Copy
View this email in your browser

Indkaldelse til Lejre Erhvervsforums generalforsamling

 

Onsdag den 26. maj 2021 klokken 19.30 afholder erhvervsforeningen ordinær generalforsamling
Sted: Orehøjvej 23, Gl. Lejre

 

Hermed indkaldelse til generalforsamling, som håbet med fysisk fremmøde. Grundet corona og afstandskrav er TILMELDING NØDVENDIG denne gang, af samme grund kan kun en person pr medlem tilmeldes, og middag udelades. CORONAPAS SAMT MUNDBIND PÅKRÆVES.
Læs generalforsamlingens dagsorden og program HER

 


TILMELDING:
Skriv til Sidse Juncker i sekretariatet på info@lejre-erhvervsforum.dk

SENEST ONSDAG DEN 19. MAJ


 

Må vi besøge din virksomhed?

 

Borgmester Carsten Rasmussen og erhvervschef Nynne Friis har genoptaget deres fælles besøg hos lokale virksomheder i takt med at genåbningen har givet mulighed for det. Hvis du og din virksomhed har noget på hjerte, vil vi også gerne besøge dig.

 

Anledningen behøver ikke at være noget særligt - alle virksomheder i kommunen, lige fra den mindste til den største, har nemlig mulighed for at få et besøg. Besøgene er ganske uformelle, men byder alle på en god og åben dialog om både det, der går godt, og det, der kan blive bedre. ”Det er altid inspirerende at besøge de lokale virksomheder. Det giver fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rør sig og hvad der efterspørges – både af den enkelte virksomhed, af branchen og af virksomhederne i et givent område af kommunen. Det er ofte meget konkret, og dermed har vi mulighed for at gå hjem og handle, og gøre en forskel,” fortæller borgmester Carsten Rasmussen.
 
Kunne du tænke dig at få besøg, så ring til erhvervschef Nynne Friis på 40 33 74 76 og lav en aftale.

 

Virksomhedernes byggeprojekter
har høj prioritet

 

Der er gang i byggeriet, også hos virksomhederne i Lejre Kommune. Trods travlheden var sagsbehandlingstiden i Lejre Kommune igen i 2020 blandt de hurtigste i regionen, og væsentligt hurtigere end landsgennemsnittet. Ud over hurtige sagsbehandlingstider tilbyder Lejre Kommune forhåndsdialog om virksomheders byggesager, sådan at de får søgt om de rigtige tilladelser i den rigtige rækkefølge og får tilknyttet én fast kontaktperson til deres sag. Det er effektivt for virksomhederne og giver også en bedre serviceoplevelse.
 
”Det er virkelig vigtigt for virksomhederne, at de hurtigt kan komme i gang med at bygge, når de får brug for nye kontorpladser eller en ny lagerhal. Og det, der er vigtigt for erhvervslivet, er også vigtigt for kommunen. Derfor har vi stort fokus på at hjælpe virksomhederne med at komme så hurtigt som muligt fra tegning til bygning”, siger borgmester Carsten Rasmussen, Lejre Kommune.

 

Du kan læse mere om sagsbehandlingstiderne og tilbuddet om forhåndsdialog på Lejre Kommunes hjemmeside, eller ringe til erhvervschef Nynne Friis på 40 33 74 76 hvis du vil vide mere.

 

 


Læs mere om Lejre Erhvervsforum her






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Lejre Erhvervsforum · Munkholmvej 380 · Rye · Kirke Såby 4060 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp