Generalforsamlingen 2018

Den siddende bestyrelse blev genvalgt bortset fra Niels-Simon Larsen og Jon Seemann Pedersen, som ikke ønskede genvalg, og Toke Ernstsen, som tidligere er udtrådt af bestyrelsen. Derudover blev fire nye medlemmer indvalgt: Martin Bruun Michaelsen, Andreas Mortensen, Marianne Hammelboe og Olaf Zinck.

Dorte Kolding ønskede ikke at fortsætte som formand, så på et efterfølgende bestyrelsesmøde blev posterne fordelt således: Formand og sekretær: Helle Wisbech, næstformand: Søren Skogstad Nielsen, og kasserer: Jens Wamsler.

Desuden fortsætter Karsten Lieberkind som international sekretær og Michael Husen som webmaster og redaktør af nyhedsbrevet.

Referatet af generalforsamlingen kan ses her: http://basisindkomst.dk/2018-generalforsamling/

Årsberetningen for 2017 kan ses her: http://basisindkomst.dk/2018-beretning/

Årsmødet 2018 - Jørn Loftager: Udsigten til borgerløn i Danmark

Ved BIEN Danmarks årsmøde 17. marts 2018 holdt Jørn Loftager et foredrag med titlen: Udsigten til Borgerløn i Danmark. Jørn Loftager er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og har i mange år forsket og skrevet om borgerløn/basisindkomst.

Anledningen til foredraget var denne kronik af Jørn Loftager i Information 27. oktober 2017: Intet tyder på, at borgerløn vil få folk til at blive liggende på sofaen. (kun for abonnenter)

Læs Helle Wisbechs referat af foredraget på BIEN Danmarks hjemmeside: http://basisindkomst.dk/udsigten-til-borgerloen-i-danmark/

Powerpoints fra foredraget kan ses her: Udsigten til Borgerløn i Danmark.

Kortfattet referat fra grupperne kan læses her.

Jørn Loftager henviste under foredraget til sin bog Politisk offentlighed og demokrati i Danmark. Bogen kan downloades gratis som e-bog (eller købes som fysisk bog) her: https://unipress.dk/udgivelser/p/politisk-offentlighed-og-demokrati-i-danmark/
 

Så kom Oprøret fra Midten til Borgen

Alternativet inviterede 15. marts 2018 til konference om borgerløn eller UBI (Ubetinget Basis Indkomst), som det også hedder, hvilket var en mulighed for mig til at betræde de bonede gulve (husker ikke, om de var det) på Christiansborg for første gang.

Alternativet er det første parti, som gør borgerløn til en del af deres partiprogram. Og med lidt god vilje kan man vel godt sige, at Alternativet er fra midten. Jeg læste i efteråret, mens kommune- og regionsvalget var på sit højeste, en kommentar fra et nyt medlem af Alternativet. Han begrundede, hvorfor han havde valgt at melde sig ind i Alternativet, med udgangspunkt i Alternativets værdier og dogmer. Disse definerede efter hans mening (og egentlig også min mening), at Alternativet er det eneste virkeligt socialdemokratiske parti - mere socialt og mere demokratisk end Socialdemokratiet. Derudover er Alternativet som udgangspunkt imod enhver form for blokpolitik og kan altså lige så godt samarbejde med venstrefløj som med højrefløj, så længe de ikke skal gå på kompromis med deres overbevisning og værdisæt. Altså oprør fra midten (reference til bogen Oprør fra midten, som i 1978 satte borgerløn på dagsordenen).

Konferencens præmis var ikke sivet helt ind hos mig, og jeg opfattede, at flere var forbavsede over, at vi ikke skulle diskutere begrundelser for indførsel af borgerløn og slet ikke skulle finde finansiering. Derimod skulle vi lade som om, at borgerlønnen allerede var indført. Alle kommentarer og mundtlige fremlæggelser skulle præsenteres, som ”Nu da borgerlønnen er blevet indført i Danmark, så ser mit liv sådan ud………..”. Det var en svær øvelse for mange og ville også have været det for mig, hvilket betød, at jeg ikke bad om ordet en eneste gang. Der er dog ikke nogen, der er blevet snydt af den grund, da jeg et langt stykke ad vejen kunne tilslutte mig de fleste af de synspunkter, der blev fremført. Der var eksempelvis;

• En sociolog (jeg husker ikke navnet), som på bedste vis gav et billede af, hvor meget tid han og hans kone nu havde til at prioritere deres ressourcer til familiens bedste. At modtage borgerløn havde sat dem i stand til at leve livet i det tempo, som var godt for dem og samtidig blive den dårlige samvittighed kvit. Den samvittighed, der i dag (uden UBI) fortæller os, at hvis ikke vi løber spidsrod de fleste af døgnets timer, eller hvis vi modtager offentlige ydelser, så er vi ikke mønsterborgere.
• Der var digteren Henrik Nordbrandt, som fortalte om livet som kunstner, hvor man er afhængig af stipendier m.m. og hvor glad han ville have været for at få borgerløn og dermed slippe fri af den føromtalte kollektive dårlige samvittighed.

Heldigvis var det ikke alle, der overholdt konferencens præmis, for så havde vi ikke fået førstehåndsfortællinger fra tre langtidsledige fra Kalundborg Kommune, hvor man inden for de nuværende givne rammer har kunnet indføre kontanthjælp uden modkrav. Næsten en borgerløn. Det var godt at høre, hvordan disse mennesker var kommet i gang med deres liv igen og havde fået kræfter til at vælge det, der er rigtigt for dem i stedet for at blive sendt på tvangsarbejde eller lignende, for at gøre sig fortjent til at modtage penge fra det offentlige.

Af andre talere skal nævnes;

• Dennis Kristensen, Forbundsformand for FOA og
• Bente Sorgenfrey, fra FTF

Som repræsentanter for fagbevægelsen afviste de ikke Borgerløn og mente stadig, at der var plads til dem, nu hvor borgerlønnen er indført. De skal så blot forhandle om det, der ligger over ”mindstelønnen”, som man jo godt kunne kalde borgerlønnen.

En af deltagerne fremførte, at borgerløn for ham ikke havde noget med løn at gøre, så hvorfor kalde det borgerløn? Det var mere en rettighed på linje med øvrige menneskerettigheder, og derfor synes han at UBI (Universel Basis Indkomst) er en meget mere dækkende betegnelse.

Louise Haag (professor ved Universitetet i York), viste en del statistikker, ud fra hvilke hun samlet set konkluderede, at det ikke ville give problemer for Danmark at indføre UBI i den nuværende sociale struktur. Vi behøvede ikke at vente på en skattereform eller en socialreform, da disse elementer blot er med til at udsætte indførslen af UBI. Det er muligt, at hun har ret, dog er jeg personligt af den mening, at hvis UBI skal have en reel chance for at overleve og ikke kun være en lappeløsning, så skal vi have indførslen koblet sammen med en skattereform.

I mellemtiden skal vi reformere os selv og underbygge en udvikling, hvor det er naturligt at respektere og tage hensyn til sine medborgere, uanset deres evne til at bidrage til fællesskabet. Vi skal fremelske viljen til at ville deltage, ved at inkludere i stedet for at ekskludere. En accept af mangfoldighed og det faktum, at vi alle bidrager på hver vores måde og at vi alle vil bidrage mere, når livet og respekten for livet er en naturlig indgangsvinkel til løsningen af enhver uenighed.Konferencen var holdt i en positiv ånd, og de fleste legede med på grundpræmissen, hvilket vi også viste ved at acceptere at glæde og ros skulle vises med jazzhænder viftende i luften i stedet for med klap. Det var svært, for når noget er godt, så skal der larmes lidt, så alle kan høre det.

Marianne Hammelboe
 

Konference på Arbejdermuseet: Når arbejdet bliver usikkert

Torsdag den 22 marts 2018 afholdt Selskabet for Arbejderhistorie (SFAH) og Arbejdermuseet en konference om det prekære arbejdsliv med titlen ’Når arbejdet bliver usikkert – før, nu og i fremtiden’. Konferencen tog udgangspunkt i begrebet prekariatet, en sammentrækning af ’prekær’ og ’proletariat’, et begreb som Professor Guy Standing er forfatter bag, og som han mener skaber en bedre ramme for at forstå de nuværende problematikker på arbejdsmarkedet, da klassekampen, ifølge Standing, ikke længere skal forstås som kampen mellem arbejdstagere og ejerne af produktionsmidlerne. Derimod ser Standing en ny bred skare af arbejdere ansat under ustabile, usikre, og temporære forhold, hvis udgangspunkt i dag er en kamp for mere stabile arbejdsvilkår.

Et sådan begreb skal netop rammesætte de seneste års tendenser på arbejdsmarkederne rundt omkring i verden, hvor flere og flere bliver ansat under de førnævnte ’atypiske’ vilkår, med hvilke ansvaret i højere grad bliver flyttet over på arbejdstagerne. Noget som både jord- og betonarbejderen, immigranten, praktikanten og den eksterne lektor får at mærke på egen krop i disse år.

I en fyldt sal midt under historiens vingesus var der derfor gode betingelser for at forstå, diskutere og komme med forslag til disse arbejdsmarkedstendenser. Konferencen var bygget op således, at to keynote speeches (med efterfølgende debat) blev holdt i fællessalen, imens en række oplæg blev holdt imellem disse. Heriblandt BIEN Danmarks egen Erik Christensen, som med udgangspunkt i sin nye bog På vej til borgerløn gav et kærkomment og alternativt indspark til de problemer og muligheder, der opstår, når arbejdet bliver usikkert.

Den første keynote speaker var etnolog Niels Jul Nielsen, der med et interessant historisk perspektiv eksemplificerede, hvordan fagbevægelsen før i tiden havde hjulpet arbejdere ud af usikre ansættelsesforhold. Ved at lave en historisk parallel fra 1800-tallet til i dag viste Niels Jul Nielsen, hvordan globaliseringen har haft betydning for, at der i dag kan siges at være ligheder mellem det nuværende arbejdsmarked og tidligere tiders. En analyse, der efterspurgte, at fagbevægelsen måtte være bedre til at skabe en fortælling og fundament for samhørighed og enhed blandt en ny global arbejderbevægelse.

Efter oplægget og den efterfølgende debat ved dr.phil. Knud Knudsen, måtte den fyldte sal vælge imellem en række oplæg. I salen hos Erik Christensen havde en række nysgerrige sjæle vovet pelsen, og med vanlig ro og spidsfindighed fik Christensen forklaret de mange forskellige modeller, borgerløn repræsenterer, hvordan en gradvis borgerløn kunne se ud, og forklaret, at borgerløn ikke blot skal ses som en modernisering af den nuværende velfærdspolitik, men også som et politisk våben til at indgyde håb i stedet for frygt.

Den anden keynote speech blev holdt af en veltalende Guy Standing, der langede ud efter en dansk fagforeningsbevægelse, der ikke har formået at forstå, hvordan udviklingen i arbejdsmarkedet kræver nye metoder til at bekæmpe de prekære omstændigheder. Standing beskyldte blandt andet fagbevægelsen for at være fastgroet i en bestemt socialdemokratisk arbejderlogik, som forhindrede dem i at forstå arbejderbevægelsen som andet end arbejdere, og hermed både undså sig kontanthjælpsmodtagere og studerende, mennesker som også tilhører prekariatet. Som kommentator var CEVEA’s direktør Kristian Weise, som på trods af både at have baggrund i Socialdemokratiet og fagbevægelsen, havde store roser til Guy Standing, om end han ”ikke kunne se borgerløn som en mulighed, så længe det nuværende kontanthjælpssystem betalte en højere sats end en potential borgerløn”. Interessant er det dog, at Kristian Weise som udgangspunkt ikke var negativ over for at tænke i alternative våben mod arbejdsmarkedets nuværende problematikker.

Efter keynoten var der tid til sandwich og en kop kaffe, inden salen på ny skulle ud og vælge mellem de mange forskellige oplæg. Ét af disse oplæg stod tillidsrepræsentant i Skibsværftsarbejdernes Forbund Irene Odgaard for, som med afsæt i parolen ”arbejdskraft er ikke en vare” så fagforeningen som en fortsat stærk institution, der skulle blive ved med at bekæmpe et globalt arbejdsmarked og sikre sig en humanitær tilgang til arbejderbevægelsen.

Konferencen sluttede kl. 17.15 med efterfølgende reception.

Konferenceprogrammet kan ses her: https://www.arbejdermuseet.dk/arrangement/konference-naar-arbejdet-usikkert/

Andreas K. Mortensen

Konference Landdistrikter

Konferencens formål var at sætte fokus på, hvordan fællesskabsøkonomier skaber lokal udvikling i landdistrikterne i form af arbejdspladser, salg af produkter, øget fællesskabsfølelse og solidaritet, og hvilke perspektiver, der er for fremtiden.

Hvorfor deltog vi fra BIEN Danmark i den konference?

Når vi taler om tre fortællinger, en teknokratisk, en velfærdsfremmende og en grøn, som motiverende for forskellige grupperinger til at tænke på borgerløn som en turbine for et fremtidigt samfund, sætter denne konference tingene i et grønt perspektiv. Ville den kunne inspirere os til at berige den grønne fortælling? Og hvordan kan den udvikle sig, når vi kobler elementer som alternativ energi, nulvækst, fællesøkonomi, fælleseje, decentralisering, frivilligt arbejde og engagement for alle i et blomstrende civilsamfund sammen?

Indholdet

Programmet var sammensat af præsentation af forskningsresultater af Center for Landdistriktsudvikling om fællesskabers betydning for udvikling af lokalområder, nemlig Thorupstrand Kystfiskerlaug og Hertha Levefællesskab. Derefter hørte vi om de andelsejede lokale Brugser og om Thiese Mejeri. Efter et politisk indlæg ved Pelle Dragsted, Enhedslisten, var der paneldebat om emnet, både konkret og overordnet. Tor Nørretranders sluttede af med et causeri om fællesskaber og deres betydning for vores liv og samfund.

Vi hørte undervejs om de nye aktieselskaber, der opkøber gårde, som de lejer ud til unge landmænd, der på den måde slipper for en uoverstigelig gældsbyrde. Andelsfonde skyder op til gavn for grøn vækst, lokale køber kroer og købmandsbutikker, børnehaver opretholdes imod alle odds. Forfaldne huse købes af lokale fonde, der istandsætter og udlejer. Andelstanken i moderne skikkelse lever fortsat. ”Det, der kommer nedefra, det skal vokse”, var også et slogan, der karakteriserede de mange succeshistorier.

Efter de spændende fortællinger om udvikling af vellykkede projekter kom Pelle Dragsteds politiske bud på, hvordan iværksætteri i selvorganiserende fællesejede virksomheder er vejen frem til større glæde og fremgang i alle dele af landet. Han talte om ”Den demokratiske erhvervssektor”, som også indbefatter socioøkonomiske virksomheder, som har fremgang i EU, men tilbagegang i Danmark.

Tor Nørretranders fik i sit afsluttende indlæg kanoniseret et citat af en almindelig frivilligs svar på, hvorfor hun var frivillig: ”Vi skaber et sammenhold af en anden verden”. Det sammenhold, der skaber et lokalt kredsløb både i form af varer og menneskelige energier, er ifølge TN den dynamik, der skal til for at løse klimakrisen og gøre verden tilgængelig og skøn for de kommende generationer.

Har vi en ny andelsbevægelse?

Konferencen bekræftede, at fundamentet til den moderne andelsbevægelse i Danmark allerede er støbt. Realisering af nye grønne, kooperativer, arbejds- og leveformer er mulig, hvis de skabes fra bunden i lokale fællesskaber og bæres frem af dem, der har skoene på. Selvfølgelig skal mulighederne være der fra politisk hold. Mange af deltagerne gav udtryk for, at de ofte blev bremset af lovgivning og indviklede paragraffer, så der er brug for, at man fra Christiansborg går ind og understøtter udviklingen. Alligevel fik man tydeligt demonstreret, at meget kan lade sig gøre gennem lokale ildsjæles begejstrede initiativer. Det er imidlertid altafgørende, at de får den brede, lokale befolkning med sig, så alle bidrager og får ejerskab til de nye tiltag.

Men hvad har det med UBI at gøre?

Mine forventninger om at blive inspireret til at bidrage til borgerlønnens grønne fortælling blev i høj grad opfyldt. Under de fleste oplæg kom tanken til mig om, hvor meget en ubetinget basisindkomst ville kunne gøre gode projekter endnu bedre gennem længere tidsperspektiver og mobilisering af lokale kræfter. Konferencen gav stof til at arbejde videre med at få den grønne fortælling gjort levende.

Folkemødet på Bornholm 14. - 17. juni 2018

På Folkemødet 2018 har BIEN Danmark igen eget telt. Derfor kan vi stille med et righoldigt program på ikke mindre end 18 events. Vi har inviteret til debat med både tilhængere, skeptikere og modstandere af borgerløn. Strukturen bliver frisk og stram med 10 min. indlæg fra gæsten, 10 min. samtale med moderator og 10 min. debat med publikum. Lørdag eftermiddag inviterer vi alle gæster sammen til at deltage i en afsluttende paneldebat af en times varighed.

Programmet vil inden længe kunne ses på Folkemødets hjemmeside, her:
https://program.folkemoedet.dk/.

Vi glæder os til at se mange af jer og håber I vil bakke op om vores arrangementer til gavn for sagen INDFØRELSE AF BORGERLØN I DANMARK. Vores telt vil være placeret i Dancells Anlæg, telt A15.

BIEN Danmark på de sociale medier