Copy
View this email in your browser


NU PÅ TORSDAG:
Torsdagsbar med tema


Torsdag den 25/8 kl. 16-17.30 SPOR 3

 

 

Vi skal til det igen, mødes over en kølig øl eller vand ved Lejre Erhvervsforums TORSDAGSBAR som afholdes i Iværksætterhuset SPOR 3 i Lejre. Det foregår allerede på torsdag - kom glad og tag din gode ven med. Ingen tilmelding, alle er velkomne. 
Vi holder af at krydre begivenheden med et spændende tema som fx ginsmagning eller tema om et interessant emne. Denne gang er vi så heldige at få besøg af Nis Sørensen fra Sanselig Healing, som vil fortælle om da hans liv tog en U-vending for ca. 10 år siden og gik fra at være international it-konsulent til healer. En forvandling, ændring af livsværdier, syn og identitet. Kom og bliv beriget af Nis’ spændende fortælling.

PÅ GENSYN  :)


 


Grøn omstilling lykkes bedst med partnerskaber

 

Tirsdag den 13/9 kl. 19-21 på SPOR 3 i Lejre 

 

Som en del af Lejre Kommunes Klimauger 3.-17. september inviteres til givtigt møde om grøn omstilling og partnerskaber.
Bæredygtig udvikling og grøn omstilling bliver et endnu større fokus for virksomhederne.
Jacob Skou Lopez Gøtterup (civilingeniør i miljøteknologi, erfaring fra rådgiverbranchen) deler her ud af sin viden og perspektiver på, hvordan man som virksomhed kan forbedre sin konkurrenceevne med grøn omstilling og deler ud af gode råd til at danne partnerskaber på tværs af interessenter og leverandører i værdikæden. Ligeledes gives bud på hvordan man bevarer/bliver en attraktiv arbejdsplads for de nye talenter som brænder for grøn omstilling (rekruttering) og bliver en attraktiv samarbejdspartner som B2B virksomhed og vækst af B2B salg. Jacob er i øvrigt medstifter af Crowdlending-platformen Makari for bæredygtige projekter, der sætter folk i stand til at skabe positive forandringer sammen. 
Et medlem vil dele sin historie og erfaringer om ideudvikling, ansøgningsproces og tilskud af LAGmidler fra sidste pulje periode. 
Kommercielle partnerskaber kan nemt analyseres og vurderes ved brug af et par simple modeller, som Alice Nielsen gennemgår.


TILMELDING NØDVENDIG og senest søndag d. 11/9 - klik HER

 
 

 

LAG-ORDNINGEN har til formål at bidrage til udviklingen af lokalsamfundet. Der sker ved at støtte projekter, der både kan være erhvervsrelaterede eller almennyttige.

Hvad er en LAG? En lokal aktionsgruppe er en forening med repræsentanter for offentlige og private lokale socioøkonomiske interesser, hvor ingen enkelt interessegruppe alene må have kontrol over beslutningstagningen. De private inddeles ofte i Borgere, Foreninger og Virksomheder. Alle fastboende over 15 år indenfor LAG’ens geografi, kan være medlem af foreningen. Det koster ikke noget at være medlem.

 


Ny bogføringslov - infomøde

 

Mandag den 26/9 kl. 16-18 SPOR 3, Lejre


En ny bogføringslov er vedtaget i maj 2022. De væsentligste elementer i loven er krav om digital bogføring og digital opbevaring af bogføring og bilag. De væsentligste digitaliseringskrav forventes at træde i kraft fra januar 2024. Det anbefales at man allerede nu sætter sig ind i de nye regler og overvejer, hvordan man når i mål med at leve op til de nye regler.

Vi har inviteret revisor Carsten Johnsen, Beierholm Roskilde, som vil informere om den nye lovgivning. Oplægget laves sammen med Beierholms leder af Outsourcing, Natalia Kanstrup. Der vil være tid og plads til alle vores (gode) spørgsmål.

TILMELDING: HER



        


Brug dit nyhedsbrev!


Fra medlem til medlem - benyt dig af spalteplads og få bragt nyheder, gode budskaber og tilbud ud til dine kollegaer via vores nyhedsbrev.
Henvend dig til Sidse F. Juncker i sekretariatet og hør nærmere på tlf. 28 40 61 03 / info@lejre-erhvervsforum.dk

 

 



Læs mere om Lejre Erhvervsforum her






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Lejre Erhvervsforum · Munkholmvej 380 · Rye · Kirke Såby 4060 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp