekenden gik den svenske forfatter Per Olov Enquist bort. Han skrev bøger som Legionärerna, Livläkarens besök og Ett annat liv, ligesom han også var med til at skrive filmmanuskriptet til den Oscar-vindende film Pelle Erobreren. Skulle man være i tvivl om, hvor meget han betød for det litterære liv i Sverige, så læs blot denne afsked fra den svenske konge: ”En av vår tids stora svenska författare och dramatiker har gått ur tiden. Han har i sina böcker och pjäser skildrat avgörande skeden i vårt lands historia, men också vad det är att vara människa.” Vi har gravet et gammelt interview fra 2009 frem, hvor Suzanne Brøgger interviewer Per Olov Enquist om karrieren, kunsten og de indre dæmoner. Også i dag er det fremragende.
 

Cris Toala Olivares/Reuters/Ritzau Scanpix

Tulipan-boblen er bristet

Coronakrisen har ikke været god for meget, men den har da været et interessant indblik i, hvordan den moderne globale økonomi fungerer. Markederne er sammenflettede, forsyningskæderne er skrøbelige, og derfor er flere sektorer, end man skulle tro, hårdt ramt af sygdommen. Tag bare blomster. Det er en milliardindustri af et global-kapitalistisk mirakel. Stængler sendes fra Afrika, Sydamerika og Mellemøsten til Holland, hvor de sælges på auktion. Herefter sendes de videre ud til blomsterbutikker og supermarkeder i hele verden. Men nu vil ingen købe blomster, fx fordi bryllupper er aflyst, og det har store konsekvenser for farmeren i Afrika, auktionarius i Holland og butikken i Danmark. Bloomberg har skrevet en fed artikel, hvor man lærer meget – både om den (for os) ukendte blomsterbranche og om coronakrisens indvirkning på vores økonomi.
 

Skærmbillede/The Atlantic

Personerne bag Donald Trump

Hvis Donald Trumps udtalelser er et biluheld, så sidder hele verden fast i en glokø. Det er svært ikke at kigge, når præsidenten klovner rundt i det, men måske skulle man i stedet kigge bag ham. For de mange grimasser bag hans ryg sætter for alvor hans ord i kontekst, og måske fortæller de faktisk mere, end præsidentens udtalelser gør. The Atlantic har lavet en fantastisk kortfilm med personerne bag Donald Trump (altså bogstaveligt talt) .
 

Et sidste ord

Koncertfilmen ”Stop Making Sense” med bandet Talking Heads er den bedste koncertfilm, der nogensinde er blevet lavet. Det er grund nok til at se den med det samme. Men der er også en anden grund. Forsanger David Byrnes lækre dansetrin gør den nemlig til det perfekte træningsprogram under corona.
 




Nyhedsbrevet er skrevet til dig, der abonnerer på Føljeton.

Du kan skrive dig op til Føljeton her

Og du kan afmelde vores mails her

Føljeton, Dyrkøb 7, København K, 1166 Denmark
Føljeton, 2020