Nyhedsbrev - 23. august 2019


International basisindkomstuge

Den 12. internationale basisindkomstuge løber af stablen d. 16. - 22. september 2019 (uge 38) . BIEN Danmark har planlagt følgende arrangementer:

I Svendborg Fremtidsfabrikken vil der tirsdag d. 17.09. kl. 9.00 være et åbent arrangement, hvor fællesskabet Flexwerker sammen med BIEN Danmark inviterer til en samtale om prekarisering af arbejdsmarkedet og om basisindkomst som en del af en bedre og mere demokratisk økonomisk struktur, et bedre grundlag for det fremtidige arbejdsmarked.
Vi gir morgenkaffen og et stykke brød til.

I Herning, på Herning Bibliotek, vil Dorte Kolding om torsdagen fra kl. 16-18 give de besøgende mulighed for en snak om basisindkomst.

I Ålborg vil der i løbet af ugen flere steder i byen blive uddelt flyers og blive debatteret af vores nye praktikant, Svend Hauekrog Christiansen, sammen med andre foreningsmedlemmer.

Der planlægges desuden i samme uge en workshop i Aalborg, som vil være åben for deltagelse for alle. Flere informationer vil blive lagt på vores facebook-side.

Den Internationale Basisindkomstsuge er rammesat af den globale BIEN-organisation.

Sommerkursuset på Vallekilde Højskole, uge 30 2019

I samarbejde med foreningen Gode Penge afholdt BIEN Danmark i slutningen af juli et sommerkursus på Vallekilde Højskole under titlen Fremtidens Samfund. Gode Penge har som primært formål at arbejde på indførelse af en pengereform, som vil fratage private banker deres ret til at skabe penge (via udlån) og vil gøre Nationalbanken til eneejer af pengeskabelsen i samfundet,

At arbejde med "Fremtiden" som tema, udsprang af foreningernes fælles ønske om at tage udgangspunkt i, hvad vi ønsker af fremtiden, og hvilke indikationer og mulighedsrum, der ligger i det nuværende samfund. Sommerkurset handlede altså ikke blot om basisindkomst og pengereformer, men også om den grønne omstilling, tomt arbejde, såvel som kvinders usete værdi for økonomien. Foruden morgensang, bålhygge, fodboldkamp og badeture naturligvis.

Søndag d. 21. juli troppede 26 mennesker op på Vallekilde Højskole i Vestsjælland, parat til en engageret uge med et meget varieret program. Fra BIEN´s side havde vi to indslag i ugen, samt deltagelse i den afsluttende debat. Tirsdag formiddag stod Helle Wisbech, formand for BIEN Danmark, for en præsentation af basisindkomst og debat om emnet, desuden et kort oplæg og efterfølgende gruppedebat om begrebet arbejde og deltagernes tanker om eget arbejdsliv og ønsker for fremtiden.

Onsdag formiddag var det Andreas K. Mortensen, også fra BIEN Danmarks bestyrelse, som holdt oplæg om tomt arbejde. Nogle siger vi arbejder for meget, nogle siger vi arbejder for lidt, og nogle siger, det ikke kan betale sig at arbejde. Med udgangspunkt i en gennemgang af arbejdets historie, spurgte Andreas, hvordan det kan være, at arbejde i stigende grad synes at blive altafgørende for vores eksistens, når mere og mere arbejde synes at virke overflødigt. Andreas’ oplæg kan i øvrigt findes på BIENs hjemmeside her.

Det var en spændende uge og eleverne gav udtryk for at gå oplivede derfra. Der henstår et evalueringsarbejde, som også skal give grundlag for BIEN Danmarks vurdering af, hvorvidt vi vil deltage i et højskoleforløb igen til næste sommer

Helle Wisbech
Rasmus Hougaard, Gode Penge og Helle Wisbech i den afsluttende debat sammen med Rune Wingård, og alle eleverne.
 

Folkemødet i Allinge 2019 i verdensmålenes tegn

Folkemødet havde i god tid annonceret, at det i år skulle handle om FN's 17 verdensmål. Det ser ud til, at der i de politiske partier er ret stor enighed om at arbejde hen imod målene. Diskussioner kommer til at gå på, på hvilken måde, man bedst når dem og i hvilken takt, det kan ske.

Det er en spændende udfordring at undersøge, om indførelse af borgerløn vil kunne fungere som en løftestang for indfrielse af målene.

Vi satte os for at tilrettelægge debatoplæggene, så de kunne komme omkring så mange som muligt af målene, og med lidt god vilje kan man sige, at alle mål blev berørt i et eller andet omfang.

Det løftede debatten hen i andre politikområder end selve borgerlønnen. Hvad skal der til ud over borgerløn for at føre samfundet i en mere retfærdig og bæredygtig retning? Hvordan kobler vi den grønne dagsorden med borgerløn? Hvilke produktionsformer kan sammen med borgerløn skabe et mere balanceret samfund? Kan vi stække væksten og samtidig få råd til borgerløn? Hvorfor kan vi ikke længere holde til at leve i et præstationssamfund, og hvad skal der til for at bremse det? Vil borgerløn globalt påvirke krig og konflikt? Selvfølgelig undgik vi ikke de klassiske spørgsmål, om det overhovedet kan lade sige gøre, hvor skal pengene komme fra, og hvad nu hvis folk vil holde op med at tage lønarbejde? Men vi fik i mange af debatterne sat borgerløn i relation til den tid, vi lever i og belyst, hvorvidt borgerløn vil bremse eller facilitere de sytten verdensmål.

Det blev også på den måde klart, at UBI ikke kan og skal stå alene, at UBI ikke er nogen mirakelkur for tidens syge tendenser. Idéen skal nødvendigvis integreres i skattepolitik, socialpolitik, ligestillingspolitik, arbejdsmarkedspolitik,  erhvervspolitik og klimapolitik. Det giver en bred debat, der spreder sig over hele det politiske spektrum.

Vi havde på forhånd for overskuelighedens skyld inddelt de 17 verdensmål i 5 hovedgrupper: Omfordeling af ressourcer, Det gode liv, Arbejdsmarked og produktion, Klima og miljø, Fredelig sameksistens. Jeg vil i det følgende prøve at opsamle nogle af de spørgsmål, der kom op i indlæg og debatter, og som relaterede til verdensmålene efter denne gruppering.


I. Omfordeling af ressourcer

1. Afskaf fattigdom

2. Stop Sult

Vi kan vel konstatere, at fattigdom i ulandene er noget andet end i Danmark. Men hvordan kan vi være med til at bekæmpe fattigdommen der? Finn Gemynthe foreslår ganske enkelt, at vi kunne ændre store dele af vores ulandsbistand til en direkte udbetaling til de enkelte borgere. Forsøget i Namibia viser, at kontante penge på månedsbasis i løbet at kort tid får en befolkning løftet ud af fattigdommens greb. Penge avler penge. Før var 76% under den officielle fattigdomsgrænse, efter forsøget var det 37%. Fejlernæringen faldt  fra 42% til 10%. Antallet af børn, der kom i skole, steg fra 40% til 90% og kriminaliteten faldt med 42%. Forsøget løb over to år. Tænk sig, hvilken udvikling, der kunne være sket, hvis det var blevet permanent.

Peter Westermann og Lisbeth Bech Poulsens forslag om en dansk ubetinget basisindkomst på 150.000 kr årligt minus skat, finansieret af skattestigninger i mellemgruppen og toppen, skat på finansielle transaktioner og på fortjenester ved boligsalg, vil afstedkomme en vis omfordeling og give et løft til dem, der i dag lever under fattigdomsgrænsen.  På den måde vil vi også få sat en stopper for den stigende ulighed.

Foreningen ”Gode Penge” arbejder for et mere stabilt økonomisk system og anbefaler en omlægning af bankvæsenet, så pengeskabelsen går tilbage fra bankerne til nationalbanken. Det bør være på plads før en eventuel indførelse af borgerløn.

Flere af debattørerne påpegede også, at man på sigt bør flytte skatten fra arbejde til andre kilder. Det vil betyde, at de arbejdsfrie indtægter må beskattes hårdere. Det vil også gøre det mere økonomisk attraktivt at have et lønarbejde.

 

II. Det gode liv

3. Sundhed og trivsel

4. Kvalitetsuddannelse

5. Ligestilling mellem kønnene

Lektor på RUC og forkvinde for Feministisk Forandring, Lise Lotte Hansen, forklarede, at man i feministisk økonomi har som grundantagelser, at sårbarhed er et menneskeligt vilkår, og vi derfor har brug for hinanden, at reproduktion er nødvendig for produktionen, og at fællesskaber er en uomgængelig menneskelig aktivitet. Derfor betragtes ubetinget basisindkomst som en solidarisk og fælleskabsfremmende ordning. Hun slog også til lyd for, at ubetinget basisindkomst vil kunne afhjælpe den usynlige omsorgskrise, vi har opbygget sideløbende med konkurrencestaten. Nu er de herskende værdier lønarbejde, pengeforbrug, konkurrence, selvoptimisme og personlig robusthed, hvorimod natur, fællesskaber, omsorg og sygdom er blevet nedprioriteret. Det resulterer i stressepidemi, som forstærkes af, at stress ses som den enkeltes ansvar.

LLH talte om et opgør med konkurrencestaten og en opprioritering af velfærdsstaten. Produktionen skal være kvalitativ i stedet for som nu kvantitativ.

Hun gav også udtryk for bekymring i forhold til, om omsorgsopgaverne i et borgerlønssamfund ville havne hos kvinderne, skabe A- og B-hold og gøre det svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter selvvalgt orlov og pauser.

Debatten gik også på ligeløn og kvinders deltagelse i de demokratiske fora. Der vil stadig være behov for at kæmpe for de klassiske ligestillingsmål om ligeløn, barsel og det reproduktive arbejde i hjemmet.

Den omsiggribende stressproblematik blev uddybet af Anders Petersen,  som er sociolog og lektor på AUC, hvor han forsker i stress.

Han fremkom med en kritik af og advarsel mod præstationssamfundet og diagnosekulturen. Især de unge 16-24 årige er hårdt ramt, fordi de hele tiden bliver udfordret på at sætte deres sociale status op. Både de unge og samfundet accepterer disse vilkår. På den måde producerer vi en masse outcastede unge.  Ansvaret placeres på individet. Vi afkræver personlige svar på strukturelle krav. Det går selvfølgelig ud over uddannelsesniveauet, at så mange unge knækker i starten af livet.

Til spørgsmålet om borgerløn så kan være et svar, siger AP, at han ser tanken som grobund for et validt alternativ, men at gennemførelse kræver momentum og en folkebevægelse.

Diskussionen bevægede sig derefter ind på, at ansvaret i endnu højere grad kan komme til at hvile på den enkelte, og at borgerløn måske vil lulle folk i søvn. Dertil kom der modsvar, der gik i retning af, at folk ikke vil arbejde mindre, men vil føle, at de får et bedre liv med mere mening, at mange pseudojob vil forsvinde, fordi folk ikke vil have dem, og arbejdsgiverne kan undgå at oprette dem, at folk, der tilhører prekariatet, vil få tilfredsstillende liv med gode pauser mellem opgaverne, uden at det giver dem økonomiske problemer og søvnløse nætter, når et projekt er gennemført. I stedet for at alt orienterer sig mod skabelse af kapital, vil den enkelte gå mere efter selvrealisering, og det vil gavne både individ og samfund.

Thomas P. Bojes oplæg fortsatte i det spor med at påpege, at borgerløn vil nedbringe forekomsten af stress og depression, fordi man vil få en bedre fordeling af arbejdet, at enhver vil kunne få en harmonisk tilbagetrækning, og at man kan indrette sig som børnefamilie uden stress. UBI er også svaret på den restriktive kontrol, der gør mennesker syge, og den vil løsne arbejdsmarkedets prekære vilkår, hvor ¼ af alle jobs er tidsbegrænsede.

UBI vil styrke civilsamfundet, fordi flere vil have overskud til at yde noget i lokalsamfundet. Økonomisk uafhængighed giver anerkendelse og værdighed, så flere vil være tilskyndet i at deltage i arbejdsliv og demokrati. Det vil, når alle har muligheden for at stå af ræset i kortere eller længere perioder, også øge sammenhængskraften.

 

III. Arbejdsmarked og produktion

8. Anstændige jobs og økonomisk vækst

9. Industriel innovation og infrastruktur

10. Mindre ulighed

12. Ansvarligt forbrug og produktion

Der blev snakket en del om, hvordan vi ser et kommende arbejdsmarked. Mange nævnte det uhensigtsmæssige i at beskatte arbejde, når det efterhånden bliver en mangelvare. Hellere skulle vi sørge for at dele det, der er. Ved at indføre borgerløn vil nogle være ok med deltid eller tidsbegrænsede opgaver. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at flytte skatten over på andre goder og især arbejdsfrie indtægter. Det var bl.a. Peter Westermann talsmand for. Han går også ind for at fremme tanken om kooperativer med fælleseje.

Robotterne skal vi bruge til at forsøde livet med, så alle får gavn af deres indsats. Det er et stærkt argument for at give folk borgerløn. Peter Westermann nævner, at vi kan leve som borgerne i det antikke Grækenland. De fik en sum penge for at lave ingenting, så de kunne møde op på torvet og tage del i samfundsdebatten. De havde så slaverne til at udføre det nødvendige arbejde. I dag har vi robotterne.

Det med at få penge for ikke at lave noget er også det, Finn Gemynthe taler for i ”Rigdom uden arbejde”.

Peter Westermann var også inde på, at den enkeltes ret til at sige nej til dårligt arbejde vil stille arbejdstagerne bedre i en forhandlingssituation. Alligevel mener han, at der vil være brug for fagbevægelsen både til at sikre kollektive løn- og arbejdsaftaler, men også til at tilbyde ekstra forsikring i tilfælde af ledighed. Det vil desuden styrke strejkeretten, da borgerløn vil fungere som en stor strejkekasse.

 

IV. Afværge klima- og miljøkatastrofen

6. Rent vand og sanitet

7. Bæredygtig energi

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

13. Klimaindsats

14. Livet i havet

15. Livet på land

Til at give stof til refleksion om borgerløn som bidrag til den grønne omstilling havde vi inviteret Ulla Munksgaard, der er gymnasielærer og folketingskandidat  for Alternativet.

Hun slog fast, at vi i ilandene har oparbejdet behov for et økonomisk overskud, og at vi derfor bevæger os ud over afgrunden i forhold til, hvad kloden og atmosfæren kan holde til. Hvis alle skulle oppebære vores levestandard, skulle vi have fire jordkloder til rådighed. Hun mener, at pengene i dag betragtes som målet, og ikke som midlet, og hun taler for, at det skal vendes om. Vi er programmeret til lønarbejde og befinder os kulturelt stadig i industrisamfundet. Gennem borgerløn vil vi få mulighed for selvrealisering og muligheder for at udfolde alle vores evner. Borgerløn vil give os frihed og uafhængighed, og vi behøver ikke at lade os slide ned af lønarbejdet. Vi kan vælge at hoppe af hamsterhjulet og engagere os i den grønne omstilling på alle niveauer. Hun ser muligheder i, at vi kan vælge en mere enkel livsstil, få tid til omsorg, kærlighed og medmenneskelighed. Det vil være mindre stressfremkaldende og samtidig blive en faktor i den grønne omstilling.

Mere tid og færre penge vil give os mulighed for at vælge interesser, der nedsætter vores forbrug, få os til at holde hus med udgifterne og give overskud til den nødvendige livsomstilling. Det vil også give forældrene tilbage til børnene.

Mere fri tid vil skabe mindre produktion, især af unødvendige varer Vi vil få tid til at reparere og genbruge, og hun er sikker på, at flere vil engagere sig i organisationer, der arbejder for en bæredygtig verden, helt i tråd med Thomas P. Bojes forestilling om, at borgerløn vil styrke civilsamfundet og skabe et større samfundsengagement, der kan udmønte sig i klimavenlig adfærd.

Finn Gemynthe taler om balancen mellem den aktive og den passive faun. Den passive faun levet i pagt med naturen. Hvis der er en lille overvægt i hvert menneske af den passive faun, kan man leve harmonisk. Hvis man fodrer sin hyperaktive faun, som det moderne menneske er tilbøjelig til at gøre pga. arbejdets og samfundets krav med medfølgende frygt for ikke at slå til, går det ofte galt.

Så meget taler for, at et selvvalgt liv på et lavere økonomisk niveau end det mange familier lever, når de har to vellønnede fuldtidsjob, både er sundere og mere klimavenligt.

V. Fredelig sameksistens

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner

17. Partnerskab for handling

Både Lise Lotte Hansen og Peter Westermann går ind for, at vi skal bevare og forbedre de gode velfærdsinstitutioner, at vi fx har hjælpen klar til dem, der ikke selv kan finde arbejde eller dygtiggøre sig, fordi de er faldet ud af arbejdsmarkedet, at fagforeningerne styrkes og udvider sortimentet. Sundhedsvæsenet vil profitere af mindre nedslidte borgere, og får måske plads til at udvide med alle de nyopfundne behandlingsmetoder.

Og hvad med verdensfreden?

Som Finn Gemynthe siger det, når krybben er tom, bides hestene. I den periode, hvor vi her til lands gradvist har fået en økonomi, hvor få har for meget og færre for lidt, har vi heller ikke været i krig med vores naboer (uden for fodboldbanen). Hvis fattigdom blev afskaffet, og nationerne nedrustede og brugte besparelserne til basisindkomst, ville vi være et stort skridt nærmere verdensfreden.

Afsluttende bemærkninger

Vi har i foreningen en stor udfordring i at få folkebevægelsen for borgerløn op at køre. Med det in mente er det opløftende at opleve fra det ene år til det andet, at flere besøgende på Folkemødet finder vej til BIEN's telt og allerede har en viden om, hvad borgerløn er og derfor er sultne efter at diskutere, hvordan den bliver til politisk virkelighed og hvordan det vil gå hånd i hånd med både bedre velfærd, afbureaukratisering og bæredygtig udvikling.  

Vi sender en hjertelig tak til alle oplægsholderne og de besøgende i teltet for gode oplæg og livlig og seriøs debat.

For jer, der gerne vil høre mere om, hvad der blev sagt, er der lagt optagelser fra de fleste oplæg ud på You Tube under navnet Folkemødet 2019 BIEN Danmark..

Dorte Kolding
Share Share
Tweet Tweet
Forward Forward

 

BIEN Danmark på de sociale medier


Facebookside: https://www.facebook.com/UbetingetBasisindkomst
Facebook debatforum: https://www.facebook.com/groups/BIEN.Danmark/
YouTube: http://www.youtube.com/user/biendanmark
Twitter: http://www.twitter.com/biendanmark
Avaaz: https://secure.avaaz.org/en/petition/our_chance_to_end_poverty/?pv=122
 

 
BIEN Danmark (Borgerlønsbevægelsen)
Email: info@basisindkomst.dk
Website: basisindkomst.dk
Formand: Helle Wisbech, tlf. 2146 9026
Nyhedsbrevets redaktør: Michael Husen - webmaster@basisindkomst.dk


Afmeld nyhedsbrev   

Email Marketing Powered by Mailchimp